Historiske rejser

Bliv klogere på verden. Sammen

Selvom det kan være dejligt bare at ligge i en solstol og nyde solen med en god bog, mens palmebladene hvisler, og isterningerne klirrer i glasset, er vi mange, der elsker mindst lige så højt at vende beriget hjem fra vores rejser. At blive klogere på vores verden, uanset om vi rejser langt eller kort. Og at stå på netop den plads, ved det tempel eller på den ø, hvor nogle af historiens vigtigste begivenheder har udspillet sig for århundreder og endda årtusinder tilbage.

Hvis det er noget, du kan nikke genkendende til, findes dit næste eventyr formentlig her på siden. Her har vi samlet vores historiske rejser, hvor du er sikker på at få stof til eftertanke og ny, spændende viden, når vores erfarne, dansktalende rejseledere gør dig og dine historieinteresserede rejsefæller meget klogere på dit valgte rejsemål.

Som du vil opdage, når du udforsker rejseudvalget her på siden, kommer vores historiske rejser i mange forskellige indpakninger. Nogle er livsnyderferier krydret med kultur og historie på indlagte dagsudflugter. Nogle er aktive ferier, hvor vi på cykel- og vandreture kommer helt tæt på fortællingerne. Og nogle er oplevelsesrige rundrejser med ophold flere steder undervejs på samme rejsemål.

Du finder helt sikkert også rejser, der ikke passer ind i netop de tre kategorier, men fællesnævneren er stadig den samme; glæd dig til en rejse, hvor historien er din faste følgesvend, uanset om den er pakket ind i storbycharme, naturskønhed, østlig mystik eller noget helt fjerde.

Galleri

Det historiske Agia Triada kloster med byzantinsk arkitektur omgivet af grønne haver på Kreta i Grækenland
Antik græsk amfora på den sandede Elafonissi strand på Kreta med turkisblåt vand og klipper i baggrunden
Den historiske Sfinksernes Allé ved Karnak-templet i Luxor, Egypten - et UNESCO verdensarvssted med imponerende søjler og hieroglyffer
Detaljerig maurisk arkitektur med forgyldte buer og udsmykninger i den historiske Mezquita-Katedral i Cordoba, Andalusien
Udsigt til den historiske by Matera og Sassi huleboligerne i Basilicata, Syditalien, indrammet af en naturlig grotteåbning