4 ugers langtidsferie med dansktalende værter

Det Gode Liv - Langtidsferie i Andalusien

Pris pr. person fra
12.995 DKK
29 dage

Rejsens højdepunkter

Malerisk gadebillede fra Estepona i Malaga-provinsen, Spanien, med traditionelle hvide andalusiske bygninger prydet med farverige blomsterkrukker, der skaber en charmerende middelhavsstemning

Doña Lola Resort - dit hjem i solen

Bo i hyggelige og rummelige lejligheder med egen balkon eller terrasse, køkken og kort gåafstand fra stranden og det blå Middelhav i Calahonda.

Panoramaudsigt over Calahonda stranden i Nerja med solbadende gæster ved Middelhavet om foråret, Costa del Sol, Andalusien

Valgfrie aktiviteter undervejs i godt selskab

Du har mulighed for at være med i daglige hyggelige aktiviteter sammen med din vært og medrejsende, som eksempelvis gåture, quiz eller petanque.

Charmerende huleboliger bygget ind i klipperne i Setenil de las Bodegas, en autentisk hvid landsby i Andalusien, Spanien

Ronda og Setenil

Oplev Rondas dramatiske landskaber med den ikoniske Puente Nuevo-bro og tyrefægtningsarenaen. Besøg Setenils unikke klippehuse for en historisk oplevelse.

Nærbillede af en vild berberabe på Gibraltar-klippen, en af de mest kendte turistattraktioner i det britiske oversøiske territorium

Gibraltar - mød aberne

Stå på Gibraltarklippen og nyd udsigten over to kontinenter. Mød de berømte Gibraltar-aber og udforsk St. Michael-grotten.

Panoramaudsigt over Málaga med den historiske Gibralfaro fæstning, katedral og havneområde ved Costa del Sol i Andalusien

Málaga - kultur og historie

Udforsk storbyen Málaga med dens historiske fæstning, Picasso-museum og charmerende gader.

Traditionel spansk paella med skaldyr, rejer og muslinger i autentisk paellapande, serveret med friske citronskiver

Fællesspisning og hygge

Deltag i fællesmiddage og få nye venner, mens du nyder de autentiske spanske retter.

Ældre par nyder sightseeing i Malagas historiske gader under deres ferie i Andalusien, Spanien

Danske værter

Dine danske værter sikrer, at du får en tryg og mindeværdig oplevelse med deres lokale kendskab.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
Dag 1
Afrejse til Sydspanien

Vi flyver til Málaga og kører til vores hotel Macdonald Doña Lola Resort, der ligger i Calahonda og bliver vores hjem under hele ferien.

Dag 2 - 28
Fællesskab, afslapning og mulighed for spændende oplevelser

Glæd dig til fire dejlige uger fyldt med hyggeligt fællesskab, morgengåture langs stranden samt god tid til at slappe af og nyde det milde klima med udsigt over det blå Middelhav.

Det står dig helt frit for, hvordan du vil nyde dagene, men vægter du samværet, har du rig mulighed for at deltage i de sociale aktiviteter, som vores dansktalende vært arrangerer i løbet af ferien. Måske er der stemning for en petanqueturnering, en rask vandretur i omgivelserne, morgenyoga eller en aftenquiz hjemme på hotellet, hvor du også kan runde dagen af med en kold drink, mens solen går ned.

Derudover kan du i løbet af ferien tilmelde dig en række spændende oplevelser i selskab med vores vært. Tag eksempelvis med til den ikoniske Gibraltarklippe med de vildtlevende aber og strålende udsigt over Gibraltarstrædet til Afrika, tilkøb hyggelige fællesmiddage eller kom med på udflugter til skønne byer som Málaga, Ronda og Setenil. Du kan læse mere om oplevelserne oppe under rejsens højdepunkter. De skal alle bestilles hos værten på destinationen, og du kan naturligvis også forhøre dig hos værten om forslag til, hvad du kan foretage dig på egen hånd.

Charmerende traditionel spansk gårdhave i Andalusien med farverige forårsblomster i terrakotta-krukker på hvidkalkede vægge - en idyllisk patio med typisk sydspansk arkitektur og frodige planterMakak abe på Gibraltar klippe med fantastisk udsigt over Middelhavets blå vande og marinaFantastisk udsigt over Gibraltar-klippen med blåt middelhav og spansk kystlinjeSpansk vinsmagning med rødvin og ostebord på lokal delicatessen
Dag 29
Hjemrejse

Det er blevet tid til at sige adiós til det lune Sydspanien. Vi kører derfor til lufthavnen i Málaga og flyver hjem til Danmark efter fire dejlige uger under den sydspanske vintersol.

Vejret på rejsen
Spanien
Marbella
jan.
16°C
63 mm
feb.
16°C
55 mm
mar.
17°C
95 mm
apr.
20°C
45 mm
maj
23°C
25 mm
jun.
27°C
6 mm
jul.
30°C
1 mm
aug.
30°C
6 mm
sep.
27°C
29 mm
okt.
23°C
56 mm
nov.
19°C
83 mm
dec.
17°C
72 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Direkte fly fra København eller Billund til Málaga t/r

  • Bagage på flyrejsen

  • Transport fra lufthavnen til hotellet t/r 

  • 4 uger i lejlighed på Macdonald Doña Lola Resort

  • Udvalgte sociale aktiviteter

  • Danske værter

  • Transport og udflugter ifølge program

Det er ikke inkluderet
  • Måltider

  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person

  • Mulighed for lejlighed til enebrug mod ekstra tillæg

Mulige tilkøb
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

  • Tilkøbsudflugter, bestilles hos værterne på destinationen

Hotel på rejsen

Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

Dag 1 - 29
Macdonald Doña Lola Resort
Mijas

Hotel Doña Lola har en fremragende beliggenhed ved stranden i Calahonda, mellem Marbella og Fuengirola på Costa del Sol i det sydlige Spanien. På hotellet er du omgivet af en følelse af at være i dit eget lille landsbysamfund - en lille pueblo - med bygninger malet i varme farver, og grønne og blomstrende planter spredt rundt på fællesarealerne. Derudover ligger hotellet ud til stranden og den 7 kilometer lange promenade, meget af den er lavet som nemt fremkommelig boardwalk i træ. Herfra kan du opleve en magisk solopgang over havet, så en tidlig gåtur er det hele værd. På hotelområdet er der trappe- og niveauforskelle.

Lejlighederne

Lejlighederne føles hjemlige i det sekund, du åbner døren. Du finder en rummelig stue med sofaarrangement, sofabord, spisebord, stole og TV med skandinaviske kanaler. Køkkenet er udstyret med køleskab og fryser, komfur, mikroovn, brødrister og opvaskemaskine. Badeværelserne er også rummelige med badekar og hårtørrer. Soveværelserne har garderobeskabe og dobbeltsenge eller enkeltsenge. Balkonerne er rummelige med bord og stole.

Vi har lejligheder med et soveværelse samt stue og køkken i åben planløsning (i alt ca. 45 m²) og lejligheder med to soveværelser med stue og køkken i åben planløsning (i alt ca. 65 m²). Alle lejligheder har aircondition, wi-fi og badehåndklæder. I køkkenet er der viskestykke, karklud, opvaskebørste og opvaskemiddel. Rengøring af lejlighederne og skift af sengelinned og håndklæder foregår en gang om ugen.

Rygning er ikke tilladt indendørs, men på altanen/terrassen og fællesarealerne udenfor.

Faciliteter

Hotellets reception er bemandet med venligt og imødekommende personale, som hjælper med at besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have. Hotellet har også et spa-område, der inviterer dig til at slappe af i den opvarmede pool.
Du finder også et fitnessrum og tennisbaner. Tennisbanerne reserveres i receptionen og koster omkring €12 i timen inklusive leje af ketcher og bold.

Skulle du have lyst til en svømmetur udendørs, kan du vælge mellem to pools, hvoraf den ene er opvarmet. Der er liggestole ved begge pools.

Hotellets gode restaurant ligger ved den store pool. Vil du sidde indendørs eller udendørs? Du og vejret bestemmer.

Hotellet tilbyder også et aktivitetsprogram.

Området

Lige ved siden af hotellet ligger flere restauranter og en bar. På den anden side af vejen (over gangbroen eller under tunnelen) findes et apotek, et par caféer samt supermarked. Der er et busstoppested i nærheden af hotellet, og bussen tager dig til nærliggende La Cala de Mijas (ca. 4 kilometer) og også Marbella og Fuengirola, som kan nås inden for blot 30-40 minutter.

Faciliteter
  • Bar

  • Café

  • Morgenmadsrestaurant

  • Finsk sauna

  • Fitnessrum

  • Indendørs pool

  • Vaskeservice

  • Telefon

  • Hårtørrer

  • Udendørs pool

  • Restaurant

  • Sauna

  • Spa-område

  • Tennisbane

  • Tyrkisk bad

  • Lounge

  • Jacuzzi

  • Wellnessområde

  • WiFi

  • In-room safe

  • TV

  • Kaffebar

  • Køleskab

  • Aircondition

  • Afstand til offentlig transport 300 meter

  • Afstand til centrum 3 kilometer

  • Afstand til strand 0.2 kilometer

  • Afstand til indkøbsmuligheder 1.5 kilometer

Carretera Nacional-340 km 197.8
29649, Mijas