4 dages nytårsrejse med dansktalende rejseleder

Nytår i Rom

Rejsens højdepunkter

Lækker seafood pasta med rejer og muslinger serveret med champagne på Ristorante Hostaria Costanza i Rom, perfekt til en gastronomisk nytårsmiddag

Romersk nytårsmiddag på Checco Er Carettiere

Vi fejrer nytåret med en festlig middag på Checco Er Carettiere. Menuen byder på klassiske romerske specialiteter, ledsaget af vin og prosecco til midnat.

Spektakulære fyrværkeri bag det middelalderlige klokketårn ved Santa Maria in Trastevere basilika i Rom, Italien

Fyrværkeri i Roms gader

Efter vi har skålet det nye år ind, går vi hen til Piazza Trilussa, hvor vi oplever den festlige stemning i "latiner-kvarteret" Trastevere. En helt og aldeles ekstraordinær oplevelse!

Luftfoto af Piazza Navona i Rom ved skumringstid med barokke springvand og bygninger fra det antikke Stadium of Domitian oplyst under en blå himmel

Byvandring i Roms historiske centrum

Byen opleves bare bedst til fods. Vi går blandt andet forbi Piazza Navona, bygget direkte på ruinerne af Kejser Domitians stadion fra år 86 f.Kr.. Her skal vi også se De Fire Floders Fontæne.

Det historiske Pantheon tempel i Rom med den imponerende kuppel og korintiske søjler, et af Italiens mest berømte oldtidsmonumenter

Oldtidstemplet Pantheon

Vi går forbi den gigantiske kuppel, som blev støbt af romersk beton iblandet pimpsten.

Den Spanske Trappe ved Piazza di Spagna i Rom med morgenlys og Trinità dei Monti kirken, et berømt historisk vartegn på nytårsrejsen til Italien

Den Spanske Trappe

Vi skal forbi den berømte trappe, der forbinder Piazza di Spagna med kirken Trinità dei Monti.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
3 Morgenmad
1 Aftensmad
Dag 1
Ankomst til Rom

Efter ankomsten til Roms lufthavn i Fiumicino mødes vi med vores rejseleder. Sammen kører vi ind mod Roms historiske centrum.

Vi bor på Hotel Ponte Sisto, der ligger i hjertet af Rom - tæt ved "latiner-kvarteret" Trastevere og Campo De' Fiori, og Rom opleves nu engang bedst, når man har byens største seværdigheder lige uden for hoveddøren.

Dag 2
Byvandring i roms historiske centrum og nytårsfejring
Morgenmad
Aftensmad

I dag skal vi lære vores by at kende. Den eneste rigtige måde at opleve Rom er på gåben. Det historiske centrum er et sandt overflødighedshorn af oplevelser, som nærmest er ved at falde over hinanden, og denne formiddag oplever vi det hele - og lidt til. Der bliver mange højdepunkter, men hvis vi skal nævne blot nogle stykker må det bl.a. blive Piazza Navona, som er en af de mest charmerende og populære pladser i Rom. Pladsen har fået den karakteristiske aflange form, fordi den er bygget direkte på ruinerne af Kejser Domitians stadion fra år 86 f.Kr. Pladsen omkrandses af flere smukke renæssance- og barokbygninger, mens dens centrum præges af De Fire Floders Fontæne, som blev skabt af barokkens absolut fineste repræsentant, arkitekt og multikunstner Gian Lorenzo Bernini. I dag benyttes pladsen nærmest som dagligstue, og indbyder til hyggelige timer på de mange caféer og restauranter.

Verdens bedst bevarede oldtidstempel Pantheon, som bl.a. rummer de italienske kongegrave, kunstneren Rafaels sarkofag samt Thorvaldsens portrætbuste af Kardinal Consalvi, skal vi naturligvis også forbi. Mest imponerende er dog den gigantiske kuppel, som blev støbt af romersk beton iblandet pimpsten. Det imponerende springvand Fontana di Trevi, ligger godt gemt væk i de maleriske småstræder, og du skal naturligvis kaste en mønt over venstre skulder, så du er sikker på at komme tilbage til Rom. Trappen over dem alle – nemlig den spanske, er et must på denne byvandring, og i samme område finder man byens mest eksklusive shoppinggader med butikker som Gucci, Armani, Valentino og Versace for slet ikke at glemme den fine gamle Cafè Greco, hvor bl.a. H.C. Andersen drak kaffe i midten af 1800-tallet.

Nytårsaften er festaften, også i Rom, og vi har reserveret bord på en af byens mange fantastiske restauranter. Vi går fra hotellet mod restauranten (ca. 5 min). Vi skal spise på restauranten Checco Er Carettiere beliggende i hjertet af Trastevere, hvor der serveres klassiske romerske retter i en hyggelig og autentisk atmosfære. Gennem tiden har restauranten haft mange kendte stamgæster, blandt andre digteren Trilussa samt filmskabere som Federico Fellini og Sergio Leone og komponisten Ennio Morricone – især i den legendariske “Dolce Vita”-periode i 1950’erne og 60’erne.

Vi gør som de lokale og spiser fra kl. ca. 20.00. Vi skal nyde en “menu bella figura”, som er et lille studie i det romerske køkken. Middagen indledes typisk med husets antipasti, der varierer efter årstid og hvad der netop er bedst på markedet – et udvalg af små romerske specialiteter, der giver en smagsrig introduktion til køkkenet.

Herefter følger flere retter inspireret af det klassiske romerske køkken, hvor gode råvarer og traditionelle opskrifter er i centrum. Middagen rundes af med dessert og kaffe, og når klokken slår midnat, bliver vi på restauranten og skåler det nye år ind med et glas prosecco. Kransekagen glimrer ved sit fravær – i stedet gør vi som italienerne og spiser linser til den mousserende vin, et symbol på held og velstand i det nye år.

Efterfølgende går vi hen til Piazza Trilussa, hvor vi oplever den festlige stemning i "latiner-kvarteret" Trastevere.

De Fire Floders Fontæne med egyptisk obelisk på Piazza Navona i Rom - et berømt barok-kunstværk af BerniniDet historiske Piazza Navona torv med fontæner og barok arkitektur i hjertet af Rom, ItalienDet imponerende interiør af Pantheon i Rom med den berømte kuppel og lysindfaldet fra toppen, en af Italiens mest kendte historiske seværdighederDen berømte Trevi-fontæne i Rom med sine imponerende barokke vandskulpturer og hvide marmorstatuer – et must-see på enhver rejse til ItalienSpektakulært nytårsfyrværkeri over Peterskirken og Roms skyline med refleksioner i Tiber-floden, fotograferet fra Umberto I-broen
Dag 3
Fridag til egne oplevelser
Morgenmad

Ovenpå gårsdagens festligheder er det fortjent med en dag til egen disposition i Rom. Som de fleste steder i verden er der lukket i de fleste butikker og museer, så man kan håbe på, at vejret viser sig fra sin bedste side, så man i stedet kan besøge en af byens parker eller nyde livet på en af Roms mange hyggelige caféer og restauranter.

Dag 4
Hjemrejse
Morgenmad

Det er blevet tid til at tage afsked med Rom, og turen går hjem mod Danmark og det nye år.

Vejret på rejsen
Italien
Rom
jan.
12°C
99 mm
feb.
13°C
94 mm
mar.
16°C
93 mm
apr.
19°C
65 mm
maj
23°C
65 mm
jun.
28°C
32 mm
jul.
32°C
20 mm
aug.
32°C
25 mm
sep.
27°C
86 mm
okt.
22°C
107 mm
nov.
17°C
171 mm
dec.
13°C
115 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Fly København/Rom t/r

  • Bagage på flyrejsen

  • 3 nætter på Hotel Ponte Sisto 4*

  • 3x morgenmad samt 1x nytårsmiddag med drikkevarer

  • Dansktalende rejseleder

  • Transport og udflugter ifølge program

Det er ikke inkluderet
  • Byskat i Rom ca. 7,50 euro pr. person pr. nat, som betales på hotellet kontant

  • Administrationsgebyr kr. 95 pr. person

  • Enkeltværelsestillæg for dobbeltværelse til enebrug fra kr. 3.295

Mulige tilkøb
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Udflugterne inkluderer
  • Byvandring i Roms historiske centrum

Hotel på rejsen

Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

Dag 1 - 4
Hotel Ponte Sisto
Rom

Nyd et dejligt ophold i hjertet af Den Evige Stad på dette hotel, der har hjemme i et gammelt kloster. Her har du det stemningsfulde Trastevere-kvarter lige på den anden side af Tiberen, mens højdepunkter som den smukke Piazza Navona og det berømte Pantheon-tempel ligger små 20 minutter væk på gåben.

På hotellet får du et dejligt afbræk fra storbyens virvar og mange store oplevelser. Værelserne er lyse og moderne, og på tagterrassen kan du nyde en drink fra baren med udsigt over Roms gamle bydel. Hotellet har også en hyggelig gårdhave med opstillede borde og stole, ranke palmer og blomsterbede – et herligt sted at nyde den inkluderede morgenmad.

Faciliteter
  • Bar

  • Elevator

  • Morgenmadsrestaurant

  • Telefon

  • Hårtørrer

  • Restaurant

  • Lounge

  • WiFi

  • TV

  • Kaffebar

  • Aircondition

  • Afstand til indkøbsmuligheder 100 meter

  • Afstand til offentlig transport 200 meter

Via dei Pettinari 64
00186, Rom

Kort

Få det geografiske overblik over rejsens forløb

Nytår i Rom