Vandreferie i Cinque Terre
Oplev det magiske Cinque Terre til fods
Oplev Cinque Terres betagende kystlandskaber på en uforglemmelig vandreferie, hvor de pastelfarvede landsbyer og smalle stier snor sig gennem vinmarker, olivenlunde og vildtvoksende basilikum. Fra vores base i den charmerende kystby Sestri Levante har vi den perfekte adgang til områdets spektakulære ruter, hvor hver dag byder på nye udsigter, autentiske italienske oplevelser og smagfulde delikatesser.
På flere af udflugterne kommer vi rundt med tog, og undervejs besøger vi flere af Cinque Terres fem kystbyer, hvor middelalderidyl, snævre stræder, hyggelige caféer og små, pastelfarvede huse introducerer os for dette ultracharmerende stykke UNESCO-verdensarv. Undervejs besøger vi også en lokal vinbonde til et par smagsprøver og en let frokost, ligesom vi på et par sejlture får lejlighed til at nyde omgivelserne fra vandet.
Rejsens højdepunkter

Vandretur fra Levanto til Monterosso
Væk fra de største menneskemængder og med et væld af forrygende udsigter undervejs vandrer vi fra Levanto til den største af Cinque Terres fem pastelfarvede kystbyer, Monterosso. I løbet af den smukke vandretur kan vi, hvis vejret er med os, endda skimte Korsica i horisonten.

Vinsmagning
På en af vandreturene får vi lejlighed til at hvile benene og nyde nogle lokale delikatesser, når vi besøger en lokal vinbonde til et par smagsprøver på stedets vine og en let frokost med skinke og ost.

Vandretur fra Framura til Bonassola
Ad nogle af områdets mest ukendte stier oplever vi tætte skove, vinranker, oliventræer og den herlige Middelhavsudsigt ved ’Hare-springet’, inden vi i Bonassola kan nyde byens stemning og evt. tage en forfriskende dukkert i det klare vand.

Besøg i Portofino
Pastelfarvede huse, jetsetliv, hyggelige caféer og krystalklart vand sætter scenen, når vi besøger den berømte kystby, der gennem tiden har været som en magnet på berømtheder og andre med store penge mellem hænderne. Der bliver tid til at snuse rundt, spise frokost og slappe af i den smukke by.

Sestri Levante
Sestri Levante bliver vores hjem under rejsen, en kystby med idylliske bugte og ægte italiensk atmosfære.

Vandretur til Corniglia, Volastra og Manarola
Både Corniglia og Manarola er blandt Cinque Terres fem berømte kystbyer, og vi krydrer besøg i dem begge med en tur op til Volastra, der er én af Cinque Terre-nationalparkens ældste byer.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Fly København–Milano t/r inkl. transfer
Bagage på flyrejsen
7 nætter på 4-stjernet hotel i Sestri Levante
7 x morgenmad
1 x velkomstmiddag på en lokal restaurant inkl. drikkevarer
1 x afskedsmiddag med pizza inkl. drikkevarer
Dansktalende vandreguide
Transport og udflugter ifølge program
Byskat i Sestri Levante, cirka €3 per person per nat (betales direkte til hotellet)
Administrationsomkostninger, 95 kr.
Mulighed for enkeltværelse mod tillæg fra kr. 1995,-
Rejse- og afbestillingsforsikring
Mulighed for opgradering af værelse mod tillæg
Ekstraudflugt til Camogli med vandring og bådtur - 225 kr. pr. person
Vandreture i Cinque Terres fantastiske natur
Besøg i den eksklusive kystby Portofino
Vinsmagning og let frokost
Besøg i 3 af Cinque Terres 5 berømte kystbyer; Corniglia, Monterosso og Manarola
Korte sejlture langs kysten
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri


























