Vandreferie i Skotland
Oplev Skotlands vilde skønhed til fods
Hvis du er vild med at vandre i flot natur, fås det sjældent bedre end i Skotlands mytiske højland. Her skal vi på denne rejse følge vores dansktalende rejseleder på eventyr ad nogle af landets smukkeste vandrestier med udsigt til dybe lochs, bølgende dale og vindblæste bakker, mens vi hører fortællingerne om de stolte højlændere og gamle klaner.
Undervejs skal vi ud at vandre langs nedlagte jernbanespor, gennem tætte skove og langs floder med stop ved gamle slotsruiner og på et lokalt destilleri, hvor vi smager den berømte skotske whisky. Vi holder også et vågent øje med vandoverfladen, når vi vandrer langs den sagnomspundne Loch Ness, ligesom vi skal beundre det brusende vandfald Divach Falls og mærke gæstfriheden i de små højlandsbyer, vi kommer forbi på vores vej.
For dem, der har lyst, bliver der også mulighed for at vandre til tops på én af Skotlands 282 såkaldte munroes, som er begrebet for landets bjerge, der måler mindst 3.000 fod (914 meter) i højden. Belønningen er en mageløs udsigt over det på én gang barske og betagende højland.
Under hele rejsen vandrer vi i et afslappet tempo, hvor alle i almindelig god fysisk form kan være med, og undervejs holder vi passende med pauser, så vi også får lejlighed til at dvæle ved Højlandets bjergtagende natur. I løbet af rejsen bor vi på typiske højlandshoteller, hvor der bliver god tid til at dyrke fællesskabet og udveksle billeder fra dagens vandretur.
Så kom med, og glæd dig til en vandreoplevelse af de helt særlige.
Rejsens højdepunkter

Speyside Way-vandring
Oplev en af Skotlands smukkeste vandreruter. Fra Grantown-on-Spey til Nethy Bridge, går vi gennem skov og landlige omgivelser og sidst krydser vi floden Spey.

Loch Ness og Urquhart Castle
Vi vandrer langs bredden af det sagnomspundne Loch Ness – måske får vi endda et glimt af det legendariske uhyre, der gemmer sig i dybet.

The West Highland Way
Vi følger en af Skotlands mest elskede vandreruter fra Bridge of Orchy, hvor åbne landskaber og udsigt til Beinn Odhar og Beinn Dorain danner rammen om en smuk og stemningsfuld dag i højlandet.

Whisky Smagning
En rejse til Skotland er ikke komplet uden et besøg på et lokalt whiskydestilleri, hvor vi smager på de gyldne dråber.

Arrochar Alps og Loch Long
Nyd den smukke natur ved Loch Long og de omkringliggende Arrochar Alps, hvor fjorde, skov og bjerge skaber en storslået kulisse for vandring og fordybelse i det skotske højland.

Divach Falls
Vi vandrer gennem fredfyldt skov til det imponerende Divach Falls, hvor vandet styrter 30 meter ned i en grøn dal – et stille og smukt sted, der især vil glæde naturelskere og kameraentusiaster.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Fly Aalborg eller København-Edinburgh t/r
Bagage på flyrejsen
Tre nætter på 3-stjernet hotel i Grantown-on-Spey
En nat på 4-stjernet hotel i Pitlochry
Tre nætter på 3-stjernet hotel i Arrochar
7 x morgenmad
7 x middage på hotel
1 x whisky-smagning
Dansktalende rejseleder
Transport, entré og udflugter ifølge program
Administrationsgebyr kr. 95 pr. person
Obligatorisk visum/ETA til Storbritannien
Entréer, som ikke er nævnt i programmet
Enkeltværelse fra kr. 1.995 (værelse med en enkeltseng)
Plads på 3-4 første rækker i bussen kr. 200
Særlige pladser på flyet – kontakt os
Rejse- og afbestillingsforsikring
Sceniske køreture i det skotske højland og nationalparken The Cairngorms
Vandring Speyside Way
Vandring ved Loch Ness og vandfaldet The Divach Falls
Besøg og entré til Urqhart Castle og Inveraray Castle
Vandring ved Glent Tilt
Vandring The West Highland Way
Vandring ved Loch Long
Vandring The Cobbler ved Ben Arthur
Besøg på whisky destilleri med smagning
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri





















