Efter ankomsten til Athen, køres vi til vores centralbeliggende hotel.

I dag udforsker vi Athen, det nye som det gamle. Vi kører langs de neoklassiske bygninger ved Universitetet, Akademiet og Biblioteket, før vi ankommer til Stadionet, som blev genopbygget i 1896 for de moderne Olympiske Lege.

Ved ankomsten til Syntagma-pladsen ser vi det tidl. Kongelige Palads, det nuværende Parlament, og Den Ukendte Soldats Monument, hvor to soldater (Evzoni) står vagt kontinuerligt og er kendt for en spektakulær gang hver halve time og ved vagtskifte, og sidst men ikke mindst Akropolis, som i femogtyve århundreder har tegnet Athens skyline. På Akropolis skal vi se nærmere på de imponerende bygningsværker Parthenon-templet, Propylaia og Erechtheion, og vi nyder den storslåede udsigt over byen.

Fra den hektiske og kaotiske Piræus Havn stevner vi ud og sætter kurs mod øen Poros. Ved ankomsten transporteres vi til vores hotel, som ligger i rolige omgivelser ved vandet. På Hotel New Aigli har vi både morgenmad og aftensmad inkluderet.

Overfarten varer, afhængig af færge-type og evt. stop på andre øer undervejs, ca. 1-2 timer.

Poros, en rigtig "postkort"-ø, er lille (33 km²) og har kun én by af samme navn. Det er her, de fleste af øens 4000 indbyggere bor. Byen er placeret på en lille halvø forbundet med den øvrige del af øen, dækket af pinjeskov, af en lille bitte landtange, altså en slags dobbeltø. De neoklassiske huse spreder sig fra havnen op ad en høj med et lille klokketårn som krone.

Det historiske klokketårn på øens højeste punkt og midt i Poros by er synligt fra næsten alle steder i byen. Det blev bygget i 1927, året før den første græske grundlov i et frit Grækenland efter 400 års osmannisk besættelse. Det tager ca. 15 minutter ad smalle og stejle gyder med hvidkalkede huse indhyllet i bougainvillea at nå toppen og tårnet. Heroppe fra har du en fantastisk udsigt ud over hele øen og det græske fastland, og solnedgangen herfra er fantastisk.

Nyd roen her og livets stille gang, eller tag en kaffe ved havnen med sine vuggende fiskebåde. Oplev det kaotiske mylder, der opstår pludseligt på havnen, når en færge lægger til og fra, og snart herefter vender roen tilbage. For et par euro kan man krydse det smalle stræde og besøge Galatas på fastlandet (Peloponnes). Det gør man med taxa-både, som sejler med jævne mellemrum.

Ellers indbyder dagen/aftenen på Poros til afslapning i byen eller ved Askeli-stranden, hvor du også finder et par taverner og cafeer. Måske har du lyst til en lille vandretur i terrænet langs øens kyster eller, igen, fortab dig i byens labyrintiske gader.

Efter morgenmaden spadserer vi sammen med rejselederen langs vandet ind til byen. Vi hører lidt om byen og øens historie, hvorefter vi kan nyde dagen på egen hånd. Ønsker man ikke selv at gå tilbage til hotellet, kan man tage en taxa eller den gratis lokalbus, som opererer mellem kl. 10-15.

Vi kører til havnen og sætter ud med færgen med kurs mod Spetses. Den hører til de Saroniske øer, selvom den ligger inde i den Argoliske bugt. Det er den af øerne, som ligger længst fra Athen, og alligevel er det den mest populære, navnligt for de prominente og berømte personligheder. - Et rigtigt Jetset-getaway.

Spetses (22 km²) har som Poros kun én by og knap 3800 indbyggere. Den har en kosmopolitisk atmosfære og oser af eksklusivitet. Det, der møder dig ved indsejlingen, er de hvide villaer og palæer med røde tegltage omkring 'den gamle' havn og 'den nye' havn.

I byen vrimler det med lækre butikker, og langs havnepromenaden finder du dejlige restauranter, taverner og cafeer, og så er der naturligvis en marina til de store yachts. Spetses er i princippet en bilfri ø, idet privatbilisme er forbudt. Fri for motorstøj er man dog ikke, idet vare- og bustransport samt knallerter og motorcykler er tilladt.

Spetses er forholdsvis flad i forhold til de øvrige øer, så den kan sagtens udforskes på cykel også. Man kommer hurtigst rundt til øens strande med bådtaxi, og ellers er der mulighed for en tur i hestevogn. Det er værd at besøge Bouboulina-museet, det store gule palæ, der ligger lidt hævet over byen. Museet blev grundlagt i 1991 af Phillip Bouboulis, 5. generation efter øens legendariske krigsheltinde Laskarina Bouboulina, som også boede i huset.

Spetses holder en årlig fest til hendes ære. På museet får du et godt og spændende indblik i den græske uafhængighedskrig. Spetses statsmuseum, opført i 1938 i revolutionslederen Hadjiyanni Mexis palæ, er også et besøg værd, hvis man vil vide og se mere om øens revolte mod ottomanerne. Du kan også besøge den smukke Skt. Nikolaos kirke (øens helgen) øverst i byen.

Om eftermiddagen sejler vi tilbage til Poros.

Overfarten varer, afhængig af færge-type og evt. stop på andre øer undervejs, ca. 1,5 timer.

Ø-hoppet fortsætter i dag til Hydra, der siden 1950'erne har været et trækplaster for kunstnere af mange slags. Rock- og popstjerner, poeter, malere, håndværkere og fotografer. Hydra havde forinden da, modsat Spetses, efter uafhængighedskrigen gået fra at være en rig handels- og søfartsø ud i et stille og roligt forfald, og en stor del af befolkningen forlod lidt efter lidt øen til fordel for Athen.

Genopblomstringen kom i løbet af 1950'erne og 1960'erne, da udenlandske forfattere som australske George Johnston, svenske Axel Jensen og canadiske Leonard Cohen købte boliger på øen, og blandt andre blev filmen "The Child and the Dolphin" med Sophia Loren filmet her. Hydra blev altså internationalt kendt, og dette lagde fundamentet for et udenlandsk kunstnersamfund, som fortsat eksisterer. Der er næsten ikke den verdensstjerne, som ikke har sat sin fod her før eller siden. Det gode ved Hydra er, at uanset status, stjerne eller ej, så er alle på øen "lige".

En pittoresk hovedby møder os ved indsejlingen, bygget som et spraglet og stenet amfiteater rundt om den charmerende naturlige havn. Krystalklart vand omgiver øen, som ligesom Spetses mest tiltrækker de kræsne, når det gælder de græske øer. Smalle brostensbelagte gader, kunst- og smykkebutikker skaber tilsammen en vidunderlig og unik atmosfære.

På Hydra er motorkøretøjer helt forbudt (udover skralde- og brandbil). Til gengæld bor og arbejder her ca. 500 æsler. Vi deltager i kaoset og mylderet, som altid hersker, når en båd kommer ind, og nyder stilheden og ø-følelsen, som snart efter vender tilbage. Vi anbefaler at tage turen opad og blive belønnet med en fantastisk udsigt ned over byen.

Overfarten varer, afhængig af færge-type og evt. stop på andre øer undervejs, ca. 40 minutter.

Vi lægger i dag Poros bag os og sejler mod øgruppens største og grønneste ø. Næsten alle 84 km² er dækket af pinjeskove, olivenlunde, vinmarker, citrusplantager og mere end 130.000 pistacietræer. Ja, Ægina er pistacienøddernes ø, og ud over turisme udgør nødderne en betragtelig indtægtskilde. De honningristede af slagsen er Grækenlands bedste, siges det.

Er du til pistacienødder, ja, så skal du købe dem her, og du kan mæske dig i talrige produkter lavet af samme. Den store ø spillede ligesom de øvrige Saroniske øer en større rolle under opstanden mod den tyrkiske okkupation i 1821, og i september 1826 blev den første græske regering under Ioannis Kapodistrias' ledelse oprettet netop her på Ægina. Byen fungerede som hovedstad frem til 1829.

I oktober 1829 flyttede hovedstaden til byen Nafplio på Peloponnes, hvorefter Ægina sank hen i økonomisk forfald, indtil fiskeri og forarbejdning af natursvampe i starten af det 20. årh. bidrog til vækst og ny udvikling og tiltrak købmænd, som etablerede sig i nyklassicistiske palæer og etablerede meget af den hovedby, vi ser i dag. På samme tid kom en ny afgrøde til øen fra Syrien, nemlig pistacietræet, og pistacienødden blev snart øens vigtigste afgrøde, og det satte Ægina tilbage på verdenskortet.

Vi indlogeres i Ægina by, som modsat de 3 øvrige øers hovedbyer har mere atmosfære af storby. Langs den travle havnegade er der masser af trendy cafeer og hyggelige restauranter og masser af liv. Det kan godt betale sig også at søge ind i de snævre gader for at finde det mere autentiske, når sulten melder sig.

Overfarten i dag varer, afhængig af færge-type og evt. stop på andre øer undervejs, ca. 1,5 timer.

Denne dag er uden sejlads. Derimod står den på busudflugt her på Ægina. Vi kører først gennem landet østover og besøger ruinerne af Afaiatemplet. Afaia var den lokale gudinde og en af guden Zeus' mange udenomsægteskabelige døtre. Aphaia-templet (ca. 500 år f.v.t.), opført ovenpå et tidligere som nedbrændte, er ældre end Parthenon. Det rejser sig fra en fyrreskov over bugten Agia Marina og med udsigt over til Athen.

Vi kører nu ned på den sydvestlige del af Ægina, hvor vi finder det charmerende lille fiskerleje Perdika. Her er byggestilen og stemningen helt kykladeagtig (Kykladerne er øgruppen i det sydlige Ægærhav, bedst kendt fra de typiske postkort), med hvidkalkede huse og blåt træværk og små fisketavernaer.

Her har du tid på egen hånd til at spise en frokost, hænge på en café ved vandet eller snuse rundt inde i landsbyen. Medbring gerne badetøj og nyd resten af dagen inden tilbageturen med en tur i det krystalklare hav og lidt sol på næsen.

Aftenen tilbage i Ægina By er din egen eller måske i selskab med andre rejsefæller.

Vi er i dag nået til vejs ende på vores skønne græske ø-hop og dog. Vi har stadig tid til at nyde Ægina by, drikke en sidste frappé og gøre vores sidste indkøb inden vi skal have fornøjelsen af en sidste sejltur tilbage til Piræus. Herfra omstiger vi til bus og begiver os til lufthavnen. Der er intet bedre end den oplevelse det er at sejle mellem de græske øer, fik du en favorit?

Overfarten varer ca. 1 time.

BONUS INFO:
**Drikkepenge er ikke et ord vi danskere finder behag i. Vi er vant til, at al service er indkluderet i prisen. Kulturrejser Europa sørger så vidt muligt for, at inkludere alle udgifter i udsalgsprisen. Dog er drikkepenge meget svært at få samarbejdspartnere til at forholde sig til. Alligevel er det, i det meste af verden, kutyme at give lokalguider og buschauffører en lille skilling for god service. Dette er naturligvis frivilligt.