Fra Bilbao til Bordeaux - En kulturel rejse gennem Baskerland og Sydfrankrig
Et spansk-fransk kultureventyr
Det spanske Baskerland er en enestående oplevelse for kulturentusiaster, naturelskere og rejsende med smag for god mad, og på denne rejse oplever vi den fascinerende region i kombination med det sydvestlige Frankrig.
Vi begynder med fire nætter i Bilbao, hvor vi oplever det ikoniske Guggenheim-museum, den gamle bydel og den UNESCO-fredede Bizkaia-bro, men vi tager også på udflugter udenfor byen for at opleve endnu mere af det historiske Baskerland. Vi besøger baskerhovedstaden Vitoria-Gasteiz, landsbyperlen Laguardia og vindistriktet La Rioja, hvor vi skal smage nogle af Spaniens mest berømte vine. Og så skal vi naturligvis også på visit i San Sebastián, hvor vi nyder udsigten fra Igueldo-bjerget, slentrer langs La Concha-stranden og smager byens berømte pintxos.
Rejsens højdepunkter

Guggenheim-museet i Bilbao
Glæd dig til udefra at beundre Frank Gehrys arkitektoniske mesterværk, der har gjort Bilbao til en berømt kulturby over hele verden, og til at få en guidet rundvisning i den ikoniske og futuristiske bygning ved Nerviónfloden.

Pilgrimsbyen Lourdes
Dyk ned i Lourdes' historie som en vigtig handelsby, der forbandt begge sider af Pyrenæerne, og naturligvis som en hellig pilgrimsby, da Jomfru Maria ifølge sagnet viste sig netop her i 1858 i byens berømte grotte. Glæd dig også til at se byens storslåede katedral.

Laguardia i La Rioja
Oplev denne middelalderperle, der anses som en af Baskerlandets smukkeste landsbyer. De gamle forsvarsmure vidner om byens fortid under Navarra-kongedømmet, og som supplement til byens spændende historie skal vi her også smage både vin og pintxo.

Baskerhovedstaden Vitoria-Gasteiz
Vitoria-Gasteiz er både Baskerlandets hovedstad og udpeget som 'European Green Capital', og på vores rundtur i byen kommer vi helt tæt på baskernes lange, stolte og dramatiske historie.

Vinsmagning i La Rioja
Når man siger Rioja, må man også sige vin. I La Rioja skal vi naturligvis have flere smagsprøver på regionens berømte vine, bl.a. i byen Haro, hvor vi går fra den ene over 100 år gamle vingård til den næste for at smage på varerne.

Det bedste af Bordeaux
Med tre nætter i Bordeaux bliver der rig lejlighed til at udforske byens elegante arkitektur, historie og gode vinkort. Her har vi en dag med byrundtur sammen med en lokalguide og en dag til egne oplevelser, så du kan få det hele med hjem fra den charmerende vinby.

Pintxos i San Sebastián
Ud over at nyde udsigten over bugten og San Sebastián oppe fra Igueldo-bjerget, skal vi naturligvis også på opdagelse i kystbyens smukke, gamle bydel, der frister med god stemning og alt, hvad dit pintxo-hjerte kan begærer.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Direkte fly København–Bilbao
Direkte fly Bordeaux–København
Bagage på flyrejsen
Lufthavnstransfer t/r
Fire nætter på 3-stjernet hotel i Bilbao
Én nat på 3-stjernet hotel i Lourdes
Tre nætter på 4-stjernet hotel i Bordeaux
8 x morgenmad
3 x middag
1 x vinsmagning
Transport og udflugter ifølge program
Dansktalende rejseleder
Byskat i Lourdes og Bordeaux ca. 14 EUR pr. person (betales til hotellerne)
Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person
Entréer, som ikke er nævnt i programmet
Enkeltværelse, fra kr. 3.995 pr. person
Plads på de 3-4 forreste rækker i bussen, kr. 200 pr. person
Særlige pladser i flyet – kontakt os
Rejse- og afbestillingsforsikring
Byrundtur i Bilbao
Besøg i byerne Vitoria-Gasteiz og La Rioja inkl. vinsmagning
Guidet rundvisning på Guggenheim-museet inkl. entré
Besøg i den berømte kystby San Sebastián
Besøg i Saint Jean de Luz
Rundtur i pilgrimsbyen Lourdes
Guidet byrundtur i Bordeaux
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri






















