8 dages rundrejse med dansktalende rejseleder

Porto og Douro-dalens herligheder

Rejsens højdepunkter

Panoramaudsigt over Douro-dalen med terrasserede vinmarker, den snoede Douro-flod og jernbanebroen ved Pinhão i Portugals berømte vindistrikt

Dourodalens betagende landskaber

Med fire nætter midt i Dourodalen bliver der rig lejlighed til at nyde udsigterne til vinterrasserne, der dekorerer skråningerne, så langt øjet rækker. På vores spændende udflugter kommer vi nemlig vidt omkring i regionen, der er verdens eneste portvinsdistrikt, og hvis landskaber er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

quinta_da_pacheca_smilrejser

Vingårdsbesøg i Douro-dalen

Glæd dig til at spise en dejlig frokost med tilhørende vine på den anerkendte vingård Quinta da Pacheca midt i det smukke vinlandsskab. Vi får også en rundvisning på gården, hvor der stadig kædedanses på druerne i store kar.

Betagende udsigt over terrasserede vinmarker i Douro-dalen i Portugal med den snoede flod og grønne bakker

Sejltur på Douro-floden

Vi nyder Douros bjergtagende vinlandskaber fra vandet, når vi fra den pittoreske lille stationsby Pinhão sejler ud i vinidyllen og tilbage igen på en times sejlads på Dourofloden.

Luftfoto af Portos farverige Ribeira-kvarter med historiske bygninger langs Douro-floden og traditionelle både - del af vores 8-dages rundrejse

Portos historiske flodkvarter

Nyd stemningen i det hyggelige flodkvarter Ribeira i Portos UNESCO-fredede bymidte med udsigt til den ikoniske Dom Luis-bro og portvinshusene i byen Vila Nova de Gaia på den anden side af Dourofloden.

Historiske træfade med portvin under modning i de traditionelle vinkældre i Vila Nova de Gaia, Portugal, hvor den berømte portugisiske portvin lagres

Portvinssmagning i Vila Nova de Gaia

Vila Nova de Gaia, der ligger overfor på Porto på den anden side af Dourofloden, er kendt for sine mange velrenommerede portvinshuse, og vi kigger indenfor i ét af dem til en smagning af de berømte portvine. Herfra kan vi også nyde den flotte udsigt til Portos farverige byhuse og andre gamle byninger på den anden side af vandet.

Den historiske romerske bro over Tamega-floden i Chaves, Portugal, med smukke stenbuer der spejler sig i det rolige vand og traditionelle portugisiske bygninger i baggrunden

Chaves og varme kilder

I Chaves nær grænsen til Spanien udforsker vi det historiske centrum, ser den gamle romerbro over Tâmega-floden og hører historien om byens naturlige varme kilder. Hvis vi er heldige, får vi også lejlighed til at smage på vandet, der med sit høje mineralindhold skulle være godt for kroppen.

Indvendig udsigt over den historiske Sao Bento jernbanestation i Porto med smukke blå azulejo-fliser, et berømt kulturelt vartegn i Portugal

Kaklerne i São Bento-banegården

På vores byvandring i Porto runder vi den berømte São Bento-banegård, hvor smukke, blå-og-hvidmalede azulejo-kakler fortæller vigtige kapitler i Portugals historie på forhallens vægge.

Det historiske barokslot Casa de Mateus med velholdte haver og vandspejl i Vila Real, Portugal

Haven ved Casa de Mateus

Haveelskere får sig en oplevelse for livet, når vi udforsker haven ved Casa de Mateus-palæet, der bl.a. er kendt for at være afbildet på Mateus Rosé-flaskerne. Her er smukke, velordnede bede, nøje klippede buske, farverige blomster, en køkkenhave og endda en kæmpe cedertræstunnel.

Smukke portugisiske huse ved floden med stenbroen i Amarante Portugal

Besøg i Amarante

Vi besøger den hyggelige by ved Tâmega-floden, hvor der bliver tid til at snuse rundt i brostensgaderne, kigge indenfor i den smukke kirke og spise en frokost (for egen regning) på en af byens små caféer. Et herligt møde med det rolige og autentiske Nordportugal.

quinta-aveleda-smilrejser-002

Vinho verde i Minho

Ikke alt drejer sig om portvin i Nordportugal. I Minhoregionen produceres 'de grønne vine', vinho verde, og dem skal vi smage, når vi besøger vingården Quinta da Aveleda. Vi får også en rundvisning i gårdens pragtfulde have, ligesom vi får serveret en dejlig vingårdsfrokost.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
7 Morgenmad
4 Frokost
1 Middag
Dag 1
Fly til Porto, besøg i Amarante og ankomst til Dourodalen

Vi flyver til Porto, hvor vi fra lufthavnen kører med bus mod den hyggelige, lille by, Amarante. Her går vi en tur i byens brostensbelagte gader og over Tâmega-floden via den gamle middelalderbro, der fører os til torvet med byens smukke kirke på den anden side. Her er det muligt at gå op ad stentrapperne lige bag kirken for at få en flot udsigt over byen og pladsen forneden. Der bliver tid til at spise frokost på en af byens små caféer på egen hånd.

Bemærk: Grundet flytider på afgangen d. 24. august 2026, kan vi ikke nå at besøge Amarante på ankomstdagen, og besøget finder derfor sted på dag 5.

Herefter sætter vi kursen mod Douro, og som vi nærmer os, får vi de første syn af regionens smukke vinlandskaber, inden vi kører ned i selve dalen.

For afgangen 24. august 2026 gælder:
Vi skal bo i hjertet af Dourodalen i byen, Peso do Régua, der i daglig tale også blot kaldes ’Régua’. Byen huser omkring 10.000 indbyggere, men til trods for sin beskedne størrelse er den et naturligt knudepunkt i Dourodalen, fordi den både har sin egen jernbanestation, en kaj til flodkrydstogtskibene og et par broer, hvor kørende kan krydse Dourofloden. Her findes også en række hoteller, og selvom byen ikke ligefrem sprudler med liv, er det stadig hyggeligt at gå rundt, kigge lidt på butikker, fornemme den lokale stemning og få noget at spise på en af byens flere gode restauranter. Her skal vi bo i første række til Dourofloden.

Grundet sen ankomst til Dourodalen anbefaler vi, at du spiser aftensmad i lufthavnen i Danmark eller på flyrejsen, da hotellets restaurant er lukket ved ankomsten.

For afgangen 1. september, 29. september og 6.oktober 2026 gælder:
Vi skal bo i denne lille og beskedne by Resende, der ligger omkring en halv times kørsel fra Régua. Vores hotel har bl.a. pool, restaurant og et lille spaområde, mens du ude i byen finder nogle få restauranter og en marina.

Vi spiser fælles middag på en restaurant, der ligger i gåafstand fra hotellet.

Historisk Sao Goncalo stenbro over Tamega floden i charmerende Amarante PortugalSmukke terrasserede vinmarker i Douro-dalen med floden der slynger sig gennem det UNESCO-beskyttede landskab i Nordportugal
Dag 2
Flotte udsigter, besøg i Lamego og vingård med frokost
Morgenmad
Frokost
Middag

Allerede fra morgenstunden kommer vi for alvor til at blive betaget af Douros berømte vinlandskaber, når vi kører ud i regionen med kursen sat mod udsigtspunktet ved São Leonardo.

Her kom den portugisiske forfatter Miguel Torga for at lade sig inspirere og lytte til stilheden, og her venter der os et vue over Douro, der kan tage pusten fra enhver. Vi befinder os højt i landskaberne, og herfra nyder vi den fantastiske udsigt over vinterrasserne, der dekorerer bakkedragene og dalene i det kuperede terræn langt, langt under os. Herfra får vi også et vue over Dourofloden, der snor sig gennem det smukke sceneri.

Efter denne herlige start på dagen fortsætter vi køreturen til byen Lamego, hvor vi skal besøge pilgrimskirken Nossa Senhora dos Remédios, som troner højt på en bakke oppe over byen. Kirken er berømt for sin flotte barokfacade, og mindst lige så ikonisk for Lamego er den 686 trin lange pilgrimstrappe, der via en række azulejo-udsmykkede plateauer strækker sig fra kirken og hele vejen ned til byen.

Efter vi har taget kirken og trappen ved nærmere eftersyn kører vi gennem flere af Douros sceniske vinlandskaber, for nu er det blevet tid til at spise en god frokost på en af Douros historiske vingårde, Quinta da Pacheca. Vingården høster altid topkarakterer hos vores gæster, og med god grund, for her venter både vinranker, så langt øjet rækker, og et spændende indblik i produktionen af de velrenommerede Douro-vine og gårdens egen portvin, når vi får en rundtur på stedet. Dernæst serveres frokosten, naturligvis med et glas eller to af gårdens vine.

For afgangen 24. august 2026 gælder:
Om aftenen spiser vi fælles middag på en restaurant i gåafstand fra hotellet.

For afgangene 1. september, 29. september og 6.oktober 2026 gælder:
Vi spiser vores inkluderede middag på hotellet.

Lamego Portugal barok kirke helligdom med smuk trappe og obelisk monumentportugal-douro-quinta-pacheca-smilrejser-001portugal-douro-quinta-pacheca-smilrejser-002Idylliske vinmarker og oliventræer i den smukke Douro-dal nær Lamego i Portugal med bølgende bakker og traditionel vinproduktionSmukke terrasserede vinmarker i Douro-dalen med floden der slynger sig gennem det UNESCO-beskyttede landskab i Nordportugal
Dag 3
Udflugt i Dourodalen, sejltur på Dourofloden og olivenoliesmagning
Morgenmad

Igen i dag skal vi nyde Douros maleriske vinlandskaber fra nærmeste hold, når vi på ny kører ud i Dourodalens vinidyl. Især nyder vi synet af vinmarkerne omkring Pinhão og Sabrosa, hvor vinterrasserne danner de fineste mosaikker på bakkerne, der skråner ned mod Dourofloden.

Vi kører ad små, smukke bjergveje med masser af flotte udsigter undervejs, inden vi ankommer til Pinhão, som er en af de mest maleriske landsbyer ved floden og især kendt for sin kakkeludsmykkede togstation. Herfra skal vi på en times sejltur på Dourofloden med en traditionel rabelo-båd, hvor vi fra vandet får et nyt perspektiv til de utallige vinranker, der står i snorlige rækker, næsten uanset hvor vi vender blikket hen.

Efter denne afslappede oplevelse på vandet kører vi til vingården Quinta da Pousada, som ligesom så mange andre steder i Dourodalen specialiserer sig i portvin, men som også forstår sig på fremstilling af olivenolie, vi her skal smage på. Vi får en lille rundvisning på gården og hører om høsten og bearbejdningen af olivenerne, inden de omdannes til stedets velrenommerede olivenolie. Dernæst sætter vi os til rette ved bordet, hvor der er dækket op med pølse, brød, ost, bær og andre små delikatesser samt naturligvis nogle smagsprøver på gårdens olier. Vi får en indføring i, hvilke egenskaber de forskellige olier har, og hvordan man smager dem for at få den fulde smagsoplevelse.

For afgangen 24. august 2026 gælder:
Mætte på indtryk og med den lille sult stillet vender vi retur til Régua først på eftermiddagen, hvor resten af dagen er fri til egne oplevelser. Her kan du spise en sen frokost i byen, nyde et par afslappende timer ved poolen, spadsere en tur langs floden eller besøge byens Douromuseum.

Middagen er på egen hånd

For afgangene 1. September og 29. september 2026 gælder:
Mætte på indtryk og med den lille sult stillet vender vi retur til hotellet først på eftermiddagen, hvor resten af dagen er fri til egne oplevelser. Her kan du spise en sen frokost i byen, nyde et par afslappende timer ved poolen eller spadsere en tur langs floden.

Vi spiser inkluderet middag på en restaurant i gåafstand fra hotellet.

Smukke terrasserede vingårde langs Douro-floden i PortugalFlaske med frisk olivenolie omgivet af grønne oliven og grene fra olivenlund i Douro-dalen, PortugalTraditionel rabelo-båd sejler forbi terrasserede vinmarker og historiske quintas på Douro-floden i Portugal
Dag 4
Mateus-slotshaven og den gamle romerby Chaves
Morgenmad
Frokost

I dag kører vi for en stund ud af Dourodalen, når vi besøger slotshaven ved Casa de Mateus. Vi går en tur i de smukke haver, der er anlagt i flere niveauer og har alt det, en rigtig slotshave skal indeholde fra forskellige perioder. Der er haveanlæg med vandbassiner, skulpturer, en rosenhave, en køkkenhave, symmetrisk klippede hække i mønstre og en kæmpe cedertræstunnel lavet af 80 træer!

Vi kigger ikke indenfor i selve palæet, men der er heldigvis også så rigeligt med smukke blomster og bede at studere udendørs, ligesom vi selvfølgelig ser den ikoniske skulptur af den sovende kvinde, der ligger i bassinet ved ankomsten til ejendommen. Palæet er kendt for at spejle sig i vandoverfladen, og mange besøgende prøver at tage et billede i den helt rigtige vinkel, så det ikke er til at, hvilken del af fotoet er bygningen, og hvilken er en afspejling i vandet.

Vi fortsætter dernæst turen næsten helt op til den spansk-portugisiske grænse, hvor vi ankommer til Chaves. Byen har siden romertiden været berømt for sine varme kilder og som et strategisk vigtigt knudepunkt for området, hvilket stadig kan ses i de store forsvarsmure og fæstninger som São Francisco og São Neutel.

I Chaves ser vi den smukke romerske bro over Tâmega-floden, byens naturlige varme kilder, som vi endda kan være heldige at få lov at smage vandet fra, samt kirkerne Misericórdia og Matriz. Der bliver også tid til en spadseretur i det historiske centrum, hvor du evt. kan fylde tasken med røgerivarer som skinker og pølser samt kage og brød, der er blandt de lokale delikatesser, og som sælges i mange af byens butikker.

Vi spiser vores inkluderede frokost på en restaurant i eller udenfor Chaves, inden vi går på opdagelse i byen. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet.

For afgangen 24. august 2026 gælder:
Middagen er på egen hånd

For afgangene 1. september, 29. september og 6.oktober 2026 gælder:
Vi spiser inkluderet middag på hotellet.

Historiske Mateus Palace i Vila Real Portugal med barokarkitektur spejlet i pryddamTypisk farverigt portugisisk hus med blomster på en historisk gade i Chaves, NordportugalDen romerske Ponte de Trajano-bro spejlet i Tamega-floden i Chaves, Nordportugal
Dag 5
Vingården Quinta Aveleda og portvin i Porto
Morgenmad
Frokost

Det er blevet tid til at sige farvel til Douros fortryllende vinlandskaber, og næste etape bringer os til Minho-regionen, hvor vi lidt udenfor byen Penafiel besøger en af Portugals kendte vingårde, Quinta da Aveleda, som også har en helt fortryllende have.

Minho er lig med Vinho Verde - den grønne vin. Vinho Verde produceres kun i Minho og er en helt frisk og ung hvidvin, som kan være let perlende og mousserende. De senere år er produktionen blevet forfinet, og vinen har derfor gennemlevet en renæssance og er blevet meget populær.

Vi får en rundvisning på vingården og i den smukt anlagte have. Vi ser ældgamle eukalyptustræer, farvestrålende blomster og de forskellige små bygninger i haven såsom det det romantiske tårn, der er dækket til i klatreplanter, det stråtækkede gedehus og tehytten, hvor beboerne i generationer drak te med udsigt over havens lille sø. I løbet af vores tur i haven ser vi måske også nogle af gårdens smukke påfugle, der spankulerer frit omkring, inden vi sætter os til bords og spiser en god portugisisk frokost med tilhørende smagsprøver på gårdens vin.

Efter besøget på Quinta da Aveleda skifter vi endegyldigt scene fra landidyl til storbycharme, når vi kører til Porto, hvor vi begynder med en portvinssmagning i et af de berømte vinhuse i byen Vila Nova de Gaia på den modsatte side af Dourofloden. Her får vi historien om portvinsproduktionen og fortællingen bag, at mange portvinshuse har engelske navne, ligesom vi ser de enorme tønder fyldt med tusindvis af liter portvin. Vi afslutter naturligvis besøget med en smagning.

Ud over de mange portvinshuse er Vila Nova de Gaia også kendt for sin flotte udsigt til Porto. Herfra ser vi Dom Luis-broen, Portos mange tårne og fine huse, der står skulder ved skulder i det historiske flodkvarter Ribeira lige på den anden side af floden. Alt det kommer vi endnu tættere på de kommende dage.

Vi ankommer sidst på eftermiddagen til vores hotel i Porto, hvorefter aftenen er fri til at finde en god middag og eventuelt opleve det centrale Porto i sin hyggelige aftenbelysning.

quinta-aveleda-smilrejser-001Historisk portugisisk quinta have med terrasser og frodig vegetationBetagende panoramaudsigt over Porto i Portugal på en solrig sommerdag med byens farverige bygninger, røde tegltage, Douro-floden med både og den ikoniske bro over vandet
Dag 6
Byvandring i Porto
Morgenmad
Frokost

Vi står op til en spændende dag, hvor vi sammen med rejselederen skal på opdagelse i Porto. Byen ligger ved Douroflodens udløb, og placeringen har altid haft stor betydning for byens handel, især med portvin, der på mange måder har sat sine tydelige spor.

Vi begiver os rundt i Portos UNESCO-fredede centrum på gåben, og undervejs fornemmer vi fortidens rigdom i de fint udsmykkede og til tider guldbelagte kirker. Vi ser også fornemme palæer og historiske huse, der står i skærende kontrast til nogle af de engang så smukke bygninger, der i dag står i forfald, og alt i alt skaber det et billede af en storby, hvor fortid og nutid mødes på fascinerende vis.

Undervejs slentrer vi på brede boulevarder og gennem labyrintiske smågader, ligesom vi ser sporvognene og smedejernet, der pryder alt fra balkonerne og altanerne til vinduesgitrene og indgangspartierne på de gamle huse. Vi kommer bl.a. forbi banegården São Bento med den fantastiske kakkel-udsmykning, som skildrer vigtige kapitler i Portugals historie. Vi går også på den elegante Aliados Boulevard, hvor den fine, gamle Café Guarany ligger, og hvis tiden tillader det, er der mulighed for en pause og en god kop kaffe her. Vi runder naturligvis også flodkvarteret Ribeira, hvor farvede huse, snævre gader, masser af spisesteder og dygtige gademusikanter udgør et af de mest stemningsfulde steder i Porto.

Vi skal også op at se Porto fra oven, når vi til fods krydser Dourofloden via Dom Luis-broen, hvorfra vi får en fantastisk udsigt over Porto og Vila Nova de Gaia. Dom Luis-broen blev designet af en kollega til ingeniøren Gustave Eiffel, manden bag Eiffeltårnet, og broen bærer tydelige ligheder med det berømte tårn i Paris.

Byvandringen slutter i Vila Nova de Gaia med en frokost på en af byens restauranter. Og efterfølgende er resten af dagen fri til egne opdagelser i byen.

Indvendig udsigt over den historiske Sao Bento jernbanestation i Porto med smukke blå azulejo-fliser, et berømt kulturelt vartegn i PortugalPanorama over den gamle bydel i Porto ved Douro-floden med traditionelle portvinsbåde i solnedgang, PortugalEt glas portvin på et træfad i en restaurant i PortoUdsigt mod Torre dos Clérigos og Portos historiske centrum ved solnedgangHistorisk gul sporvogn kører forbi farverige portugisiske bygninger i Porto
Dag 7
Fridag i Porto
Morgenmad

Rejsens sidste fulde dag er fri til egne oplevelser i Porto. Vil du have nogle gode smagsoplevelser, kan du besøge et af de lokale madmarkeder såsom Mercado do Bolhão (lukket søndag) eller Mercado Bom Sucesso.

Du kan også tage en tur op i Clérigos-tårnet, hvorfra der er en formidabel 360°-udsigt ud over byen. Det er også skønt bare at slentre formålsløst rundt i bymidtens snoede gader blandt butikker og små caféer, eventuelt krydret med et besøg i Portos tidligere børs Palacio de Bolsa. Det er et fint neoklassisk palads fra det 19. århundrede med et overdådigt interiør, ikke mindst i det arabiske rum med den prangende guld-udsmykning.

I børsbygningen holder også ViniPortugal til. ViniPortugal er vinproducenternes sammenslutning, og her kan du for et ganske lille beløb smage forskellige portugisiske vine fra hele landet.

Du kan også spadsere en tur langs floden eller besøge WOW i Vila Nova de Gaia, som har nogle spændende museer, deriblandt et kork-museum. Og ellers er det altid dejligt bare at sætte sig på en café i Ribeira-kvarteret med noget godt at drikke, mens du kigger på mennesker og lader dig underholde af de mange dygtige gademusikanter.

Smuk aftenudsigt over Portos bylandskab langs Douro-floden med oplyste bygninger og Dom Luis-broen i Portugal
Dag 8
Hjemrejse
Morgenmad

En rejse til Portugal fyldt med oplevelser er ved at være ved vejs ende. Vi kører til lufthavnen og flyver hjem til Danmark. For afgange med morgenfly til Danmark, udleveres der en let morgenmad fra hotellet (morgenmadsboks).

Vejret på rejsen
Portugal
Porto
jan.
13°C
190 mm
feb.
14°C
143 mm
mar.
16°C
150 mm
apr.
18°C
129 mm
maj
21°C
84 mm
jun.
23°C
51 mm
jul.
25°C
17 mm
aug.
26°C
13 mm
sep.
24°C
60 mm
okt.
21°C
192 mm
nov.
16°C
184 mm
dec.
14°C
196 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Direkte fly København eller Billund-Porto t/r

  • Bagage på flyrejsen

  • Lufthavnstransfer t/r

  • Fire nætter på 4-stjernet hotel i Douro

  • Tre nætter på 4-stjernet hotel i Porto

  • 7 x morgenmad

  • 2 x frokost på restaurant med drikkevarer

  • 2 x vingårdsfrokost med drikkevarer

  • 1 x middag på restaurant med vin/vand

  • 3 x middag på hotel med vin/vand (afrejse 1/9 & 29/9)

  • 1 portvinssmagning

  • 1 olivenoliesmagning

  • Transport, entré og udflugter ifølge program

  • Dansktalende rejseleder

Det er ikke inkluderet
  • Byskat i Porto ca. 4 EUR pr. person pr. nat (betales på hotellet)

  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person

  • Entréer, som ikke er nævnt i programmet

Mulige tilkøb
  • Dobbeltværelse med flodudsigt i Douro-dalen fra kr. 500 pr. person (afrejse 24/8)

  • Dobbeltværelse til 1 person fra kr. 2.995 pr. person

  • Dobbeltværelse med flodudsigt i Douro-dalen fra kr. 3.995 pr. person (afrejse 24/8)

  • Plads på de 3-4 forreste rækker i bussen, kr. 200 pr. person

  • Særlige pladser i flyet – kontakt os

  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Udflugterne inkluderer
  • Sceniske køreture i Dourodalens betagende landsskaber

  • Besøg på vingården Quinta da Pacheca i Douro med rundvisning og frokost

  • Besøg og med rundvisning i haven på vingården Quinta da Aveleda med rundvisning og frokost

  • Besøg i byerne Amarante, Lamego og Chaves

  • Entré til Mateus-slotshaven

  • Besøg hos olivenolie-producent med smagning i Douro-dalen

  • Besøg i Pinhão med den smukke togstation

  • Sejltur på Douro-floden i Douro-dalen

  • Byvandring i Porto med det historiske flodkvarter

  • Entré og besøg med smagning i portvinshus i Vila Nova de Gaia

Hoteller på rejsen

Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

Dag 1 - 5
Hotel Régua Douro
Peso Da Regua
Hotellet anvendes på denne afrejsedato: 24.08.2026

Midt i vindistriktet og i allerførste række til Dourofloden finder vi Hotel Régua Douro, der ligger smukt på den nordlige flodbred i hjertet af Douroregionen i byen Peso da Régua - i daglig tale også blot 'Régua'.

Det er den største by beliggende i selve Douro-dalen. Her er broforbindelser (tre broer), som forbinder områderne nord og syd, jernbaneforbindelse, indkøbsmuligheder og nogle ganske få hoteller.

Régua ligger i skønne omgivelser omgivet af vinmarker, og ud over at bo helt ud til Douro-floden og promenaden, bor du også ved siden af togstationen, som i dag også huser butikker og restauranter i de tidligere lagerrum på stationen. Du bor således med alt indenfor rækkevidde.

Hotellets 67 værelser er enkelt indrettet og udstyret med egne badeværelser samt alle moderne fornødenheder. Bemærk dog, at værdiboksen findes i receptionen. Værelserne har udsigt til byen eller til floden, og værelser med flodudsigt har balkon. Fra hotellets bar, lounge og restaurant samt de værelser, der vender mod floden, er der en fantastisk udsigt over floden og de omkringliggende vinmarker. Bar og lounge er i gadeniveau, og restauranten er på øverste etage. Der er desuden en sæsonåben udendørs swimmingpool og et dejligt terrasseområde - også i første række til floden.

Hotel Régua Douro er et ældre hotel, hvilket den klassiske indretning bærer præg af, så forvent et hyggeligt, men ikke topmoderne hotel.

Faciliteter
  • Bar

  • Elevator

  • Morgenmadsrestaurant

  • Vaskeservice

  • Minibar

  • Telefon

  • Hårtørrer

  • Udendørs pool

  • Restaurant

  • Handicapvenligt

  • Lounge

  • WiFi

  • In-room safe

  • TV

  • Køleskab

  • Aircondition

  • Spillerum

  • Afstand til centrum 500 meter

  • Afstand til indkøbsmuligheder 500 meter

  • Afstand til offentlig transport 50 meter

Largo da EstaÇAo da CP
5050-237, Peso Da Regua
Dag 1 - 5
Douro Marina Hotel & Spa
Resende
Hotellet anvendes på disse afrejsedatoer: 29.09.2026, 01.09.2026

Dette hotel ligger ved Dourofloden i landsbyen Caldas de Arêgos Resende, der i daglig tale også bare kaldes ’Resende’. Officielt bor du her i Viseu-distriktet, men da regionen grænser op til Douroregionen, er hotellet et glimrende udgangspunkt for udflugter i Dourodalens UNESCO-fredede vinlandskaber.

Stedet har sin egen restaurant, bar, fitnessrum, udendørs swimmingpool og en lille spaafdeling med jacuzzi, indendørs pool og mulighed for at tilkøbe behandlinger. Indenfor finder du desuden små loungeområder, hvor du kan slappe af eller evt. tage et spil pool på poolbordet.

Hotellet har 34 værelser, der fordeler sig på hotellets to etager, og som varierer i indretning og størrelse, men alle er udstyret med moderne faciliteter og egne badeværelser med toilet.

Faciliteter
  • Bar

  • Elevator

  • Fitnessrum

  • Indendørs pool

  • Morgenmadsrestaurant

  • Vaskeservice

  • Minibar

  • Sauna

  • Restaurant

  • Udendørs pool

  • Hårtørrer

  • Telefon

  • Spa-område

  • Handicapvenligt

  • Tyrkisk bad

  • Lounge

  • Jacuzzi

  • Wellnessområde

  • WiFi

  • In-room safe

  • TV

  • Køleskab

  • Aircondition

  • Afstand til centrum 5 kilometer

  • Afstand til offentlig transport 500 meter

  • Afstand til indkøbsmuligheder 5 kilometer

Caldas de Aregos
4660-013, Resende
Dag 5 - 8
Fontinha Porto, Trademark Collection by Wyndham
Porto

Dette hotel er beliggende i udkanten af Portos historiske centrum i gaden Rua Fontinha, som forlænges efter 600 meter til hovedgaden Rua Santa Catarina, som er byens store handelsgade, hvor, butiksmiljøet starter.

Det er et moderne og hyggeligt hotel med masser af kreative detaljer i indretningen og samtidig fokus på at byde gæster velkommen indenfor til et dejligt ophold i behagelige omgivelser. Her bor vi på moderne indrettede værelser, der varierer i størrelse og indretning. Vi bor på standard værelser.

Hotellet restaurant fungerer som morgenmadsrestaurant, bar og pizzarestaurant om aftenen ligesom du kan nyde noget godt at drikke udendørs i havebaren, som er sæsonåbent.

Faciliteter
  • Bar

  • Elevator

  • Morgenmadsrestaurant

  • Hårtørrer

  • Restaurant

  • Handicapvenligt

  • Lounge

  • WiFi

  • In-room safe

  • TV

  • Kaffebar

  • Køleskab

  • Aircondition

  • Afstand til centrum 500 meter

  • Afstand til strand 5 kilometer

  • Afstand til indkøbsmuligheder 600 meter

  • Afstand til offentlig transport 200 meter

Rua Da Fontinha 87-91
4000-243, Porto

Kort

Få det geografiske overblik over rejsens forløb