Betagende Nord-Balkan
Det gode, det grusomme og det virkeligt smukke
Balkanhalvøen er et bugnende skatkammer af historie, pragtfuld arkitektur og en kulturarv, der har bygget sig op gennem mange tusinde år. På denne rundrejse tager vi dig med på opdagelse i hele fire af områdets mest historiske lande, hvor de medrivende og dramatiske fortællinger om krig og kærlighed åbner sig for os som intet andet sted i Europa.
Der venter dig en storslået rejse, hvor de UNESCO-fredede seværdigheder stiller sig i kø til at blive udforsket og beundret, og hvor programmet er så afvekslende, at hver dag byder på nye oplevelser, du sent vil glemme. Og som om kulturen og de mange spændende fortællinger ikke var nok, er Balkan fra naturens side også skabt så frodigt og guddommeligt smukt, at det er vanskeligt at forestille sig, at området gennem tiden har været skueplads for talrige gribende og tragiske begivenheder.
Rejsens højdepunkter

Besøg 4 lande; Serbien, Bosnien, Kroatien og Montenegro
Oplev Balkans fascinerende mangfoldighed på én rejse, hvor vi byder på oplevelser i hele fire lande. Fra de historiske hovedstæder i Serbien og Bosnien til Montenegros maleriske kystlinje og den kroatiske kystbyperle, Dubrovnik.

Natur og arkitektur i verdensklasse
Uanset om du er kultur- eller naturelsker, venter der dig en perlerække af fantastiske oplevelser på denne rundrejse. Oplev Beograds imponerende Skt. Sava-katedral, Kotorbugtens fjordlandskaber, osmanniske bygningsværker, Skadarsøens rige fugleliv, fredsbroen Stari Most og meget, meget mere.

Kulturhovedstæderne Beograd og Sarajevo
Udforsk Serbiens trendy hovedstad Beograd, hvor 7.000 års historie møder moderne caféliv. Og glæd dig til at gå på opdagelse i den bosniske hovedstad Sarajevo, hvor øst møder vest i en fascinerende kultursmeltedigel, der trækker tråde til flere vigtige begivenheder i den nyere europæiske historie.

UNESCO-byerne Mostar og Dubrovnik
I Mostar ser vi den ikoniske stenbro, der forbinder den bosniske og kroatiske bydel på hver sin side af floden forneden. Og i Dubrovnik i Kroatien oplever vi den smukke, gamle bydel bag de velbevarede bymure med udsigt over det blå hav.

Det gode balkankøkken og folkesjælen
Smag på regionens kulinariske specialiteter og mød den ægte balkanske gæstfrihed. Fra honning fra lokale biavlere til montenegrinsk prsut i Njegusi, smager vi lokale traditioner, der er gået i arv i generationer.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Fly København/Billund – Beograd med LOT via WAW
Bagage på flyrejsen
11 nætter på gode 3-4* hoteller
2 nætter i Beograd på 4* hotel
2 nætter i Sarajevo på 4* hotel
3 nætter i Trebinje på 3* hotel
4 nætter i Petrovac på 4* hotel
11 x morgenmad
3 x frokost
5 x aftensmad
Dansktalende rejseleder
Transport og udflugter ifølge program
Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person
Rejse- og afbestillingsforsikring
2 sejlture i Montenegro
Byrundture i Beograd, Sarajevo, Mostar, Dubrovnik, Kotor, Trebinje, Cetinje og Budva
Smagninger af honning og montenegrinsk prosciutto
Besøg på Nicola Tesla-museet i Beograd
Besøg i romerbyen Sremska Mitrovica
Mostars ikoniske fredsbro Stari Most
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri





























