Vandreferie i Georgiens Svaneti-region

Vandreferie i Georgien - Svaneti

Transport: Fly

Rejsens højdepunkter

Historiske stenttårne i georgisk bjerglandsby med snedækkede Kaukasus-bjerge i baggrunden

Mestias ikoniske vagttårne

Oplev de karakteristiske middelalderlige vagttårne i Svaneti-regionens "hovedstad". Disse imponerende stentårne vidner om områdets rige historie og fungerede som forsvar for lokale familier gennem århundreder. Fra Mestia har vi betagende udsigt til Kaukasus' sneklædte tinder.

Traditionel georgisk bjerglandsby med middelalderlige stentårne i Svaneti-regionen omgivet af snedækkede Kaukasus-bjerge

Ushguli - Europas højest beliggende landsby

Udforsk denne UNESCO-beskyttede landsby, der ligger i 2.200 meters højde. Med kun 250 indbyggere og omgivet af spektakulære bjerge, repræsenterer Ushguli en tidslomme af autentisk georgisk bjergkultur og arkitektur. Her deltager vi i traditionel madlavning af det lokale specialitet Kubdari.

Luftfoto af smuk bjergbro omgivet af frodig grøn skov og dramatiske klipper

Okatse-kløftens svævende gangbro

Oplev det svimlende panorama fra Okatse-kløftens spektakulære gangbro, der svæver op til 50 meter over kløften. Denne ingeniørbedrift giver os en enestående udsigt over den dybe kløft med dens frodige vegetation og brusende vandfald.

Historisk stentårn i grøn dal med snedækkede Kaukasus bjerge i Georgien

Lamaria-kirken ved Shkhara-bjerget

Besøg den ensomme Lamaria-kirke fra det 9. århundrede, der knejser blandt Kaukasus' tinder. Kirken rummer imponerende freskoer fra det 10.-12. århundrede og tilbyder en sjælden kombination af spirituel og naturmæssig storhed.

Glas hvidvin og flaske på udendørs restaurantterrasse i Middelhavet

Georgisk vinsmagning i Atenidalen

Oplev Georgiens 8.000 år gamle vintradition gennem en guidet vinsmagning efter vores vandring i den smukke Atenidal. Området er kendt for sin exceptionelle biodiversitet og arkæologiske skatte, der vidner om regionens rige kulturhistorie.

Historisk georgisk fæstning med tårn og buegang omgivet af moderne bybygninger under blå himmel

Stalin-museet i Gori

Besøg dette fascinerende tidskapselmmuseum i Stalins fødeby, hvor sovjettidens personkult er bevaret i original form. Se diktatorens personlige ejendele, hans barndomshjem og den specialbyggede togvogn, han brugte under vigtige konferencer.

Smukke grønne bjerge med stenrbo i middelhavsdal

Ateni-kløftens krævende vandrerute

Udforsk den smukke Ateni-kløft med dens mangfoldige landskaber og arkitektoniske perler. Denne vandring byder på rejsens største udfordring med 600 højdemeter op og ned, men belønner os med spektakulære udsigter og en rig kulturhistorie.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
Dag 1
Afrejse fra København via Wien til Tbilisi

I den tidlige aftenstund går turen fra København, og efter en mellemlanding i Wien fortsætter rejsen mod Georgien og hovedstaden Tbilisi, hvor det georgiske eventyr for alvor begynder tidligt om morgenen efter ankomsten til Tbilisi.

Historiske svovlbade med kuppelformede tage i Tbilisis gamle bydel, Georgien, med karakteristisk islamisk arkitekturFarverige historiske bygninger og det eventyrlige klokketårn ved Rezo Gabriadze dukketeatret i den gamle bydel af Tbilisi, Georgien
Dag 2
Ankomst til Georgien. Guidet rundtur i Tbilisi
Morgenmad
Aftensmad

Efter den (meget) tidlige ankomst er der først morgenmad på hotellet og tid til at hvile sig lidt inden udflugten starter. Vi tager på rundtur i Georgiens smukke og levende hovedstad til fods. Her er alt fra gamle traditionelle bygninger og kirker, knejsende forter over sovjetisk beton og moderne arkitektur.

Vi begynder ved Metekhi-kirken fra det 13. århundrede, ved den nordlige bred af floden Mtkvari, som skærer sig igennem Tbilisi. Her er der udsigt til den gamle bydel og Narikala-fæstningen på den sydlige bred - samt et kig til noget af Tbilisis meget moderne arkitektur. Ved Europapladsen bringer kabelbanen os på en tur over floden og op over den gamle bydel til Narikala-fæstningen. Her kan du til den ene side nyde en panoramisk udsigt mod den nye og imponerende Treenighedskirke og Kaukasusbjergene i det fjerne, mens Tbilisis Botaniske Have ses til den anden side. Fra fæstningen vandrer vi ned, omgivet af gamle og smukke traditionelle huse, til Tbilisis berømte varme bade.

Efter udflugten er der igen tid til at slappe lidt af, og gøre klar til vores middag, som vi spiser fælles på restaurant.

Vandring: ca. 5 km.

Den historiske Narikala-fæstning og den gamle bydel i Tbilisi ved solopgang, Georgien
Dag 3
Kørsel til Kutaisi. Besøg Stalin museet i Gori
Morgenmad
Frokost

Efter morgenmaden kører vi mod Georgiens næststørste by, Kutaisi. Undervejs stopper vi i provinsbyen, Gori. Her ligger et museum tilegnet byens mest berygtede søn: Joseph Stalin. Museet har beholdt det gamle sovjetiske perspektiv på dyrkelsen af Stalin og er en tidslomme fra før murens fald og Sovjetunionens sammenbrud. Her er portrætter og buster, personlige ejendele, Stalins togvogn fra Jalta- og Teheran-konferencerne og ikke mindst hans barndomshjem. Stalinmuseet i Gori er en oplevelse for alle historieinteresserede og giver et indblik i tankegangen fra en anden tid og et andet system.

Efter besøget og frokost på restaurant, kører vi videre mod Kutaisi, som er provinshovedstad og har ca. 150.000 indbyggere. Her går vi på opdagelse i den ligeledes gamle by - og får mere af provinsielle Georgien ind under huden.

Aftensmaden er på egen hånd i Kutaisi.

Den historiske bronzestatue af Josef Stalin i Gori, Georgien, hvor den sovjetiske diktator blev født, med byens rådhus i baggrundenStalins fødehjem og museum i Gori, Georgien - historisk bygning med søjler under blå himmelMalerisk udsigt over Rioni-floden der snor sig gennem den historiske by Kutaisi i Georgien med traditionelle stenbygninger og de grønne Kaukasus-bjerge i baggrundenDen historiske Bagrati-katedral fra 1000-tallet i Kutaisi, et UNESCO verdensarvssted og et af Georgiens mest betydningsfulde religiøse monumenter
Dag 4
Besøg og vandring i Okatse-kløften, kørsel til Mestia
Morgenmad
Frokost
Aftensmad

I dag kører vi mod Svanetis ”hovedstad” Mestia, der er kendt for sine karakteristiske vagttårne. Undervejs skal vi ud at vandre i den smukke Okatse-kløft.
Langs en del af Okatse-kløften slanger der sig en gangbro på op til 50 meter over kløften. Herfra er der et fabelagtigt udsyn over det smukke naturområde. Vi vandrer i kløften i to-tre timer og spiser picnic-frokost undervejs. Herefter fortsætter vi mod nord til Svaneti og Kaukasus’ tinder. Vel fremme i Mestia, indkvarterer vi os og spiser middag på et familiedrevet guesthouse/hotel.

Vandring: ca. 10 km.

Spektakulær vandresti med rækværk højt over Okatse-kløften i Georgien med udsigt over Svanetis bjerglandskab
Dag 5
Kørsel til Mulakhi og vandring tilbage til Mestia
Morgenmad
Frokost
Aftensmad

Dagen i dag byder på vandring fra landsbyen Mulakhi og tilbage til Mestia. Vi starter dagen med at gå op til 1.870 meters højde, hvorefter vi vandrer ned mod den smukke og frodige bjergdal, med et spektakulært kig til Chalaadi-gletsjeren. Herefter går vi videre ned mod Mestia - med de karakteristiske vagttårne. Vi spiser frokost undervejs, og ved ankomsten til Mestia besøger vi det etnografiske museum, der har fokus på Svaneti-regionens historie og kultur.

Vi overnatter og spiser middag på vores hyggelige familiehotel i Mestia.

Vandring: ca. 14 km, opstigning ca. 320m og nedstigning ca. 500m.

Historiske Mestia landsby med traditionelle svanetiske tårne omgivet af grønne marker og majestætiske bjerge i Svaneti-regionen, Georgien
Dag 6
Vandring mod Chalaadi gletsjeren, kørsel til landsbyen Ushguli og fælles traditionel madlavning
Morgenmad
Frokost
Aftensmad

Vi starter om morgenen og vandrer mod Chalaadi-gletsjeren, som vi dagen før så på afstand. På vejen dertil går turen igennem smukke dale og skove og stiger til sidst til 2.070 meters højde. Undervejs imponerer skønne naturscenerier omkring gletsjeren. Vi spiser picnic undervejs, og efter vandringen kører bussen os mod landsbyen Ushguli, som er på UNESCOs verdensarvsliste.

Ushguli ligger i 2.200 meters højde, hvilket gør det til den højest beliggende beboede by i Europa. Her vil du opleve, hvordan natur, traditioner og arkitektur smelter sammen til en meget autentisk oplevelse. Om aftenen deltager vi i et traditionelt aftensmåltid – hvor du selv får lov til selv at prøve kræfter med at lave Kubdari – et fyldt fladbrød, som er typisk for Svaneti.

Uhsguli er en lille landsby med kun 250 indbyggere, hvorfor vi her indkvarteres meget lokalt på et familiedrevet guesthouse.

Vandring: ca. 6 km, op- og nedstigning: ca. 370m.

Betagende efterårslandskab i Svaneti-regionen i Georgien med sneklædte Kaukasus-bjerge, gyldne træer og klar blå himmelStenvardere markerer vandreruten til Chalaadi gletsjeren i Svaneti-regionen i Georgien med bjerglandskab i baggrundenTraditionelle middelalderlige Svan-tårne i Ushguli landsby med Kaukasus-bjerge i baggrunden, Upper Svaneti, Georgien
Dag 7
Vandring fra Ushguli mod bjerget Shkhara, kørsel til Mestia
Morgenmad
Frokost
Aftensmad

Dagens vandringer fører dig gennem de betagende bjerglandskaber fra Uhguli til Shkharabjergets fod, hvor vi besøger Lamaria kirken fra det 9. århundrede. Kirken knejser ensomt blandt Kaukasus’ tinder og rummer imponerende freskoer fra det 10.-12. århundrede.

Vandringen fortsætter langs den smukke Enguri-flod op til dens udgangspunkt: Gletsjeren ved Shkhara-bjerget. Undervejs spiser vi den medbragte picnic. Fra Ushguli kører vi tilbage til Mestia. Her indkvarteres vi i vores hyggelige guesthouse, hvor aftensmaden serveres.

Vandring: ca. 18 km, op- og nedstigning ca. 320m.

Betagende udsigt over Ushguli landsby med historiske stentårne ved foden af snedækkede Shkhara-bjerg i Øvre Svaneti, Georgien
Dag 8
Fra Mestia til Gori
Morgenmad
Aftensmad

Vi skal sige farvel til Svaneti efter nogle gode enestående vandredage, og har en længere transportdag foran os, hvor vi kan hvile benene. Der er tidlig afgang, og vi skal nå hele vejen tilbage til Gori, som er en tur, der kommer til at tage i underkanten af 8 timer.

Fremme i Gori kan vi bl.a. se frem til at kunne slappe af i lidt mere luksuriøse omgivelser, og evt. nå at tage en tur i poolen inden vi spiser aftensmad sammen.

Dag 9
Vandring i Ateni. Vinsmagning. Kørsel til Tbilisi
Morgenmad
Frokost

Lige udenfor Gori ligger den smukke Ateni kløft. Området er præget af stor diversitet i landskaberne og mange arkitektoniske perler, der stammer fra de mange folkeslag, der har beboet Atenidalen de seneste i hvert fald 1500 år. Vi oplever en interessant historie kombineret med virkelig interessant vandring, der i højdemeter, bliver turens mest krævende.

Efter afslutningen på vores sidste vandretur skal vi have en rigtig god frokost og blive sat ind i regionens vine, hvor vi bliver ført godt og kyndigt igennem af stedets ejer.

Vi tager herefter mod hovedstaden Tbilisi, som vi når efter ca. en times kørsel og har aftenen på egen hånd.

Vandring: ca. 12 km. 600 m. op/600 m. ned.

Dag 10
Fridag i Tbilisi
Morgenmad

Rejsens sidste dag er kommet og vi er tilbage i Tbilisi, hvor vi på egen hånd kan gå på opdagelse i den fantastiske hovedstad. Rejselederen er klar med forslag, hvis man ønsker. Tbilisi er også et fantastisk sted at få gjort sine sidst indkøb inden hjemrejsen.

Dag 11
Hjemrejse fra Tbilisi

Vi har nogle timer på egen hånd efter morgenmaden inden vi kører mod lufthavnen og begynder vores hjemrejse – efter en fantastisk vandreferie i Georgien i høje bjerger og ældgammel kultur.

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Afgange ikke tilgængelige
Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Fly København – Tbilisi via. Istanbul t/r med Turkish Airlines

  • 4 nætter på 4* hotel i Tbilisi

  • 1 nat på 3* hotel i Kutaisi

  • 3 nætter på 3* hotel i Mestia

  • 1 nat på hotel/hostel i Ushguli

  • 1 nat på 4* hotel i Gori

  • 9 x Morgenmad, 6 x Frokost, 6 x Aftensmad

  • Transport og udflugter ifølge program

  • Transport og udflugter ifølge program

Det er ikke inkluderet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

  • Administrationsgebyr kr. 95 pr. person

Mulige tilkøb
  • Mulighed for enkeltværelse mod tillæg fra kr. 3.195 - 3.495

Udflugterne inkluderer
  • 1 x Vinsmagning og foredrag

  • 6 vandredage

Kort

Få det geografiske overblik over rejsens forløb