4 dages storbyferie med dansktalende rejseleder

Paris, mon amour – storbyliv og stemning på Seinen

Pris pr. person fra
7.995 DKK
4 dage

Rejsens højdepunkter

Bo direkte på Seinen – midt i Paris

På denne rejse bor vi ombord på MS Botticelli, fortøjet direkte på Seinen med byens broer og klassiske silhuetter lige uden for døren og ca. 20 minutters gå gang til Eiffeltårnet.

Luftudsigt over Avenue des Champs-Élysées fra Arc de Triomphe i Paris med træbeklædt boulevard og byens skyline

Panoramisk busrundtur i historiens Paris

Vi tager på en ca. 2½ times panoramisk busrundtur, hvor vores rejseleder guider os gennem Paris' mest kendte kvarterer, pladser og boulevarder og fortæller om byens lange og dramatiske historie.

Sacré-Cœur Basilikaen på Montmartre-bakken i Paris med en farverig karrusel i forgrunden og en smuk solnedgangshimmel

Montmartre – kunstnernes Paris

Vi besøger Montmartre, hvor vores rejseleder guider os gennem de karakteristiske gyder og fortæller om bydelens historie som samlingspunkt for kunstnere og bohemer. Over kvarteret troner basilikkaen Sacré-Cœur med udsigt over hele Paris.

Udsigt over Eiffeltårnet ved solnedgang med Seinen i Paris, Frankrig

Paris set fra vandet

Med vores skibshotel som base, oplever vi Paris fra et helt særligt perspektiv.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
3 Middag
3 Morgenmad
2 Frokost
Dag 1
Ankomst til Paris
Middag

Vi ankommer til Paris og kører til vores skib, som de kommende dage bliver vores helt særlige adresse i den franske hovedstad. For hvor ofte får man lov til at bo direkte på Seinen?

MS Botticelli ligger fortøjet midt i byen med udsigt til floden, de elegante broer og det Paris, som millioner af mennesker rejser hertil for at opleve. Allerede ved ankomsten mærker man, at dette ikke er et helt almindeligt storbyophold. Efter indkvartering i kahytterne samles vi til middag i skibets restaurant.

Aftenen byder på en festlig Titi Parisien-aften, hvor vi møder det mere folkelige og charmerende Paris. Betegnelsen forbindes med den klassiske parisergadedreng og den særlige livsglæde, lune humor og charme, som altid har været en del af byens identitet.

Og når middagen er slut? Så venter Paris stadig lige uden for vinduet.

Eiffeltårnet og krydstogtbåde på Seine-floden i Paris på en solrig sommerdag
Dag 2
Panoramisk busrundtur i historiens Paris
Morgenmad
Frokost
Middag

Efter morgenmaden tager vi på en panoramisk rundtur gennem den franske hovedstad sammen med vores guide, Michael.

Vi kører ad Champs-Élysées mod Triumfbuen, passerer nogle af byens mest berømte monumenter og oplever Paris i de store penselstrøg. Undervejs fortæller Michael historien om byen. Om Solkongen Ludvig XIV, der gjorde Frankrig til Europas førende stormagt. Om revolutionen i 1789, hvor Bastillen blev stormet og sendte chokbølger gennem Europa. Og selvfølgelig om Napoleon, der kronede sig selv til kejser og satte sit tydelige aftryk på byen – ikke mindst gennem monumenter som Triumfbuen.

Vi oplever også de elegante boulevarder, som Baron Haussmann lod anlægge i 1800-tallet, og som giver Paris sit karakteristiske udtryk med de lyse facader, smedejernsbalkoner og smukke kig gennem byen. Efter rundturen vender vi tilbage til skibet og spiser frokost ombord.

Resten af dagen er til egne oplevelser. Måske lokker Saint-Germain-des-Prés med elegante butikker, boghandlere og klassiske caféer. Du kan også nyde en café crème på legendariske Café de Flore, hvor Sartre og Simone de Beauvoir havde deres faste gang. Eller slentre langs Seinen mod Eiffeltårnet, som ligger blot en behagelig gåtur fra skibet, og nyde et stykke tarte tatin som den perfekte afslutning på eftermiddagen.

Om aftenen samles vi igen ombord til middag og hyggeligt samvær.

Klassisk parisisk gade med det ikoniske Eiffeltårn synligt over elegante Haussmann-bygninger omgivet af gyldent efterårsblade i Paris, FrankrigKlassisk Paris Metro skilt i jugendstil omgivet af efterårstræer og smuk haussmannsk bygning i baggrunden, Paris, FrankrigLuftfoto af Les Invalides med den ikoniske gyldne kuppel i centrum af Paris, Frankrig
Dag 3
Montmartre og det kunstneriske Paris
Morgenmad
Frokost
Middag

I dag skal vi op i højderne – både bogstaveligt og kulturelt. Turen går til Montmartre, hvor Paris folder sig ud med brostensgader, stejle trapper, små pladser og udsigter over byens tage. Det er her, Sacré-Cœur troner hvid og majestætisk over byen, og hvor pladsen foran kirken byder på et af de store Paris-øjeblikke: udsigten over den franske hovedstad.

Men Montmartre er mere end en flot udsigt. Det var her, Renoir malede dansende parisere på Moulin de la Galette. Her fandt Toulouse-Lautrec sine motiver i nattelivet omkring Moulin Rouge. Og her havde Picasso atelier i Bateau-Lavoir, hvor nogle af modernismens vigtigste idéer tog form. Michael tager os med gennem kvarterets snørklede gader og fortæller om kunstnerne, kabareterne, de gamle værtshuse og den frie ånd, der gjorde Montmartre til et af Europas mest berømte kunstnerkvarterer.

Efter besøget vender vi tilbage til skibet og spiser frokost ombord. Resten af dagen er igen afsat til egne oplevelser. Måske sætter du i dag kurs mod Opéra Garnier, stormagasinet Galeries Lafayette med den smukke glaskuppel eller Île de la Cité, hvor Notre-Dame igen står som et af Paris' store vartegn. Nyd en éclair eller friskbagt croissant fra en af kvarterets boulangerier, inden vi om aftenen samles igen til middag ombord på skibet.

Charmerende brolagt gade i Montmartre, Paris, med et lyserødt hus dækket af grøn vedbend i det varme solopgangslysSacré-Cœur Basilika på toppen af Montmartre-bakken i Paris med hvide kupler og grønne træer på en solrig sommerdagHyggelig cafe-terrasse med flettede stole og runde borde på brolagte gader i Montmartre, Paris
Dag 4
Afrejse fra Paris
Morgenmad

Efter morgenmaden er det tid til at tage afsked med vores flydende hotel og den franske hovedstad. Og måske også med et par nye favoritter. En café ved Seinen. En god frokost. En stemningsfuld plads. Eller bare glæden ved at have nydt Paris fra en adresse, som de færreste besøgende oplever.

Herefter kører vi til lufthavnen og flyver hjem til Danmark.

Vejret på rejsen
Frankrig
Paris
jan.
7°C
63 mm
feb.
9°C
50 mm
mar.
12°C
57 mm
apr.
16°C
48 mm
maj
19°C
68 mm
jun.
23°C
74 mm
jul.
25°C
59 mm
aug.
26°C
53 mm
sep.
22°C
48 mm
okt.
17°C
62 mm
nov.
11°C
61 mm
dec.
8°C
80 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Fly København – Paris t/r

  • Bagage på flyrejsen

  • Tre nt. på MS Botticelli i standard kahyt på main dæk

  • Helpension ombord på skibet

  • Klassisk drikkepakke, et udvalg af skibets drikkevarer

  • Dansktalende rejseleder

  • Transport og udflugter ifølge program

Det er ikke inkluderet
  • Kahytstillæg

  • Eventuelle ekstra arrangementer ud over programmet

  • Drikkepenge til personalet ombord på skibet, anbefalet €15

  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person

  • Mulighed for enekahyt mod tillæg

Mulige tilkøb
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

  • Kahyt på upper dæk til 2 personer: Pris per person 795,-

  • Kahyt til én person på main dæk: 1.795,-

Udflugterne inkluderer
  • Panoramisk busrundtur i historiens Paris

  • Tur til Montmartre og det kunstneriske Paris

Hotel på rejsen

Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

Dag 1 - 4
MS Botticelli

MS Botticelli er ejet af det anderkendte rederi, Croisi Europe, og skibet er et komfortabelt 3+ flodkrydstogtsskib, der sejler på Seinen i Frankrig.

Skibet er fra 2004 og renoveret i 2016 og har 75 kahytter, fordelt på main og upper dæk. Det er 110 meter langt og 11,40 meter bredt, og ud over main og upper dæk, er der et skønt soldæk.

Kahytterne, som er inkluderet i rejsens pris er placeret på Main dæk (Vinduer kan ikke åbnes), og herudover er der kahytter på upper dæk, hvor den øverste del af vinduet kan åbnes (Upper dæk kan tilkøbes mod tillæg).
Kahytterne er indrettet med alt, hvad der er nødvendigt, for at have et komfortabel ophold under sit spændende sejlads på Seinen. Herunder 2 enkeltsenge, som kan stilles separat eller sammen. Aircondition, skab til tøj, wifi og tv i kahytten samt badeværelse til hver kahyt, indrettet med bruseniche, håndklæder og hårtørrer.

På Upper dæk finder du, ud over kahytter, skibets reception, bar/lounge område, og restaurant. På soldækken er der både siddeområde, hvor udsigten til Seinen kan nydes fra første parket.

Faciliteter
  • Soldæk

  • Bar

  • Elevator

  • Morgenmadsrestaurant

  • Telefon

  • Hårtørrer

  • Restaurant

  • Handicapvenligt

  • Lounge

  • WiFi

  • In-room safe

  • TV

  • Aircondition

Kort

Få det geografiske overblik over rejsens forløb