Engelsk elegance og nostalgi på skinner
Britisk luksus og historisk togrejse
Tag med på en eksklusiv rejse gennem det engelske landskab, hvor vi oplever den ultimative britiske togoplevelse med The Belmond British Pullman. Dette ikoniske tog fra 1920'erne bringer os tilbage til togrejsens gyldne tidsalder med sin enestående elegance, førsteklasses service og udsøgte gastronomi.

Rejsens højdepunkter

Windsor Castle
Udforsk et af verdens ældste beboede slotte og dyk ned i over 1000 års kongelig historie. Beundre de overdådige statsrum med kunstskatte, og oplev St. George's Chapel, hvor kongelige bryllupper og ceremonier har fundet sted gennem århundreder.

Salisbury katedral
Besøg Storbritanniens mest imponerende gotiske katedral med verdens højeste kirkespir. Oplev den majestætiske arkitektur, de farverige glasmosaikker og se et af de fire originale eksemplarer af Magna Carta fra 1215.

Bolney Wine Estate vinsmagning
Nyd en eksklusiv vinsmagning på en af Englands ældste og mest anerkendte vingårde. Lær om engelsk vinproduktion under en rundvisning i vinmarkerne og produktionsfaciliteterne, og smag på prisvindende vine matchet med lokale oste og charcuteri.

Engelsk landsbyidyl i Haslemere
Oplev den autentiske engelske landsbycharme i maleriske Haslemere med brostensbelagte gader, historiske bygninger og hyggelige caféer. Mærk den rolige stemning i denne perle beliggende ved kanten af South Downs National Park.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Direkte fly København - London t/r
Bagage på flyrejsen
Tre nætter på 4* Oatlands Park Hotel
Morgenmad på hotellet
To middage på hotellet inkl. te/kaffe
På togrejsen er der inkluderet velkomstdrink, tre-retters brunch, et glas champagne, fire-retters middag, halv flaske vin pr. person til middagen samt kaffe, te og petitfours.
Transport og udflugter ifølge program
Dansktalende rejseleder
Entréer ud over de nævnte
Obligatorisk ETA (elektronisk rejsegodkendelse) til Storbritannien
Rejse- og afbestillingsforsikring
Administrationsgebyr kr. 95 pr. person
Mulighed for enkeltværelse mod tillæg
Dobbeltværelse til én person mod tillæg fra kr. 1.995 kr.
Togrejse med The Belmond British Pullman; 1-dagstur fra London Victoria Station - Salisbury t/r
Byvandring i Salisbury inkl. entré til Salisbury Cathedral
Entré til og rundvisning på Windsor Castle
Engelsk landsbyidyl og vinsmagning med ost og charcuteri (snacktallerken) på Bolney Wine Estate
Hotel på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen
















Stemningsfuld, engelsk country-house-charme blandet med moderne komfort. Det er, hvad der venter dig på dette hotel, der har hjemme i en pragtfuld gammel bygning i den charmerende lille by Weybridge i Surrey-grevskabet uden for London. Engang var stedet hjem for kongelige og adelsfolk, inden det i 1856 blev omdannet til hotel, som i årevis stadig var som en magnet for berømtheder, der søgte et roligt ophold midt i de naturskønne landskaber.
Her kan du med andre ord se frem til et behageligt ophold i historiske rammer. I dag er hotellet tilpasset moderne standarder, så selvom indretningen og størrelsen på de rummelige og indbydende værelser varierer, har du adgang til alle almindelige fornødenheder.
Hotellets Mulberry Restaurant serverer alle dagens måltider i den stilfuldt indrettede spisestue med udsigt over de omkringliggende haver, mens du i Bar 1509 – opkaldt efter året, hvor Henrik 8. blev konge af England – finder et flot udvalg af drinks og lette retter.
Bar
Café
Morgenmadsrestaurant
Vaskeservice
Telefon
Hårtørrer
Restaurant
Handicapvenligt
Lounge
WiFi
In-room safe
TV
Kaffebar
Aircondition
Afstand til centrum 1 kilometer
Afstand til indkøbsmuligheder 2 kilometer
Afstand til offentlig transport 1500 meter
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri










