Idylliske Sydengland med Downton Abbey
Kulturhistorie og landsbyromantik i sommer-England
Tag med på en spændende sommerrejse til Sydengland, hvor vi med tre overnatninger nær Oxford og tre i hjertet af den historiske romerby Bath kommer vidt omkring til områdets charmerende landsbyer og berømte seværdigheder.
Ét af rejsens helt store højdepunkter er besøget på det prægtige Highclere Castle, der er kendt fra filmen og tv-serien Downtown Abbey. Men det er langtfra det eneste arkitektoniske mesterværk, vi ser på vores ture rundt i de blomstrende sommerlandskaber. Glæd dig bl.a. også til at opleve mytiske Stonehenge, det UNESCO-fredede Blenheim Palace, Salisbury-katedralens over 100 meter høje kirkespir og Baths velbevarede romerske bade.
Rejsens højdepunkter

Highclere Castle fra Downton Abbey
Træd i fodsporene på familien Crawley fra filmen og tv-serien Downtown Abbey, når vi besøger det mondæne Highclere Castle. Vi nyder den victorianske arkitektur og udforsker kendte rum som biblioteket, spisestuen og Lord Granthams arbejdsværelse, inden vi runder af i staldene bag slottet.

Fortidsmystik ved Stonehenge
Oplev verdens mest berømte stencirkel, når vi besøger de flere tusinde år gamle kampesten, der tilsammen udgør Stonehenge. Et fascinerende stykke UNESCO-verdensarv, der til stadighed forundrer forskere og historikere den dag i dag.

Bath og de romerske bade
Med tre overnatninger centralt i den gamle romerby Bath får vi rig lejlighed til at nyde stemningen, udforske byens prægtige arkitektur og naturligvis besøge dens velbevarede romerske bade.

Naturskønhed og landsbyidyl i Cotswolds
Oplev Sydengland, når det er allermest betagende i området, hvor bølgende bakker og landsbyhuse bygget i honningfarvet kalksten udgør det idylliske sceneri. Glæd dig til maleriske køreture og besøg i nogle af Cotswolds smukkeste byer.

Besøg på Blenheim Palace
Vi besøger det UNESCO-beskyttede palæ, der blev opført til ære for den første hertug af Marlborough i 1700-tallet og senere blev fødestedet for Sir Winston Churchill. Vi nyder de idylliske omgivelser, beundrer det overdådige interiør og slentrer en tur i de velplejede haver.

Byvandring i Salisbury
Ved floden Avon besøger vi Salisbury, hvor vi sammen med rejselederen går på opdagelse i de hyggelige middelaldergader, inden vi runder af ved byens imponerende katedral, hvis tårn rager 123 meter op over hustagene, og som du får tid til at besøge for egen regning.

Oxford med Christ Church College
I Oxford besøger vi det ikoniske sted, hvor Lewis Carroll fandt inspiration til Alice i Eventyrland og skaberne af Harry Potter-filmene til Hogwarts' store spisesal. Det er en helt speciel oplevelse at slentre rundt i de imponerende omgivelser, hvor mange store tænkere har haft deres gang.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Fly Billund/London t/r
Bagage på flyrejsen t/r
Tre nætter på 3* Mecure Thame Lambert Hotel i delt dobbeltværelse
Tre nætter på 3* Royal Hotel Bath i delt dobbeltværelse
6 x morgenmad
2 x middag
1 x cream tea (te og scones)
Transport og udflugter ifølge program
Dansktalende rejseleder
Obligatorisk visum/ETA til Storbritannien
Administrationsgebyr kr. 95 pr. person
Entréer ud over de nævnte
Rejse- og afbestillingsforsikring
Mulighed for enkeltværelsestillæg fra kr. 3.495
Byvandring i Oxford og entré til Christ Church College
Besøg på Blenheim Palace og have inkl. entré.
Scenisk køretur i Cotswolds
Besøg på Highclere Castle fra Downton Abbey
Byvandring i Bath inkl. entré til de romerske bade
Entré til mytiske Stonehenge
Byvandring i Salisbury
Hoteller på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen














Mercure Thame Lambert Hotel er et godt 3-stjernet hotel med beliggenhed i det sydlige England omkring 15 minutters kørsel fra Oxford. Hotellet ligger helt for sig selv uden butikker eller det store udvalg af vandreruter i nærområdet, men til gengæld er der rig lejlighed til at slappe af og hygge sig på hotellet, der frister med indbydende loungeområder båden indendørs og udenfor.
Hotellets historie går flere hundrede år tilbage i tiden og har tidligere fungeret som både kro, kloster og landsted, før det blev omdannet til hotel. I dag rummer det 44 moderne indrettede værelser, der varierer i størrelse og stil, og som huser alle de klassiske fornødenheder.
Hotellet har desuden egen restaurant og bar.
Afstand til indkøbsmuligheder 8 kilometer
Bar 44
Morgenmadsrestaurant
Telefon
Restaurant
Handicapvenligt
Lounge
WiFi
TV
Afstand til centrum 0.5 kilometer
Afstand til offentlig transport 500 meter
Fitnessrum
Vaskeservice
Hårtørrer
In-room safe
Aircondition













Det klassiske Royal Hotel blev i 1846 opført i hjertet af den UNESCO-beskyttede romerby Bath og er siden blevet omhyggeligt renoveret med respekt for bygningens 175 år lange historie og den oprindelige indretning, som den berømte arkitekt Isambard Kingdom Brunel stod for.
Det er et godt mellemklasse hotel med kun 35 værelser, hvilket betyder, at der hersker en tilbagelænet og intim stemning på hotellet, hvor du kan trække dig tilbage i rolige omgivelser efter dagens oplevelser.
Baths vigtigste seværdigheder venter lige udenfor døren såsom byens romerske bade, den imponerende kirke Bath Abbey og det over 200 år gamle Theatre Royal. Hotellets værelser, der varierer i størrelse og dekoration, er indrettet i pæn, engelsk stil med sans for detaljen og komfort.
Hotellet huser desuden The 1846 Bar – med reference til hotellets opførelsesår, hvor du kan udforske udvalget af snacks og drikkevarer, samt et parisisk inspireret brasserie, opkaldt efter stedets oprindelige arkitekt Brunel.
Hos Smilrejser har vi valgt Royal Hotel grundet den fantastiske beliggenhed og personlige service. Som altid på engelske hoteller bør man dog som rejsende være udstyret med en vis tolerance over for skæve trapper, knirkende gulve og enkelte byggematerialer af tvivlsom kvalitet.
Bar
Elevator
Café
Morgenmadsrestaurant
Vaskeservice
Telefon
Hårtørrer
Restaurant
Lounge
WiFi
In-room safe
TV
Kaffebar
Afstand til centrum 0.3 kilometer
Afstand til indkøbsmuligheder 0.3 kilometer
Afstand til offentlig transport 50 meter
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri





















