Sydafrikas ældre historie
Sydafrikas historie strækker sig årtusinder tilbage med nogle af verdens ældste menneskelige fossiler fundet i Sterkfontein-hulerne nær Johannesburg, som derfor også kaldes ’Menneskehedens vugge’. San- og Khoi-folket, som var regionernes oprindelige jæger-samlere og kvægavlere, efterlod et rigt kulturelt aftryk, særligt i form af klippemalerier, der stadig kan ses i Drakensbjergene og Cederberg-området. Senere blomstrede kongeriger som Mapungubwe, hvor der blev etableret omfattende handelsforbindelser, der strakte sig til Østafrika, Indien og Kina.
Den europæiske indflydelse begyndte i 1488, da den portugisiske opdagelsesrejsende Bartolomeu Dias rundede Kap det Gode Håb, men det var først i 1652, at den første permanente europæiske bosættelse blev etableret af Jan van Riebeeck, en hollandsk repræsentant for Hollandsk Ostindisk Kompagni, ved Cape Town. Dette markerede starten på europæisk bosættelse og senere kolonisering. ’Boerne’ (afrikaans-talende efterkommere af hollandske, tyske og franske kolonister) udviklede en distinkt identitet og kultur, og senere, da briterne kom til 1806, kom der spændinger mellem briterne og boerne, hvilket kulminerede med De Store Trek, hvor afrikaanerne forlod Kapkolonien, og Boerkrigene, der blev udkæmpet fra 1899 til 1902 mellem briterne og boer-republikkerne.