Letland
Letland
Letland er en af de destinationer, der overrasker. Hvor naturens stilhed og byens puls eksisterer side om side. Hvor vi kan vandre i gamle skove om formiddagen og drikke kaffe i en designcafé om eftermiddagen - uden at kontrasten føles alt for stor.
I Riga møder man Letlands sjæl i koncentreret form. Den UNESCO-beskyttede gamle bydel byder på snirklede brostensgader, spir og jugendstilfacader i pastelfarver, men også moderne madmarkeder, kunstgallerier og en ung generation, der former fremtiden med selvtillid og kreativitet.
Uden for byen breder landskabet sig ud med uberørt skønhed: frodige nationalparker, gamle slotte og hvide sandstrande ved Kurland. I Sigulda kigger vi ud over Gauja-dalen fra en borgmur, mens tågen letter over trækronerne, og i Latgale venter søer og stille landsbyer.
Letland er både traditionsrigt og nyskabende. Her synges de gamle folkeviser stadig ved midsommerfesterne, men her findes også små tech-startups i renoverede fabriksbygninger. Det er et land i bevægelse med begge ben plantet i sin historie.
Med Smilrejser til Letland kommer vi tæt på det hele: de skjulte perler, de store fortællinger og de små øjeblikke. Vi åbner døren til det lettiske køkken, til de gamle håndværkstraditioner og til mødet med en befolkning, der byder velkommen med både stolthed og varme.
Hvis rejsen går til Letland, så starter man bedst i hovedstaden Riga. Den gamle bydel er på UNESCO’s verdensarvsliste og fuld af brostensgader, gotiske spir og jugendstilhuse - særligt på den berømte Alberta-gade. Her kan man også opleve Sorthovedehuset, domkirken og det kæmpestore centralmarked, der er indrettet i gamle zeppelinhangarer.
Kører man lidt uden for byen, kommer man til Sigulda - ofte kaldet “Letlands Schweiz”. Her ligger middelalderborge, skove og sandstensklipper langs Gauja-floden, som er noget af det smukkeste natur i landet. Og ikke langt herfra finder man Rundāle-slottet, et barokslot så overdådigt, at det ofte sammenlignes med Versailles.
Langs kysten venter en helt anden stemning. Badebyen Jūrmala strækker sig med kilometervis af sandstrand og trævillaer i art nouveau-stil, mens det vestlige Letland gemmer på Kuldīga, en charmerende lille by med Europas bredeste vandfald, Ventas Rumba, midt i centrum. Og så er der Latgale i øst - en region, der føles helt anderledes. Her ligger hundredvis af søer og små landsbyer, hvor gamle traditioner og håndværk stadig lever. Det er en roligere, mere uberørt side af Letland, hvor turisterne sjældent finder hen.
Det lettiske køkken er jordnært og bygget på gode lokale råvarer. En klassiker er pelmeņi - små dumplings fyldt med kød - eller pirāgi, lune brødbidder med bacon og løg, som er perfekte som snack på turen. Man vil også ofte støde på den rødlilla rødbedesuppe borsjtj, serveret med en klat creme fraiche og friskbagt brød. Og så er der rugbrødet, som letterne er stolte af - mørkt, tæt og med en kraftig smag, der spises til stort set alt.
Langs kysten spiller fisken hovedrollen: røget sild, brislinger og andre friskfangede specialiteter. Inde i landet er det naturens skatkammer, der sætter tonen, især med svampe, bær og vildt om efteråret. Til maden kan man prøve øl fra små lokale bryggerier eller kvass, en mildt gæret drik lavet på rugbrød, som smager helt anderledes, end man forestiller sig. Hvis man har lyst til noget sødt, så gem lidt plads til rupjmaizes kārtojums. Det er en rigtig lettisk dessert med lag af rugbrød, tranebær og flødeskum - enkel, men fuld af smag.
Hvornår er det bedst at rejse til Letland
Sommeren fra juni til august byder på lange, lyse dage og temperaturer omkring 18-25°C - perfekt til både byliv og ture i naturen. Omkring midsommer fejrer letterne Jāņi med blomsterkranse, bål og sang, en af landets største og mest stemningsfulde traditioner. Foråret i april og maj dækker landskabet med blomstrende enge, mens efteråret i september og oktober forvandler skovene til et hav af gyldne farver.
Om vinteren, fra december til marts, falder sneen og giver en helt særlig atmosfære. Riga bliver pakket ind i hyggelige julemarkeder, og i Sigulda eller på Gaiziņkalns kan man spænde ski på fødderne. Hvis man gerne vil opleve landet i et roligere tempo, er maj og september oplagte tidspunkter. Vejret er stadig mildt, priserne lavere, og du deler oplevelserne med flere lokale end turister.
Sang og musik er en hjørnesten i lettisk kultur. Hvert femte år samles omkring 30.000 korsangere i folkedragter til den store sangfestival - en oplevelse, der viser, hvor stærkt letterne holder fast i deres traditioner. Midsommerfesten Jāņi er en anden af de helt store begivenheder, hvor bål, blomsterkranse, folkesange og dans fylder natten for at fejre årets længste dag.
Rundt omkring i landet kan man opleve markeder og festivaler med folkedans og traditionelt håndværk som vævning, keramik og træskæring. Litteratur og især poesi har også en stærk plads i folks hjerter, og i Riga mærker man en kreativ puls, hvor unge designere, kunstnere og musikere finder nye måder at bygge videre på de gamle traditioner. Det hele kulminerer måske i Nationalbiblioteket - Lysets Slot - en imponerende bygning ved floden, der nærmest stråler som et symbol på, hvor højt letterne værdsætter både viden, kultur og deres egen historie.
Er det sikkert at være i Letland
Letland er et trygt land at rejse i, og kriminaliteten er lav. Man kan roligt bevæge sig rundt både i byerne og ude på landet. Som medlem af EU har landet en stabil infrastruktur, der gør det let at rejse rundt. I Riga gælder de samme forholdsregler som i andre storbyer: hold lidt ekstra øje med dine ting i den gamle bydel, på centralmarkedet og i den offentlige transport, hvor lommetyve kan være på spil.
Trafikken kan indimellem føles hektisk, især i hovedstaden, så vær opmærksom som fodgænger. Til gengæld er letterne generelt venlige og hjælpsomme, selvom de kan virke lidt reserverede ved første møde. Alt i alt venter en afslappet og sikker atmosfære, hvor man kan fokusere på at nyde landet og dets oplevelser.
Letland er et grønt og naturfyldt land, hvor næsten halvdelen er dækket af skov, og hvor tusindvis af floder og søer skaber de rolige landskaber. I Gauja Nationalpark, den ældste og største i landet, finder man sandstensklipper, tætte skove og den snoede Gauja-flod. Her er der mulighed for vandreture, cykelture og kajaksejlads - og hvert årstid giver parken sin egen stemning: farverige skove om efteråret og stille langrendsløjper i sneen om vinteren.
Vest for Riga ligger Kemeri Nationalpark med sit unikke højmoseområde. En træbro snor sig gennem landskabet og giver mulighed for at opleve sjældne fugle, vilde planter og de berømte svovlkilder, hvor man endda kan prøve et mudderbad. Langs kysten venter flere beskyttede naturområder, blandt andet Slītere Nationalpark på Kurzeme-halvøen, hvor skove møder klitter og brede, næsten øde strande. Og vil man mærke naturen helt tæt på, er en traditionel landsbysauna ved en af de mange søer en oplevelse i sig selv.
Vejret i Letland
Sommeren i Letland er mild og behagelig med temperaturer på 18-25°C - og enkelte dage kan det snige sig op omkring de 30°C. De lyse sommeraftener, hvor solen først går ned efter kl. 22, giver masser af tid til at nyde byen eller naturen. Selv på varme dage kan en regnbyge pludselig dukke op, så det er klogt at have en paraply eller en let jakke ved hånden.
Foråret og efteråret byder på temperaturer mellem 5-15°C, og vejret kan skifte hurtigt fra solskin til regn. Til gengæld får man de smukke blomsterenge om foråret og flotte efterårsfarver i skovene senere på året.
Om vinteren falder temperaturen ofte til mellem 0 og -10°C - og i de koldeste perioder er det helt ned til -20°C. Sneen dækker landskabet og gør især de østlige egne til en lille vintereventyr, mens vejret ved kysten er lidt mildere takket være Østersøen.
I Letland kan du både shoppe på livlige markeder og i specialbutikker. Rigas Centralmarked ligger i store zeppelinhangarer fra 1. Verdenskrig og er fyldt med boder, der sælger friske fødevarer og håndværk. Gå gennem de fem haller og oplev stemningen, mens du smager på røget kød, ost og hjemmebagt brød. I den gamle bydel er der specialbutikker med lokale produkter som Riga Black Balsam (en urtesnaps), honning og chokolade.
Julemarkederne i Riga er blandt Nordeuropas hyggeligste. Fra slutningen af november til begyndelsen af januar forvandles Domkirkepladsen til et eventyrland med træhytter, der sælger håndlavede julepynt, varm glögg, brændte mandler og lokale delikatesser. En kæmpemæssig juletræ (verdens første offentlige juletræ blev faktisk rejst i Riga i 1510) danner centrum for festlighederne med koncerter og lysshow. Omkring Miera-gaden i Riga finder du designbutikker og gallerier med unge lettiske kunstnere. I mindre byer som Kuldīga og Cēsis er der hyggelige butikker med lokalt håndværk og antikviteter, ofte til bedre priser end i Riga.
Transport i Letland
At komme rundt i Letland er både nemt og ligetil. I Riga kan man hoppe på bus, sporvogn eller trolleybus og komme hurtigt fra den gamle bydel til de nyere kvarterer - billetter er billige, og systemet fungerer uden problemer, selv om vognene har lidt patina.
Vil man længere ud, er toget en hyggelig måde at rejse på. Det går ikke stærkt, men til gengæld er der tid til at kigge ud på landskabet på vej mod steder som Jūrmala, Sigulda eller Daugavpils. Busserne er dog endnu mere udbredte. De kører til både store og små byer, og det er den nemmeste måde at nå landsbyer og områder, hvor toget ikke kommer.
Letland har en 500 kilometer lang kystlinje med nogle af Nordeuropas smukkeste strande - noget, der stadig overrasker mange besøgende. Bare en halv times togtur fra Riga ligger Jūrmala med sin 33 kilometer lange, hvide sandstrand. Her er vandet lavt og børnevenligt, og langs kysten står de gamle træhuse i jugendstil side om side. Om sommeren summer byen af liv med caféer, koncerter og små festivaler, der gør strandturen til mere end bare sol og badning.
Ønsker man mere fred og ro, er strandene i Kurzeme-regionen mod vest et godt valg. Her finder man klitter, fyrtårne og små fiskerlandsbyer som Pāvilosta og Liepāja, hvor man kan gå i timevis langs havet uden at møde ret mange andre. Ved Kolka-spidsen, hvor Rigabugten og Østersøen mødes, slår bølgerne ind fra to retninger - et særligt syn, især på blæsende dage. Vandet i Østersøen er køligere end i Middelhavet, men på varme sommerdage kan det sagtens nå 18-22 grader - lige til en dukkert, før turen fortsætter til nye oplevelser.
Letlands historie er præget af, at landet altid har ligget mellem de større magter i Europa. De første kendte indbyggere var baltiske stammer, som levede af skovbrug, jagt, fiskeri og handel langs Østersøens kyst. I middelalderen blev området en del af det store handelsnetværk, Hanseforbundet. I 1200-tallet kom tyske korsriddere til landet, og de erobrede store områder. De byggede borge og byer, indførte kristendommen og satte et præg, som stadig kan ses i arkitekturen i byer som Riga.
Fra 1500-tallet og frem blev Letland styret af forskellige magter. Polen, Sverige og Rusland kæmpede om kontrollen. I 1600-tallet var især svenskerne indflydelsesrige, og Riga blev en af de vigtigste byer i det svenske rige. Senere, i 1700- og 1800-tallet, blev Letland en del af det russiske imperium. Byerne voksede som handelscentre, men bønderne på landet levede under hårde vilkår og var bundet til godsejerne.
Trods undertrykkelse begyndte en national opvågnen i 1800-tallet. Intellektuelle og bønder genopdagede det lettiske sprog, gamle folkesange og traditionelle dragter. Denne bevægelse blev grundlaget for den nationale identitet - og lever videre i dag, blandt andet i de store sangfestivaler, som Letland er kendt for.
Efter Første Verdenskrig og det russiske kejserriges sammenbrud erklærede Letland sig uafhængigt i 1918. Det nye land kæmpede for at fastholde selvstændigheden og opbyggede sin egen regering og kulturinstitutioner. Men freden blev kort. I 1940 blev Letland besat af Sovjetunionen, og året efter fulgte en brutal tysk besættelse under Anden Verdenskrig. Titusindvis af mennesker blev dræbt eller sendt i lejre, og landets store jødiske befolkning gik næsten helt til grunde under Holocaust. Da krigen sluttede, blev Letland igen tvunget ind under Sovjetunionen.
Den sovjetiske tid fra 1945 til 1991 betød kollektivisering af landbruget og stærk undertrykkelse af deres nationale kultur og sprog. Mange letter blev sendt i eksil eller deporteret til Sibirien, mens russiske indvandrere ændrede befolkningens sammensætning. Alligevel holdt den nationale bevidsthed sig i live, blandt andet gennem sang og traditioner. I slutningen af 1980’erne voksede ønsket om frihed. Den såkaldte “Sangrevolution” samlede hundredtusinder af letter, som sang gamle folkesange som et fredeligt oprør mod Sovjet. I 1991 blev Letland endelig selvstændigt igen.
Siden har landet orienteret sig mod Vesten, blev medlem af EU og NATO i 2004 og er i dag et moderne demokrati - men stadig med en stærk stolthed over sin kultur og historie.
Galleri
