
Et flydende eventyr i Centraleuropa Glæd jer til et oplevelsesrigt flodkrydstogt gennem hjertet af Centraleuropa, hvor vi følger Donauflodens løb fra kejserlige Wien til stemningsfulde Bratislava og videre til Budapest. Ombord på vores komfortable skib kan du læne dig tilbage, nyde den inkluderede helpension og drikkepakke, og lade de skiftende landskaber glide forbi – fra vinmarker og klostre til storbyernes spir og tårne. Undervejs er der mulighed for at gå med i land for at opleve alt det, der gør denne del af Europa så særlig: smukke gamle bydele, imponerende kirker, hyggelige torve og historiske vartegn. Med vores dansktalende rejseleder ved vores side får vi indsigt i regionens rige kultur og historie – og der er også tid til at udforske på egen hånd, slappe af ombord eller bare nyde udsigten fra dækket med en kop kaffe.











