Santorini
Santorini
Santorini er Grækenland, når det er smukkest - en ø, hvor mytologi, vulkansk natur og kykladisk arkitektur smelter sammen i en betagende collage. Her rejser hvide huse sig fra stejle klippesider, domineret af blå kupler, og skuer ud over Ægæerhavets dybblå flade. Øen er født af en vulkansk eksplosion, der har inspireret legenden om det forsvundne Atlantis - og den dramatiske historie mærkes stadig i det landskab, der omkranser den store kaldera.
Santorini er berømt for sine solnedgange - især i Oia, hvor himlen lyser op i orange, rosa og lilla. Men øen er meget mere end smukke udsigter. Ved Akrotiri kan man gå gennem en forhistorisk by, der blev dækket af vulkansk aske for tusinder af år siden og bevaret. Langs kysten venter strande med sort, rød og hvidt sand, formet af øens vulkanske natur, og rundt omkring på øen ligger vinmarker, hvor de lokale dyrker druer i den næringsrige jord og laver vin med en helt særlig smag.
Hos Smilrejser ser vi ikke bare de klassiske seværdigheder, men også autentiske oplevelser i selskab med vores danske rejseledere. Vi besøger små bjerglandsbyer, nyder lokale specialiteter på tavernaer med udsigt over det uendelige hav og udforsker både historiske og nutidige sider af øen.
Hvidkalkede bygninger med koboltblå kupler på toppen klamrer sig til de vulkanske klippesider, mens de snævre marmorgader slanger sig mellem husene og undervejs byder på nogle strålende udsigter over det klare hav. Dét syn venter dig på feriefavoritten Santorini, der med god grund er blandt Grækenlands mest elskede øer. Her kan du nyde nogle af landets mest betagende solnedgange i byen Oia, udforske hovedbyen Firas smalle gader samt tage kabelbanen ned til den gamle havn, mens du ved Akrotiri kan se resterne af en antik by, der efter et vulkanudbrud blev begravet under et lag af aske.
I Fira finder du det største udvalg af butikker og spisesteder samt historierne om fortidens civilisationer, der levede på øen, mens du langs kysterne kan opleve de røde og sorte strande, der vidner om øens vulkanske oprindelse. På Santorini er det også en særlig oplevelse at se øens særlige, kurveformede vinstokke, hvor assyrtiko-druen dyrkes i den mineralrige jord og samtidig skærmes fra den kraftige vind og konstante sol.
Ud over at du på Santorini selvfølgelig kan spise dig mæt i et væld af kendte retter fra det populære græske køkken, har øen også kulinariske skikke, der afspejler øens vulkanske oprindelse og maritime arv. Grøntsagerne har en koncentreret smag i form af blandt andet tomater og hvide auberginer, der bruges i lokale retter som tomatfrikadellerne, der mest fungerer som forret og snack, samt den cremefarvede auberginemos melitzanosalata. Derudover serveres den gule ærtepuré fava med kapers og løg, mens den saltede gedeost chlorotyri anvendes i mange af øens retter. Santorini byder selvfølgelig også på lækre fisk- og skaldyrsretter, der tilberedes enkelt med olivenolie og citron.
Santorini er også kendt for sit karakteristiske kouloura-vindyrkningssystem, hvor vinstokkene formes som kurve for at beskytte mod vinden, og resultatet er de karakteristiske assyrtiko-vine, som passer glimrende til de lokale fiskeretter. Afslut eventuelt måltidet med en portion melitinia, små kanelkrydrede ostekager, eller et glas vinsanto, som er en sød vin lavet af soltørrede druer, der indfanger smagen af Santorinis intense sol.
Santorini er en spændende smeltedigel af vulkansk landbrug, maritim kulturarv og dragende feriestemning. De karakteristiske hvidkalkede bygninger er ikke blot smukke at se på; de tjener også praktiske formål i form af de tykke mure, der holder bygningerne kølige om sommeren og varme om vinteren. Små kapeller og kirker er spredt over hele øen, ofte bygget af lokale familier og siden blevet centrale steder for de små lokalsamfund, især under påskefejringen – årets kulturelle højdepunkt.
Santorini har en stærk tradition for håndværk, hvor pottemagere bruger den vulkanske ler i deres keramik, mens vævere producerer tekstiler med historiske mønstre, der afspejler øens rige kulturarv. Øen huser også arkæologiske museer, der dokumenterer kulturhistorien gennem omkring 3.000 år, mens festivaler byder på levende bouzouki-musik og traditionelle danse som eksempler på nutidens fejring af livet.
Transport på Santorini
På Santorini kører busserne gennem de vulkanske landskaber og forbinder hovedbyerne Fira, Oia og de sorte strande ved Perissa, men endnu mere interessant er det at udforske Santorini på gåben. De smalle gader i Oia og Fira gemmer på hyggelige kroge og udsigter, og generelt finder du de bedste oplevelser på Santorini ved at udforske i dit eget tempo, opdage små caféer og møde lokale undervejs. Vandreturen langs kanten mellem Fira og Imerovigli giver dig fantastiske billeder af havet og de vulkanske klipper.
Firas kabelbane kan tage dig fra byens centrum ned til havnen 220 meter under. Du glider over klippesiden med udsigt over det blå hav og til krydstogtskibene, der ligger som hvide prikker på havet. Turen sparer dig for de 587 trappetrin og giver samtidig et fantastisk blik ud over Santorinis dramatiske landskab.
Hvornår er det bedst at rejse til Santorini
April til juni har temperaturer mellem 20-25°C, hvilket er en tand under varmen i højsæsonen. På denne tid er der også bedre plads i naturen, i byerne og ved cafébordene. September og oktober byder på lignende fordele med den ekstra bonus, at havvandet er varmet op efter sommerens sol. Temperaturerne ligger omkring 25°C, og her står de kurveformede vinstokke i høstens tegn, hvilket fejres rundt om på øen med hyggelige vinfestivaler. Højsæsonen i juli og august er varm, og aftenerne er livlige, mens vintermånederne præsenterer Santorini fra sin mest autentiske side.
Vejret på Santorini
På Santorini er vejrsæsonen som i ethvert andet af de solsikre destinationer ved Middelhavet; det er varmt om sommeren, og selv om vinteren bliver det ikke for alvor koldt. Fra maj til september dominerer solskinnet med dagtemperaturer fra 23°C i maj til 30°C i juli og august. Aftenerne forbliver lune med temperaturer, der sjældent kommer under 20°C i højsommeren, mens den forfriskende meltemi-vind fra nord giver naturlig afkøling i de varmeste måneder.
Oktober markerer overgangen til en køligere periode med temperaturer omkring 20°C om dagen og 15°C om natten. December til marts bringer køligere vejr med dagtemperaturer på 14-16°C og nattemperaturer omkring 10°C. Regn forekommer primært i vintermånederne, ofte i korte byger. Selvom vinteren kan betyde overskyet himmel og lejlighedsvis kraftig vind, har Santorini stadig omkring fire-fem timers solskin dagligt, selv i januar.
Er det sikkert at være på Santorini
Du skal ikke koncentrere dig om meget andet end at nyde solen, udsigterne og den gode feriestemning, når du tager til Santorini. Kriminaliteten er nemlig minimal, så det er mest omgivelserne, du skal være lidt på vagt over for, så du ikke skvatter på en vandretur og skal tilbringe mere tid på tavernaerne, end du ellers havde planlagt.
Trafikken på smalle, snoede veje kræver opmærksomhed, mens solcreme og rigelig væske er nødvendigt, da middelhavssolen og den tørre luft kan være intens. Øen er vulkansk aktiv, men overvåges konstant af seismologer, og selvom vandet kan drikkes, kan det være en god idé med flaskevand, da det muligvis kan smage sjovt grundet den mineralrige jord.
I Fira og Oia findes butikker med håndlavede smykker inspireret af antikke græske designs, ofte skabt på stedet af lokale guldsmede. Kunstgallerierne udstiller værker, der fanger øens karakteristiske lys og landskaber, mens keramikværkstederne sælger smukke vaser og krukker, ofte i øens kendte blå og hvide farver.
Vinbutikker tilbyder gode gastronomiske souvenirs som dessertvinen vinsanto og hvidvinen assyrtiko sammen med lokale specialiteter som tomatpuré, kapers og honning fra den mineralrige jord. Der er ikke mange markeder på Santorini, men Fira huser dog et ugentligt et af slagsen, hvor du kan købe friske lokalprodukter og finurlige figurer. De mindre landsbyer Megalochori og Pyrgos gemmer på autentiske butikker med håndvævede tekstiler og traditionelle produkter uden for de typiske turistruter.
Santorinis vulkanske oprindelse har skabt kystlinjer med sort, rødt og hvidt sand som en spændende farvepalet, der står i kontrast til det omkringliggende kongeblå hav. Strandene Perissa og Kamari, der adskilles af Mesa Vouno-bjerget, tiltrækker flest besøgende med deres ikoniske sorte sand, der absorberer solens varme. Begge strande har gode faciliteter med solsenge, vandsportsmuligheder og tavernaer langs promenaden. Den røde strand ved Akrotiri, der er omgivet af røde klipper, udgør et geologisk særsyn og et dejligt sted at slappe af og nyde solen.
Vlychada tilbyder en mere rolig oplevelse og er kendt for sine interessante måneagtige klippeformationer. Stranden er mindre besøgt end Perissa og Kamari, hvilket giver en mere afslappet atmosfære, mens Monolithos frister med sit lave vand og Cape Columbo med sine fredfyldte omgivelser. Generelt kan strandene være stenede, så det er en god idé at huske badesko.
Santorinis ældre historie
Santorinis historie begyndte for over 3.600 år siden med et kraftfuldt vulkanudbrud, der forvandlede den førhen runde ø til dens nuværende halvmåneformede facon. På den tid trivedes et minoisk samfund på øen, og udgravningerne ved Akrotiri har afsløret en sofistikeret bronzealderby med fleretageshuse, kloakering og freskoer, der fortæller historien om et folk med handelsforbindelser over hele Middelhavet. Fraværet af menneskelige rester tyder på, at befolkningen var så heldige at blive evakueret før udbruddet.
Øen forblev ubeboet i århundreder, indtil fønikerne og senere det oldgræske folkeslag dorerne bosatte sig omkring 1.000 f.Kr. Spartanerne grundlagde byen Thira, hvis ruiner i dag kan besøges på Mesa Vouno-bjerget. Under både romersk og byzantinsk herredømme fungerede Santorini som et strategisk knudepunkt i Ægæerhavet, og i det 13. århundrede fik øen sit nuværende navn fra de venetianske korsfarere, der døbte den efter den kristne helgen Sankt Irene (Santi Irini).
Gennem middelalderen skiftede Santorini mellem at være under venetiansk og osmannisk kontrol, hvilket afspejler sig i øens arkitektur, der kombinerer elementer fra både europæisk og orientalsk stil i kirker, villaer og andre bygninger, der stadig står i dag.
Santorinis nyere historie
Santorinis befolkning levede i begyndelsen af 1900-tallet primært af landbrug, fiskeri og vinproduktion. Mange familier boede i huler, der blev udgravet i den bløde vulkanske tufsten. Et voldsomt jordskælv i 1956 med styrke 7,8 på Richterskalaen ødelagde store dele af øen, særligt Oia, hvilket medførte en masseudvandring til Athen og udlandet, hvilket reducerede befolkningstallet gennem 1960'erne og 70'erne.
Turismen begyndte at vokse i 1970'erne og accelererede i 1980'erne, da omverdenen fik øjnene op for øens fantastiske og særegne landskaber. Arkitekten Yannis Tzamarias spillede en central rolle i at genoplive Oia efter jordskælvet ved blandt andet at transformere huleboligerne til ferieboliger, og i dag er Santorini blandt verdens mest populære ø-rejsemål med gode restauranter, faciliteter og fantastiske udsigter fra de vulkanske klipper.
Santorini er et resultat af fortidens vulkanske aktivitet, og selvom de hvidkalkede byhuse med blå kupler også er ikoniske billeder på øen, så er den generelt én stor naturoplevelse. Den populære vandretur fra Fira til Oia giver spektakulære udsigter over det blå Ægæerhav og de vulkanske klipper. Ruten tager tre til fem timer at gå, afhængigt af dit tempo, mens en mindre krævende mulighed er stien fra Perissa til Thira-ruinerne på Mesa Vouno-bjerget, hvor der er et strålende vue.
Byen Oia er berømt for sine spektakulære solnedgange, og her samles både besøgende og lokale hver aften for at se solen gå ned bag havet, hvilket skaber en magisk atmosfære. Strandene med deres sorte, røde og hvide sand er også et naturskønt billede på Santorini, og ellers kan du også snøre vandreskoene og begive dig mod mindre kendte udsigtspunkter som Skaros Rock i Imerovigli eller fyrtårnet ved Akrotiri, hvor duften af vilde urter som kapersbuske og timian fylder luften.
Galleri
