Georgiens kultur er en fascinerende smeltedigel af indflydelser fra både Europa og Asien. Den flerstemmige polyfon-sang, som er optaget på UNESCOs kulturarvsliste, er en hjørnesten i den georgiske identitet, ofte omhandlende alt fra landbrug og fest til kærlighed og sorg. Til fester er der tradition for at udpege en såkaldt tamada, en slags toastmaster, der leder skåltalerne og sørger for, at alle gæster er underholdt og føler sig velkomne. Et strålende eksempel på den kendte georgiske gæstfrihed, som georgierne selv kalder stumreoba og betegner en nærmest hellig pligt til at byde fremmede velkommen.
Der er også stærke dansetraditioner, hvor mændenes trin er kraftfulde og ofte ret atletiske, mens kvinderne bevæger sig i flydende og yndefulde bevægelser. Kristendommen har været en central del af georgisk kultur siden det 4. århundrede, da landet officielt blev kristent. Den georgiske ortodokse kirke spiller stadig en vigtig rolle i samfundet, og det er tydeligt i de mange kirker og klostre, der pryder landskaberne. Også det georgiske alfabet med sine unikke, runde tegn, der er blandt verdens ældste skriftsystemer og stadig bruges i dag, er en vigtig del af landets kulturarv.