Rejser til

Albanien

Albanien

Et nyt kapitel på Europas rejselandkort

Efter årtier bag lukkede grænser har Albanien for alvor åbnet sig for verden - og afslører nu et land, der føles som et skatkammer at gå på opdagelse i. Historien er mærkbar overalt: i de osmanniske bazarer, i de kommunistiske monumenter og i de middelalderborge, der har stået vagt over landskabet i århundreder. Her mødes vilde bjerglandskaber med Adriaterhavets og Det Ioniske Havs krystalklare kyster, og gæstfriheden er lige så naturlig som udsigten er storslået.

I Berat og Gjirokastër - der begge er på UNESCO’s verdensarvsliste - står stenhuse, brolagte gader og fæstningsværker som vidnesbyrd om et land med en rig og mangfoldig fortid. Hovedstaden Tirana summer af liv, farver og modernitet, samtidig med at fortidens spor stadig kan ses i arkitekturen og bybilledet. Langs den albanske riviera gemmer sig strande, som endnu er fri for store turistmængder.

Albanien er en destination fuld af kontraster: vandringer i Accursed Mountains’ rå natur kan kombineres med aftener ved kysten, hvor friskfanget fisk serveres til solnedgangen. Overalt mødes rejsende af en oprigtig gæstfrihed, der ikke er iscenesat for turister, men en del af landets identitet.

Med Smilrejser åbnes døren til et Albanien i forandring - et land, hvor man stadig kan opleve det autentiske Balkan, samtidig med at en ny rejsedestination tager form.

"Det føles som at opdage en rejse-hemmelighed, når man rejser til Albanien. Landet har været lukket så længe, at meget stadig står urørt. Det gør det til noget helt særligt."
Nikolaj
Rejseproducent & Forretningsudvikler
Hvad skal man se i Albanien

I hovedstaden Tirana summer livet på caféerne, og de farverige facader står som et levende symbol på en by, der har genopfundet sig selv efter årtiers isolation. Sydpå ligger Berat, “byen med de tusind vinduer”, hvor hvidkalkede osmanniske huse klatrer op ad bjergsiden i harmoniske rækker. I Gjirokastër leder brostensgaderne forbi karakteristiske stenhuse og op til en borg, der stadig våger over byen som et minde om middelalderen.

Langs kysten åbner den albanske riviera sig med krystalklart vand, stejle klipper og skjulte bugter ved byer som Ksamil, Himara og Dhermi. Historien er nærværende i Butrint, et UNESCO-verdensarvssted, hvor ruiner fra grækere, romere og byzantinere ligger side om side.

For naturelskere er bjergene et højdepunkt. Mod nord rejser de vilde “Accursed Mountains” sig med stier, der fører gennem skove, dale og isolerede landsbyer. Følger man vejen tilbage mod syd, fører Llogara-passet gennem dramatiske bjerglandskaber med udsigter over havet, der næsten tager vejret fra en.

Det lokale køkken i Albanien

Det albanske køkken forener middelhavets friskhed med Balkans dybe, kraftige smage. Nationalretten tavë kosi - lam bagt i yoghurt og ris - er et must, og den sprøde byrek med fyld af ost, spinat eller kød findes overalt, fra gadeboder til middagsborde. Langs kysten dominerer havets gaver: friskfanget fisk og skaldyr, enkelt grillet med urter og et strejf af citron. I bjergene venter robuste gryderetter med lam eller ged, serveret sammen med sæsonens grøntsager og nybagt brød.

Måltidet er altid en social begivenhed, hvor retterne deles, og et glas raki - den hjemmelavede frugtbrændevin - ofte sætter stemningen. Portionerne er store, værtskabet generøst, og hver ret fortæller noget om landets historie og kulturarv. Det albanske køkken er enkelt, ærligt og fuld af varme.

Kultur i Albanien

Albaniens kultur er vævet af mange tråde - fra oldtidens illyriske rødder over århundreders ottomansk indflydelse til den kommunistiske periode, der satte sine spor på landet. Alligevel er det gæstfriheden, der mærkes stærkest i mødet med albanere i dag. Begrebet besa - et ældgammelt æreskodeks om at beskytte og tage sig af gæster - lever stadig, og besøgende mødes ofte med en generøsitet, der føles både oprigtig og hjertelig.

Ved festlige lejligheder danses der i farverige dragter, hvor hver region viser sin særlige identitet. Også litteraturen spiller en rolle i den albanske kultur, ikke mindst gennem forfatteren Ismail Kadare, hvis værker giver et unikt indblik i den albanske sjæl. Religion er til stede på en stille, men betydningsfuld måde. Muslimer, ortodokse og katolske kristne lever side om side i fredelig sameksistens. I byerne er caféerne samlingspunkter, hvor folk mødes for at diskutere politik, fodbold eller bare livet over en stærk kop kaffe.

Transport i Albanien

Albaniens byer er overraskende fodgængervenlige med charmerende gågader og centrale torve. Særligt Tiranas centrum og den historiske bydel i Berat er ideelle at opleve til fods, hvor man kan slentre mellem farverige bygninger, caféer og lokale markeder. I de større byer suppleres gåturene perfekt af de farverige furgons - de lokale minibusser - der effektivt forbinder forskellige bykvarterer.

Taxaer giver en bekvem transportmulighed, når benene bliver trætte efter en dag med sightseeing. I kystbyer som Durrës og Vlorë forbinder små lokale færger og både de forskellige havneområder, hvilket giver et autentisk indblik i det maritime liv, der har præget landet gennem århundreder.

Hvornår er det bedst at rejse til Albanien

Albanien viser nye sider af sig selv med hver årstid. Foråret maler landskaberne i grønt og blomstrende farver, og lokale festivaler giver et indblik i traditionerne, mens temperaturen er behagelig til både byvandring og udflugter. Efteråret klæder landet i gyldne nuancer og byder på lune vandreture i bjergene, samtidig med at havet stadig er varmt nok til en dukkert.

Sommeren er solrig og fuld af liv, især langs rivieraen, hvor strandene indbyder til lange dage ved vandet og aftener under åben himmel. Om vinteren sænker roen sig over kysten, mens bjergene dækkes af sne og åbner for skiløb og oplevelser i de små landsbyer. Hver sæson giver sin egen charme, og netop derfor kan man rejse til Albanien året rundt - alt efter hvilken stemning og oplevelse man længes efter.

Vejret i Albanien

Albanien rummer flere klimazoner - fra det milde havklima langs kysten til køligere forhold i bjergene. Ved Adriaterhavet og langs den albanske riviera ligger sommertemperaturerne typisk mellem 25 og 35 grader fra juni til september, mens forår og efterår er mildere med 18-25 grader. Vinteren ved kysten er forholdsvis mild, sjældent under 7 grader, dog med perioder med regn.

I de centrale egne og i de albanske alper ændrer klimaet sig med højden. Her er somrene friske og behagelige, mens vintrene byder på sne og temperaturer under frysepunktet. Regnen falder især fra november til marts. Netop variationen i klimaet gør, at Albanien kan byde på noget særligt året rundt - solrige dage ved kysten, vandreture gennem blomstrende dale og gyldne efterårslandskaber eller skiløb i sneklædte bjerge.

Er det sikkert at være i Albanien

Albanien har i de seneste år gennemgået en stor udvikling og er i dag et sikkert rejsemål. Turister oplever sjældent problemer, og mange fremhæver netop den venlige og imødekommende befolkning som noget af det mest mindeværdige. Byer som Tirana, Berat og Saranda kan udforskes trygt både dag og nat.

Som i andre lande er det klogt at være opmærksom på sine ting i de mest travle områder og udvise almindelig forsigtighed. Trafikken kan virke livlig, og i bjergene kan naturens kræfter overraske, men med lidt forberedelse er det sjældent en udfordring.

Shopping og markeder i Albanien

Shopping og markeder i Albanien byder på en blanding af det traditionelle og det moderne. På markeder som Pazari i Ri i Tirana og de historiske basarer i Kruja og Gjirokastra finder man alt fra håndvævede qilim-tæpper og broderede tekstiler til filigransmykker i sølv og kobber, træskærerarbejde og keramik med klassiske mønstre. Her kan man også købe lokale delikatesser som honning, bjergurter, olivenolie og raki, den traditionelle frugtbrændevin, der ofte gives som gave. Samtidig spirer en ny bølge af albanske designere, der kombinerer gamle teknikker med moderne udtryk inden for mode og boliginteriør. Markederne åbner tidligt, og det er her, man oplever den mest autentiske stemning, når de lokale handler ind, og gaderne fyldes med dufte, stemmer og farver.

Strande i Albanien

Langs Albaniens kyst finder man nogle af Adriaterhavets og det Ioniske Havs hemmelige strande, hvor turkisblåt vand møder bjergsider og olivenlunde. I syd ligger Ksamil, ofte kaldet “Albaniens Maldiverne”, med hvidt sand og små øer, man kan svømme ud til. Gjipe-stranden gemmer sig mellem stejle klipper og kan kun nås til fods eller med båd. Dhermi lokker med sine lange stenstrande og klart vand, suppleret af små strandcaféer, der summer af liv i sommermånederne.

Nordpå ved Adriaterhavet finder man bredere sandstrande som Velipoja og Shëngjin, populære samlingssteder for albanske familier. Kysten rummer en tydelig kontrast mellem nye turistområder med moderne faciliteter og små, skjulte bugter, hvor man stadig kan opleve rivieraens charme i fredelige omgivelser - selv midt i højsæsonen.

Albaniens ældre historie

Albaniens ældre historie begynder med de illyriske stammer, som slog sig ned i området allerede i bronzealderen. Stammer som Ardiaei og Taulantii skabte de første organiserede samfund, og i byer som Butrint og Apollonia har arkæologer fundet spor af deres liv. I det 4. århundrede f.Kr. kom området under indflydelse af Alexander den Stores Makedonien, inden det i århundrederne efter blev en del af Romerriget som provinsen Illyricum. Romerne byggede amfiteatre, bade og templer, hvoraf flere stadig kan ses i dag.

Da Romerriget brød sammen, kom Albanien under byzantinsk styre, hvilket blandt andet kan ses i gamle kirker og den særlige ikonkunst. I middelalderen var landet opdelt i små fyrstedømmer, men i 1400-tallet trådte en national helt frem: Gjergj Kastrioti, bedre kendt som Skanderbeg. Han samlede de albanske fyrster og førte i årtier en hård kamp mod det osmanniske rige. Til sidst måtte albanerne dog overgive sig, og i 1479 blev landet en del af Det Osmanniske Rige. Osmannerne styrede i mere end 400 år, og deres indflydelse ses stadig i arkitekturen, religionen og kulturen - især i byer som Berat og Gjirokastër, hvor de gamle huse og gader bærer præg af denne tid.

Albaniens nyere historie

Det 20. århundrede ændrede Albanien markant. Efter århundreders osmannisk herredømme erklærede landet sig uafhængigt i 1912, men de første årtier var præget af uro, skiftende kongedømmer og besættelse under Anden Verdenskrig. I 1944 tog kommunistlederen Enver Hoxha magten og indførte et af Europas strengeste diktaturer. Han brød med både Sovjetunionen og Kina og isolerede Albanien fuldstændigt fra omverdenen. Overalt i landet byggede regimet betonbunkere - mere end 750.000 i alt - som stadig står som symboler på frygten for invasion.

Da kommunismen faldt i 1991, stod landet over for en hård overgang til demokrati og markedsøkonomi. Mange albanere emigrerede, og i 1997 ramte en voldsom finanskrise, der førte til uroligheder og usikkerhed. Siden årtusindskiftet har Albanien dog oplevet en positiv udvikling med økonomisk vækst og større politisk stabilitet. Landet blev medlem af NATO i 2009 og er i dag kandidat til EU-medlemskab.

Er der nogle naturoplevelser i Albanien

Albanien er et af de lande, hvor naturen stadig føles rå og uberørt. I nord rejser de Albanske Alper sig - også kaldet “Accoursed Mountains” - med stejle tinder, dybe dale og små landsbyer. Her ligger nationalparkerne Theth og Valbona, hvor vandrestier fører gennem blomstrende enge, langs brusende floder og over bjergpas med udsigter, der tager vejret fra en. Den klassiske Valbona–Theth-rute er et højdepunkt for eventyrere, men der findes også kortere stier, som giver samme fornemmelse af landskabets storhed.

Længere mod syd folder naturen sig ud på nye måder. Den Blå Øje, en krystalblå kilde med ukendt dybde, glimter, mens Osum-kløften imponerer med lodrette kalkstensvægge og brusende vand. Ved grænsen til Nordmakedonien ligger Prespa- og Ohrid-søerne, rolige og fredfyldte, hvor sjældne planter og fugle finder et hjem.

Kysten byder på en helt anden charme. Gå på opdagelse i skjulte bugter og grotter - mange er kun tilgængelige til fods eller med båd, da de gemmer sig mellem de stejle klipper. På strande som Gjipe, Ksamil og Dhermi mødes man af krystalklart vand og en ro, der er svær at finde andre steder ved Adriaterhavet - selv midt i sommerens travlhed.

Galleri