Rejser tilAlbanien

Det albanske køkken forener middelhavets friskhed med Balkans dybe, kraftige smage. Nationalretten tavë kosi - lam bagt i yoghurt og ris - er et must, og den sprøde byrek med fyld af ost, spinat eller kød findes overalt, fra gadeboder til middagsborde. Langs kysten dominerer havets gaver: friskfanget fisk og skaldyr, enkelt grillet med urter og et strejf af citron. I bjergene venter robuste gryderetter med lam eller ged, serveret sammen med sæsonens grøntsager og nybagt brød.

Måltidet er altid en social begivenhed, hvor retterne deles, og et glas raki - den hjemmelavede frugtbrændevin - ofte sætter stemningen. Portionerne er store, værtskabet generøst, og hver ret fortæller noget om landets historie og kulturarv. Det albanske køkken er enkelt, ærligt og fuld af varme.

Shopping og markeder i Albanien byder på en blanding af det traditionelle og det moderne. På markeder som Pazari i Ri i Tirana og de historiske basarer i Kruja og Gjirokastra finder man alt fra håndvævede qilim-tæpper og broderede tekstiler til filigransmykker i sølv og kobber, træskærerarbejde og keramik med klassiske mønstre. Her kan man også købe lokale delikatesser som honning, bjergurter, olivenolie og raki, den traditionelle frugtbrændevin, der ofte gives som gave. Samtidig spirer en ny bølge af albanske designere, der kombinerer gamle teknikker med moderne udtryk inden for mode og boliginteriør. Markederne åbner tidligt, og det er her, man oplever den mest autentiske stemning, når de lokale handler ind, og gaderne fyldes med dufte, stemmer og farver.

Albaniens ældre historie begynder med de illyriske stammer, som slog sig ned i området allerede i bronzealderen. Stammer som Ardiaei og Taulantii skabte de første organiserede samfund, og i byer som Butrint og Apollonia har arkæologer fundet spor af deres liv. I det 4. århundrede f.Kr. kom området under indflydelse af Alexander den Stores Makedonien, inden det i århundrederne efter blev en del af Romerriget som provinsen Illyricum. Romerne byggede amfiteatre, bade og templer, hvoraf flere stadig kan ses i dag.

Da Romerriget brød sammen, kom Albanien under byzantinsk styre, hvilket blandt andet kan ses i gamle kirker og den særlige ikonkunst. I middelalderen var landet opdelt i små fyrstedømmer, men i 1400-tallet trådte en national helt frem: Gjergj Kastrioti, bedre kendt som Skanderbeg. Han samlede de albanske fyrster og førte i årtier en hård kamp mod det osmanniske rige. Til sidst måtte albanerne dog overgive sig, og i 1479 blev landet en del af Det Osmanniske Rige. Osmannerne styrede i mere end 400 år, og deres indflydelse ses stadig i arkitekturen, religionen og kulturen - især i byer som Berat og Gjirokastër, hvor de gamle huse og gader bærer præg af denne tid.

Albanien er et af de lande, hvor naturen stadig føles rå og uberørt. I nord rejser de Albanske Alper sig - også kaldet “Accoursed Mountains” - med stejle tinder, dybe dale og små landsbyer. Her ligger nationalparkerne Theth og Valbona, hvor vandrestier fører gennem blomstrende enge, langs brusende floder og over bjergpas med udsigter, der tager vejret fra en. Den klassiske Valbona–Theth-rute er et højdepunkt for eventyrere, men der findes også kortere stier, som giver samme fornemmelse af landskabets storhed.

Længere mod syd folder naturen sig ud på nye måder. Den Blå Øje, en krystalblå kilde med ukendt dybde, glimter, mens Osum-kløften imponerer med lodrette kalkstensvægge og brusende vand. Ved grænsen til Nordmakedonien ligger Prespa- og Ohrid-søerne, rolige og fredfyldte, hvor sjældne planter og fugle finder et hjem.

Kysten byder på en helt anden charme. Gå på opdagelse i skjulte bugter og grotter - mange er kun tilgængelige til fods eller med båd, da de gemmer sig mellem de stejle klipper. På strande som Gjipe, Ksamil og Dhermi mødes man af krystalklart vand og en ro, der er svær at finde andre steder ved Adriaterhavet - selv midt i sommerens travlhed.