
Oplev Englands og Wales' historiske byer og bjergtagende natur Oplev det bedste af det nordvestlige England og Wales på en rejse fyldt med historie, storslåede landskaber og unikke kulturoplevelser. Vi begynder i den charmerende by Chester, hvor brostensbelagte gader, romerske bymure og en imponerende katedral giver et interessant kig til regionens fortid. Herfra går turen videre til Wales, hvor vi udforsker det imponerende Caernarfon Castle - en af landets mest spektakulære borge. I Snowdonia National Park venter storslåede naturoplevelser. Vi kører med det historiske bjergtog, der stille og roligt bringer os til toppen af Mount Snowdon, sejler på den imponerende Pontcysyllte Aqueduct og besøger byen, der med sit 49 bogstaver lange navn kan binde knuder på tungen, hvis man forsøger at udtale det; Llanfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwllllantysiliogogogoch. Med tre overnatninger i Nordengland og tre overnatninger i Nordwales, har vi et godt udgangspunkt for at opleve historie, kultur og naturskønne oplevelser sammen med vores dansktalende rejseleder.








