Magiske Prag - en kulturrejse i Europas hjerte
Spændende storbyferie og et visit i Kutná Hora
Træd ind i en verden af gotiske kirkespir, historiske pladser og brostensbelagte stræder, når vi på denne læserejse i samarbejde med Kristeligt Dagblad udforsker Tjekkiets pragtfulde hovedstad. Som altid rejser du i kyndigt selskab med en af vores dansktalende rejseledere, der tager dig med rundt i Den Gyldne Stad fra det majestætiske Hradčany-borgområde over den ikoniske Karlsbro og ind i hjertet af byens UNESCO-beskyttede gamle bydel.
I løbet af ferien tager vi også på udflugt til en anden UNESCO-by, nemlig Kutná Hora, hvor arven fra byens stolte sølvmindedrift har efterladt et imponerende sammensurium af arkitektoniske mesterstykker. Under besøget i sølvbyen besøger vi det surrealistiske Knoglekapel, den barok-gotiske Jomfru Maria Himmelfarts-kirke og den storslåede Sankt Barbara-katedral.
Rejsens højdepunkter

Byvandring blandt Prags mange seværdigheder
Oplev byens rige kulturarv på en guidet tur gennem Prags historiske kvarterer, fra Hradčany-borgområdet til det jødiske kvarter.

UNESCO-byen Kutná Hora
Tag på en fascinerende udflugt til "sølvbyen", der engang kunne matche Prag på rigdom og magt, med entréer til tre af byens mest berømte seværdigheder.

Besøg i Knoglekapellet i Sedlec
Træd ind i det fascinerende og lidt makabre kapel, hvor knogler og kranier fra over 40.000 mennesker er blevet arrangeret i kunstneriske mønstre. Se blandt andet lysekronen, der er skabt med hver en knogle fra menneskekroppen.

Borgområdet Hradcany højt over Prag
Udforsk det imponerende borgkompleks, der har været hjemsted for tjekkiske herskere i over tusind år og rummer berømte seværdigheder som Sankt Vitus-katedralen og kongeslottet.

En spadseretur på den ikoniske Karlsbro
Spadsér over den gamle Karlsbro, hvor barokke statuer af helgener våger over de forbipasserende. Her mødes kunstnere, musikere og lokale, mens Moldaufloden flyder roligt under de massive stenbuer.

Sankt Barbara-katedralen – Kutná Horas vartegn
Beundr denne arkitektoniske perle i Kutná Hora, hvis tre buede tårne og sylespidse spir rejser sig majestætisk over byen. Katedralens imponerende interiør med hvælvede lofter og farverige freskoer vidner om sølvminernes enorme rigdom, og med inkluderet entré får du det hele med fra den smukke kirke.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Fly København – Prag t/r
Bagage på flyrejsen
Lufthavnstransfer t/r
4 nætter på hotel i Prag
4 x morgenmad
1 x frokost
2 x aftensmad
72 timers Prague Transportation Card
Dansktalende rejseleder
Transport og udflugter ifølge program
Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person
Tillæg for enkeltværelse 2.295 kr.
Rejse- og afbestillingsforsikring
Byvandring i Prag med lokalguide
Entréer til Knoglekirken, St. Barbara-katedralen og Jomfru Maria Himmelfarts-kirken i Kutna Hora
En rundtur til rejselederens personlige Prag-favoritter
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri















