Sommer i Skotland
Højlandsmystik, skikke og fantastisk natur
Tag med på et sommereventyr i det gådefulde skotske højland, hvor vi med ophold på typiske højlandshoteller i Grantown-on-Spey, historiske Pitlochry og i hjertet af sølandskaberne i Arrochar kommer helt ud i krogene af Højlandets natur, kultur og historie.
Vi dykker ned i fortællingerne om alt fra Cava Cairns’ 4.000 år gamle gravhøje og den dramatiske kamp på Culloden Battlefield mod de overlegne briter til smukke slotte, dyrelivet og generelt livet som højlænder gennem århundreder. Vi skal naturligvis også smage skotternes berømte whisky og på visit i højlandshovedstaden Inverness, og derudover får vi nogle af landets største naturoplevelser, når vi begiver os gennem nationalparken The Cairngorms samt sejler en tur på lochen over alle lochs; Loch Lomond.
Rejsens højdepunkter

The Cairngorms National Park
Her i Storbritanniens største nationalpark oplever vi et naturskønt landskab, der veksler fra bløde, skovklædte bakker til imponerende bjerglandskaber, hvor der ofte kan ses sjældne alpine planer i det barske terræn.

Højlandshovedstaden Inverness
Vi besøger Højlandets livlige hovedstad, hvor du kan gå på opdagelse blandt et væld af butikker, hyggelige pubber og gode spisesteder.

Sejltur på Loch Lomond
Oplev ’Dronningen af de skotske søer’ på en malerisk sejltur med dragende udsigter til de omkringliggende bjerge, skove og småøer. Her får vi også fortællingen om den ikoniske sang The Bonnie Banks of Loch Lomond, der er en vigtig del af den skotske identitet.

Culloden Battlefield
Stå på selve slagmarken, hvor det sidste store slag på britisk jord fandt sted i 1746. Her blev jakobiternes oprør knust på under en time med vidtrækkende konsekvenser for Højlandets kultur og klanstruktur. Vi går en tur på stierne forbi klansten, gravhøje og Leanach Cottage.

Whiskysmagning på Blair Atholl
I Pitlochry besøger vi destilleriet Blair Atholl, hvor whiskytraditionerne strækker sig over 200 år tilbage. Vi smager naturligvis på de gyldne dråber, ligesom vi får en tur om bag kulisserne og hører om ’the angels’ share’, der fylder rummene med en næsten hellig duft.

Clava Cairns
Glæd dig til en fascinerende rejse tilbage i tiden, når vi udforsker det mystiske og 4.000 år gamle gravkompleks, hvor gravhøje, stencirkler og monolitter udgør et velbevaret stykke højlandshistorie.

Skotsk klankultur og traditioner
Vi dykker ned i historien om Højlandets klaner, ligesom vi på Knockando Woolen Mill får indblik i produktionen af tweeds og andre uldprodukter gennem 230 år. Netop uldprodukterne har spillet en vigtig rolle for de sejlivede højlændere gennem tiden, og i butikken bliver der mulighed for selv at finde en blød souvenir.

Pitlochry - porten til højlandet
Oplev den hyggelige og historiske by, der ligger i naturskønne omgivelser lige ved indgangen til Højlandet og for foden af bjerget Ben Vrackie. Her kan du slentre rundt mellem et utal af pæne, victorianske bygninger, hyggelige caféer, butikker og gode spisesteder, hvor du kan finde en god middag under vores visit i byen.

Arrochars sølandskaber
Vi har tre nætter midt i de betagende skotske sølandskaber i byen Arrochar, hvor du har én af dagene til fri disposition til evt. at vandre i de billedskønne omgivelser – både ad kortere eller længere ruter.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Fly København – Edinburgh t/r
Bagage på flyrejsen
Bustransport ifølge program
3 nætter på 3-stjernet hotel i Grantown-on-Spey
1 nat på 4-stjernet hotel i Pitlochry
3 nætter på 3-stjernet hotel i Arrochar
7 x morgenmad
6 x middag på hoteller (2 x to-retters og 4 x tre-retters menu)
Udflugter ifølge program
Dansktalende rejseleder
Obligatorisk visum/ETA til Storbritannien
Administrationsgebyr kr. 95 pr. person
Rejse- og afbestillingsforsikring
Enkeltværelse fra kr. 0 (maks. 3 pr. afgang – herefter fra kr. 1.995)
Besøg i højlandshovedstaden Inverness
Sceniske køreture i det skotske højland inkl. i The Cairngorms National Park
Udflugter til Culloden Battlefield, Clava Cairns og Knockando Woolmill
Entré til Ballindallock Castle
Sejltur på Loch Lomond
Rundvisning og smagning på whiskydestilleri
Hoteller på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen










Dette traditionelle højlandshotel er opført i klassisk victoriansk byggestil i nationalparken Cairngorms i landsbyen Grantown-on-Spey. Omgivelserne er naturskønne, atmosfæren er dejlig afslappet og indretningen er både rustik og charmerende. Her venter der dig med andre ord en autentisk, skotsk højlandsoplevelse ikke langt fra Spey-floden, der strømmer gennem den lille højlandsby.
Hotellet emmer af historisk charme, men det betyder også, at du som på så mange andre hoteller i det skotske højland skal være indstillet på lange snørklede gange, ligesom de 82 værelser varierer i størrelse, indretning og placering . Derfor kan du også opleve, at faciliteterne i visse tilfælde ikke lever op til moderne standarder.
Hotellet har en hyggelig bar, en restaurant, en indbydende opholdsstue og en skøn solterrasse, hvor du – hvis vejret tillader det – kan nyde udsigten over hotellets have.
Bar
Morgenmadsrestaurant
Telefon
Hårtørrer
Restaurant
Lounge
WiFi
TV
Afstand til centrum 0.5 kilometer
Afstand til strand 20 kilometer
Afstand til indkøbsmuligheder 0.5 kilometer
Afstand til offentlig transport 500 meter













Beliggende i hjertet af den hyggelige højlandsby Pitlochry byder firestjernede Fisher's Hotel velkommen til en mindeværdig oplevelse i højlandet. Hotellet er kendt for sin kombination af historie, komfort og moderne faciliteter. Med direkte adgang til både Atholl Road og Pitlochry togstation ligger hotellet ideelt for at udforske byen og området.
Hotellet tilbyder en række værelser i forskellige størrelser og indretninger, alle med en suite-badeværelser, moderne bekvemmeligheder som TV, te- og kaffefaciliteter, hårtørrer og gratis wi-fi. Enkeltværelserne har en enkelt seng. Hotellet har en restaurant, hvor morgenmaden og aftensmaden serveres, samt en bar, der tilbyder et udvalg af lette retter i weekenden. Der er også en hyggelig lounge og en smuk gårdhave med udsigt over den prisvindende have.
Bar
Elevator
Café
Morgenmadsrestaurant
Vaskeservice
Telefon
Hårtørrer
Restaurant
Handicapvenligt
Lounge
WiFi
In-room safe
TV
Kaffebar
Afstand til centrum 0 undefined
Afstand til indkøbsmuligheder 0 undefined
Afstand til offentlig transport 50 meter









Hotellet blev opført helt tilbage i 1800-tallet og tilbyder i dag et behageligt ophold i det sydlige højland for foden af bjergene Arrochar Alps, ved bredden af Loch Long og kun to kilometer fra den berømte Loch Lomond.
Her kan du slentre en tur i de rolige omgivelser, mens du nyder udsigten over Long-søen og de omkringliggende bjerge, eventuelt efterfulgt af et glas skotsk whisky i hotellets bar.
Værelserne er af varierende størrelse, indretning og placering, men dog alle udstyret med samme klassiske bekvemmeligheder.
Bar
Elevator
Morgenmadsrestaurant
Vaskeservice
Telefon
Hårtørrer
Restaurant
Handicapvenligt
Lounge
WiFi
TV
Afstand til indkøbsmuligheder 0.1 kilometer
Afstand til strand 0 undefined
Afstand til centrum 0 undefined
Afstand til offentlig transport 300 meter
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri





























