Nytårsrejse til Madeira
Bobler, blomster og bjerglandskaber
Glæd dig til at komme ualmindeligt godt ind i det nye år, når vi byder dig på en perlerække af store naturoplevelser og muligheden for at opleve Madeiras berømte fyrværkerishow i Funchal.
Under hele rejsen bor vi skønt med All Inclusive på vores 4-stjernede hotel, hvor vi nytårsaften samles om den store nytårsbuffet. Samme aften kan du også tage med på en aftentur, hvor vi med et glas bobler ved hånden skal overvære det storslåede nytårsfyrværkeri, der hvert år fylder nattehimlen over Funchalbugten med farver, lys, musik og nytårsbrag.
Ud over at fejre årsskiftet med manér skal vi naturligvis også på spændende udflugter rundt i blomsterøens imponerende bjerglandskaber, der også her i slutningen af december er smukke og frodige. Vi oplever bl.a. den spektakulære udsigt fra kystklippen Cabo Girão, flere charmerende småbyer, vandfaldet Brudesløret, en vandretur i en bananplantage og øens naturskabte lavapools, som du får mulighed for at bade i.
Rejsens højdepunkter

Câmara de Lobos
Den hyggelige fiskerlandsby Câmara de Lobos ligger smukt omkranset af bananplantager og vinmarker. Her oplever vi en by, der er kendt for sin moderne streetart, for sit fiskermiljø og for at have været Winston Churchills yndlingsmotiv til akvarelmalerier.

Vandretur i bananplantage
På en bananplantage i Madalena Do Mar kommer vi på en let vandretur helt tæt på en af Madeiras vigtigste afgrøder, der her på øen er mindre i størrelse og mere sødmefuld i smagen, end vi er vant til hjemme i Danmark.

Fyrværkerishow i Funchal
Nytårsaften har du mulighed for at tilmelde dig en aftentur, hvor vi skal ud at opleve Funchals berømte nytårsfyrværkeri. Vi tager på en tur til Hotel Pestana Casino Park, hvor vi fra terrassen oplever det farverige show oplyse nattehimlen, mens vi nyder et glas bobler og spiser rosiner, som er en nytårstradition her på øen.

Hotel Pestana Bay All Inclusive
Der venter dig et behageligt ophold med All Inclusive på dette 4-stjernede hotel, der ligger i første række til vandet ved stranden Praia Formosa. Vi bor på værelser med balkon og havudsigt, og om aftenen kan vi nyde de smukke solnedgange over Atlanterhavet.

Byvandring i Funchal med markedsbesøg
På en guidet byvandring i Madeiras hovedstad Funchal besøger vi det livlige marked Mercado dos Lavradores, hvor boderne bugner med alt fra frugt og grønt til farvestrålende blomster og alt godt fra havet. Vi runder også byens katedral og rådhudspladsen, ligesom vi kommer forbi flere af byens parker, der præcis som resten af Madeira blomstrer i alle regnbuens farver.

Udsigten fra Cabo Girão
Vi har inkluderet entréen til kystklippen Cabo Girão, hvorfra der venter os en mageløs udsigt over kysten og bjergene. Du har endda mulighed for – hvis du tør – at gå ud på den gennemsigtige skywalk, hvor du kan se 580 meter lodret ned til hvor land og hav mødes, lige under dine fødder.

Madeiras dramatiske nordkyst
Vi udforsker Madeiras nordkyst på en udflugt, der bl.a. bringer os forbi vandfaldet Brudesløret (Véu da Noiva), stejle grønklædte klipper, der rejser sig direkte fra Alanterhavet, og ’den gamle vej’, hvor vi får historien om den meget smalle kystvej, der slanger sig helt ude på kanten og heldigvis ikke længere er i brug.

Porto Moniz
Vi spiser frokost i denne lille by på nordkysten, der omgives af barske klipper, der rejser sig stejlt mod himlen, og Atlanterhavet, der slår mod kysten. Her bliver der, hvis tiden tillader det, også mulighed for at bade i de naturskabte lavapools, som Madeira er så kendt for.

Smag Madeiras traditionelle poncha-drik
Når vi i Funchal besøger byens berømte marked, venter der os også en rigtig Madeiraspecialitet, når vi smager øens poncha-drik. Vi ser, hvordan den blandes med citron, honning og Madeiras egen sukkerrørssnaps, inden vi får serveret prøver på drikken med den sommerlige, gulorange farve.

Vandring langs Levada dos Maroços
Du har mulighed for at komme med på en ekstraudflugt, hvor vi skal på en seks-syv kilometer lang vandretur langs Levada dos Maroços. Levadaerne er Madeiras historiske vandingskanaler, der leder vandet fra bjergene og ned ad de frugtbare skråninger, og når vi følger dem, kommer vi derfor ikke kun tæt på masser af smuk natur, men også nogle af øens lokale landbrug.

Santanas traditionelle huse
Hvis du tager med på ekstraudflugten til det nordøstlige Madeira, kan du bl.a. glæde dig til besøge i Santana, hvor vi ser de traditionelle trekantede huse med stråtag, der når næsten helt ned til jorden.

Madeiras skønneste udsigter
Ingen tur til Madeira uden en væld af flotte udsigter. Dem venter der dig mange af i det inkluderede program, og derudover kan du på ekstraudflugten til det nordøstlige Madeira også glæde dig til fotoshop ved São Lourenco og kristusfiguren Cristo Rei.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Direkte fly København - Madeira t/r
Bagage på flyrejsen
Transport lufthavn - hotel t/r
Syv nætter på 4-stjernet hotel
Ophold i dobbeltværelse på 1.-3. sal med balkon og havudsigt
All Inclusive på hotellet (morgenmad, frokost og middag)
Fri bar på hotellet fra kl. 11-23 (udvalgte mærker)
Nytårsmiddag på hotellet inkl. fri bar til kl. 23 (udvalgte mærker)
1 x tre rettes frokost inkl. et glas vin/øl/sodavand samt vand, te/kaffe
Dansktalende rejseleder
Transport, entré og udflugter ifølge program
Administrationsgebyr kr. 95 pr. person
Byskat €2 pr. nat pr. person (betales på hotellet)
Levadavandring fra kr. 345
Udflugt til Monte, Pico do Arieiro og det nordøstlige Madeira med Santana, Porto da Cruz og udsigtspunkterne ved São Lourenco og kristusfiguren inkl. inkl. 3-retters frokost med 1 glas vin/øl/sodavand samt vand og kaffe/te kr. 550
Fyrværkeritur til Funchal med et glas mousserende vin (forhåndstilmelding, forventet pris ca. kr. 450-475)
Rejse- og afbestillingsforsikring
Pladsbestilling på de første 3-4 rækker i bussen fra kr. 200
Særlige pladser i flyet, kontakt os.
Dobbeltværelse 1-3. sal med balkon og havudsigt til 1 person fra kr. 3.995
Ved ophold i øvrige værelsestyper, kontakt os
Let vandring i bananplantage
Besøg i byerne Ribeira Brava, Sâo Vicente, Porto Moniz med de vulkanske bassiner og fiskerbyen Câmara de Lobos
Højsletten Paul da Serra, Madeiras nordkyst og vandfaldet Brudesløret (Véu da Noiva)
Byvandring i Funchal med markedsbesøg, Madeiravin- og ponchasmagning
Entré til kystklippen Cabo Girão med skywalk
Hotel på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

















Hotel Pestana Bay All Inclusive er smukt beliggende i første række til Formosa-stranden med en fantastisk udsigt over havet. Alle værelserne vender mod havet. Hotellet har et dejligt udendørsområde med fælles terrasse, direkte adgang til stranden, to swimmingpools (begge solopvarmet), solsenge, bar og en frodig have med eksotiske planter, blomster og træer. Værelser og fællesområder er renoveret i 2025.
Værelsestyper på Pestana Bay All Inclusive
Der findes flere værelseskategorier på hotellet. Alle værelser vender mod havsiden og er udstyret med en eller to senge, køleskab, TV, telefon, vifte i loftet, el-kedel, gratis wifi samt badeværelse med badekar toiletartikler og hårtørrer samt balkon eller terrasse med udemøbler. Alle værelser har samme størrelse og indretning undtagen juniorsuite som er større. Der er klinkegulv og trægulv på værelser.
Værelse med terrasse og have/pooludsigt
Værelser beliggende med direkte adgang til hotellets have og poolområde. Der er ikke havudsigt. Værelserne har samme indretning og størrelse, som værelserne fra 1.-3. sal og 4.-6. sal.
Værelse med balkon og havudsigt 1.-3. sal eller 4.-6. sal.
To værelseskategorier, hvor alle værelser er ens, når det gælder størrelse, indretning, balkon og havudsigt. Det er altså alene hvilke etage, man bor på, der er forskellen. Vi kan garantere værelse indenfor en bestemt kategori 1.-3. sal eller 4.-6. sal, men ikke præcis hvilken etage, man bor på. Uanset hvilken etage får du en fabelagtig havudsigt.
Værelse med balkon og havudsigt 7. sal
Værelser beliggende på hotellets øverste etage (7. sal), som har samme størrelse og indretning, balkon og havudsigt, som øvrige etager. Værelserne har desuden aircondition.
Junior-suite med balkon og havudsigt
juniorsuite har samme faciliteter, som øvrige værelser og er en smule større og består af et separat soveværelse og opholdsstue med dør imellem. Det er muligt at få en opredning i opholdsstuen til max. 1 voksen eller 2 børn max 12 år. Der findes en juniorsuite per etage.
Lokalområdet omkring Pestana Bay
Pestana Bay er beliggende i første række til havet i et roligt område i udkanten af Lido-området. Der er direkte adgang til strandpromenaden og stranden fra hotellets terrasse. Indkøbscenteret Forum, Lido-promenaden og havbadene er i gåafstand fra hotellet enten via en stejl bakke eller via tunnellen ved stranden (som kan være lukket). Der er knapt 5 km til Funchal. Hotellet tilbyder gratis shuttlebus et par gange om dagen mellem hotellet og Funchal i dagtimerne. Køreplan udleveres ved ankomst (begrænset plads/sæsonafhængig). Taxa til/fra Funchal koster ca. €12 pr. vej og bybusserne stopper tæt ved hotellet. Langs stranden er der etableret en strandpromenade med gode muligheder for gåture langs havet og der er også flere strandbar og masser af lokalt strandliv.
Mad og drikke
Hotellet er et All Inclusive-hotel. Alle inkluderede måltider serveres i restauranten som buffet. Tillader vejret det, er det muligt at nyde maden udendørs året rundt. Drikkevarer hentes i baren.
All Inclusive på hotellet inkluderer:
Morgenmad, frokost og aftensmad
Eftermiddags-snacks
Fri bar kl. 11-23
Maden holder en god standard, dog er det vigtigt at understrege, at man ikke der på et "all-inclusive"-hotel ikke kan forventes gourmetmad, men en indbydende buffet med et bredt udvalg. Drikkevarerne er udvalgte mærker af øl, sodavand, vand, vin og spiritus samt te og kaffe. Du kan opgradere udbuddet af drikkevarer til flere typer/mærker mod tilkøb på hotellet.
Ophold, der på ankomstdagen starter med frokost, slutter med morgenmad på afrejsedagen. Ophold, der starter med middag på ankomstdagen, slutter med frokost på afrejsedagen.
Indtjekning er fra kl. 15 og udtjekning senest kl. 12. Ønsker du at beholde værelset senere end kl. 12 på afrejsedagen, kan du tilkøbe sen check ud på hotellet, såfremt de har plads.
I forlængelsen af lobbyen der lounge og bar, hvor der flere aftener om ugen er underholdning, musik og show. Der er en mindre fitness afdeling med motionscykel og løbebånd. Poolhåndklæder udleveres.
Hotellets officielle navn er Pestana Ocean Bay All Inclusive og i daglig tale benyttes navnet Pestana Bay All Inclusive.
Bar
Elevator
Finsk sauna
Fitnessrum
Café
Morgenmadsrestaurant
Børnepool
Vaskeservice
Telefon
Hårtørrer
Udendørs pool
Restaurant
Sauna
Handicapvenligt
Tyrkisk bad
Lounge
Jacuzzi
Wellnessområde
WiFi
In-room safe
TV
Kaffebar
Køleskab
Aircondition
Spillerum
Afstand til offentlig transport 300 meter
Afstand til indkøbsmuligheder 0.8 kilometer
Afstand til strand 0.3 kilometer
Afstand til centrum 4.2 kilometer
Bordtennis
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri






























