Kulinariske vandringer på Amalfikysten

Efter ankomst til Napoli går turen med bus mod syd. Vi passerer vulkanen Vesuv, der ikke blot var en særdeles aktiv medspiller i de romerske byer Pompejis og Herculanums liv og død i år 79, men spiller stadig - som en af de farligste vulkaner i verden - en stor rolle i den lokale dagligdag. Vi kører langs Napolibugten og kan skimte øerne Ischia og Capri, inden vi når Ravello og Hotel Bonadies, som skal være vores hjem og faste base den næste uge. Om eftermiddagen, efter indtjekningen, går vi en orienterende bytur i P. S. Krøyers fodspor.

Så er det blevet tid til at snøre vandreskoene for første gang. Vi lægger ud med at gå ned ad mange trapper, til vi når kastanjeskoven, hvorfra vi krydser over Dragedalen og går på asfaltvej til bjergbyen, Pontone.

Vi fortsætter mod Torre dello Ziro, som består af et par små forsvarstårne, der ligger på det forbjerg, der adskiller Atrani og Amalfi. Udsigten er helt fantastisk, og man glemmer hurtigt de mange trapper, som det har krævet at komme derud. Vi returnerer til Pontone og drikker evt. en kop kaffe eller et glas friskpresset citronsaft, inden vandrer ad trapper op til den lille by Minuta, hvorfra der er en smuk udsigt over byerne Pontone, Atrani og Amalfi. Vi går forbi de lokales køkkenhaver, små vinmarker og citronlunde, og vi kommer forbi de imponerende ruiner af San Eustrachio klostret.

Fra Minuta går vi på asfaltvej til Scala by, hvor Raffaele og hans forældre venter med en herlig frokost på Domkirkepladsen. Vi har god tid, så vi kan vælge at besøge San Lorenzos kirke efter frokosten, inden vi går videre. Hvis benene er blevet for trætte, kan du vælge at afkorte turen og gå tilbage til Ravello ad landevejen på egen hånd, det tager ca. 15 minutter.

Fra Scala fortsætter vi op til bydelen Campidoglio, hvor vi kan beundre den fantastiske udsigt mod Ravello, Scala, Dragedalen og det smukke Middelhav. Vi går gennem Santa Catarina og baglandet i bjergene bag Ravello. Nu er vi rigtigt kommet på landet og du kan glæde dig til at møde autentiske landejendomme og øvrig herlig lokalkolorit. Vi når Ravello og vores hotel ad bagvejen via Lacco.

Dagens vandring er ca. 8-9 km. Strækningnen er kuperet med mange trapper og hårdt underlag. Højdemeter ca. 200 meter op og 200 m ned. Sværhedsgrad: Middel.

Fra Hotel Bonadies går vi til Pontone via Scala og Minuta og holder kaffepause på kirkepladsen og Bar Blu, hvor vi sikkert allerede har fået status af stamgæster. Vi lader op inden den smukke tur ind gennem Mølledalen "Valle dei Mulini" og ned til Amalfi. På vej gennem Pontone kan vi nyde de spændende kig ned mod Amalfi by og havet og beundre et lille miniature-dukkelandskab, som fortæller historien om livet på disse kanter. Vi fortsætter gennem de små marker og den fredede skov ind i selve Mølledalen. Vi holder pause ved ruinerne af den gamle akvædukt og kan her betragte den første af de tidligere vandmøller, der har givet dalen sit navn. Undervejs er der god mulighed for at møde en gedeflok med deres hyrde samt nogle af de mange arbejdsheste. Vi går helt ind i bunden af dalen, og hvis nogen er friske, er der mulighed for et hurtigt dyp i de mange badebassiner som er opstået i forbindelse med de små vandfald.

I Amalfi er der mulighed for at besøge papirmuseet og se, hvordan de fremstillede håndlavet papir i gamle dage, hvor der var 14 aktive møller i alt. Det håndlavede papir var tidligere en stor eksportvare, og det fremstilles stadig i Amalfis sidste papirmølle, som ejes af familien Amatruda, og det kan købes i flere af byens butikker eller på selve museet. Der er også mulighed for at besøge byens imponerende domkirke og de gamle skibsbygningshaller.

Vi går videre til Atrani, én af de fineste små byer på hele Amalfikysten og Italiens mindste kommune med blot 950 indbyggere. Den er udnævnt til en af de smukkeste landsbyer i Italien ”I Borghi piu belli d’Italia”, hvilket er en virkelig hæder, da titlen ikke kan søges. Atrani er stort set ukendt af de mange turister, der ellers kommer på Amalfikysten. Det skyldes at byen, som er nærmeste nabo til selve Amalfi, ligger under kystvejen, som passerer på en bro hen over husene, stranden og torvepladsen. Den lille centrale torveplads fungerer som byens dagligstue, og man føler næsten, at man er med i en film, når man træder ind på den lille plads. Byen har flere restauranter, og vi skal naturligvis også spise frokost i denne lille perle. Det gør vi hos de to brødre Roberto og Massimo på kystens bedste fiskerestaurant, som også har en anbefaling i den berømte Michelin-guide. Vi vandrer tilbage til Ravello sidst på eftermiddagen.

Dagens vandring er ca. 10-11 km, som kan afkortes til ca. 5 km, hvis du tager lokalbussen (ca. 1,40 Euro pr. person) hjem fra Atrani til Ravello efter frokosten. Terræn er blandet og med mange trapper, især på vej tilbage til Ravello. Højdemeter ialt ca. 365 m. Sværhedsgrad: Middel.

Dagens vandring er hård, men er det hele værd. Vi skal på bjergvandring med en opstigning på ca. 700 m (max 32%) og en nedstigning på ca. 700 m (max 41%). Vi går ad asfaltvej og trapper fra Ravello til Scala og Campidoglio, indtil vi når starten af stien, CA 351A. Stien starter med en lang trappe, og naturen undervejs er fantastisk. Hvis ikke trapperne gør dig forpustet, gør udsigten!

Vi går gennem kastanjeskoven, forbi små gårde, lokale vinmarker og Punta delle Castagne, der ligger 715 m over havet. Vi forlader skoven og går endnu højerere op. Amalfikysten og Middelhavet ligger langt under os, og turen byder på dramatiske klippefald mod havet, åbne bjergterræner og storslåede udsigter.

Efter en hård men uforglemmelig vandring, når vi til Refugio Santa Maria dei Monti. Refugiet og den tilhørende kirke er fra omkring år 1600 og er i dag restaureret til et ganske særligt B&B/vandrehjem, beliggende mere end 1.000 m over havet. Ved ankomst holder vi en velfortjent pause og nyder en god, rustik frokost. Efter frokosten begynder vi vores nedstigning via stien CA 353. Vi skal ca. 700 højdemeter ned over en strækning på ca. 4 km, til vi når Santa Caterina og herefter videre til Ravello.

Dagens vandring er ca. 11 km, højdemeter ca. 700 m op og ca. 700 m ned. Det er vigtigt at tage de gode vandrestøvler på i dag, terrænet er ikke til vandresandaler. Sværhedsgrad: Hård.

Efter flere dages vandring op og ned, er der nok nogen, hvis benmuskler vil have godt af en velfortjent fridag til almindelig afslapning og andre former for oplevelser.

Et forslag vil være at kigge nærmere på Ravellos nyere arkitektoniske perle, nemlig arkitekten Oscar Niemeyers auditorium. Gå via domkirkepladsen ud mod byens yderste pynt, hvor du undervejs passerer det gamle San Francesco-kloster, hvor Krøyer malede ”Klostergang i Ravello” i 1890 under sin bryllupsrejse med Marie Krøyer. Målet er Villa Cimbrone, der dels fungerer som femstjernet hotel, men mest er kendt for at have det mest imponerende udsigtspunkt i Ravello, ja måske på hele Amalfikysten.

Den store terrasse ”Terrazzo dell’Infinito” – uendelighedens terrasse - er også Ravellos absolutte yderpunkt, og her taber selv den mest forhærdede både næse og mund. Den amerikanske forfatter Gore Vidal, som boede i Ravello i en menneskealder beskrev synet som ”den smukkeste udsigt i verden” – og de fleste vil give ham ret. Giv dig tid til at nyde parken og den fantastiske udsigt.

Vil du ud af byen, kommer rejselederen gerne med tips og ideer til, hvad du kan opleve.

I dag sætter vi vores lid til vejrguderne, for vi skal vandre på Amalfikystens mest berømte, men også mest befærdede rute – Gudernes sti.

Den klassiske rute begynder i byen Bomerano, som ligger 650 meter over havet. Vi kører dertil og kan nå en kop kaffe og en nybagt cornetto på byens torv, inden vi for alvor strammer snørebåndene, fylder vandflaskerne og begiver os ud på denne guddommeligt smukke vandresti. Vi går i bogstavelig forstand på kanten af verden, og første gang vi får øje på kystbyen Positano, som er dagens mål, er man ved at tabe både næse og mund. Vi holder naturligvis mange fotostop undervejs, og efter ca. tre timers vandring og klatring er vi fremme i den lille by Nocelle.

Her kan vi få fyldt vandflaskerne, og efter en kort pause fortsætter vi endnu en times tid ad asfaltvejen til nabolandsbyen, Montepertuso, hvor vi skal spise frokost. Efter en god og velfortjent pause fortsætter vi turen ned mod Positano, og efter godt en times vandring er vi fremme i den henrivende by med de mange pastelfarvede huse. Vi tager båden hjem til Amalfi, og undervejs kan vi så sidde og gætte på, hvor helt præcist det var, vi vandrede på tværs over alle bjergene. Vi når Amalfi efter ca. en halv times sejlads og kan så tage stilling til, om der er kræfter til at fortsætte op ad bjerget til Ravello, eller om bussen vil være at foretrække.

Dagens vandring er ca. 12 km i bjergterræn, asfalt og trapper. Højdemeter ca 150 m op og ca. 350 m ned. Sværhedsgrad: Middel.

Sidste dag byder på endnu en fantastisk tur med imponerende udsigter, hvor vi går på naturstier hele vejen fra Minuta til Pogerola. Vi går stort set den samme strækning, som da vi gik gennem Mølledalen, bare 300-500 meter højere oppe. Vi går fra Ravello til Scala og Minuta, hvorfra vi tager de mange trapper op til niveau. Det første stræk ind til vandfaldene tager ca. en time. Efter et kort stop, hvor der er mulighed for at fylde vandflaskerne op i det iskolde vandløb, tager vi den sidste strækning til Pogerola, som varer et par timer og er den mest udfordrende.

Vi spiser en velfortjent frokost hos Domenico på en af de lokale restauranter, hvorfra vi har en fantastisk udsigt mod Minuta, Pontone og Ravello. Derefter går turen ned til Amalfi gennem skoven, et stræk på ca. en time, og for de der har lyst, går vi tilbage til Ravello, men man er også velkommen til at tage bussen.

Dagens vandring er ca. 16 km og kan forkortes til ca. 12 km, hvis man tager bussen hjem. Højdemeter ca. 550 m op og ca. 300 m ned. Dog kun ca. 200 m op, hvis du tager bussen hjem. Sværhedsgrad: Hård.

Det er blevet tid til at sige farvel til Amalfikysten efter en uge med oplevelser af en helt anden karakter end de, som områdets andre turister kan tage med sig hjem. Vi har slidt skosålerne, vi har drukket litervis af vand, vi har svedt og vi har kæmpet - både med os selv og de ømme muskler. Men vi har fået nogle helt uforglemmelige oplevelser, og vi har virkelig gjort os fortjent til alle de gode måltider undervejs.