15 dage med dansktalende rejseleder

Thailand - Smilets land

Pris pr. person fra
25.999 DKK
15 dage

Rejsens højdepunkter

Betagende udsigt over Grand Palace og Wat Phra Kaew templet i Bangkok ved solnedgang, med gylden belysning på de ornamenterede bygninger og forgyldte spir

Grand Palace – Thailands vigtigste helligdom

Besøg det gamle kongelige palads Grand Palace i Bangkok, Thailands vigtigste helligdom. De fleste bygninger er belagt med 24 karat guld og viser Østens fineste arkitektur i al sin pragt.

Traditionel thailandsk baad paa Chao Phraya floden med Wat Arun tempel i Bangkok

Sejltur på Bangkoks klonger

Oplev det gamle Bangkok fra vandets perspektiv. Vi sejler gennem byens små bifloder – de traditionelle klonger – og får et unikt indblik i lokallivet på flodbredden og på vandet.

Luftfoto af smuk floddal med bjerge og grønne marker i det nordlige Thailand

Det Gyldne Trekant

Fra et udsigtspunkt ser vi ind til både Myanmar og Laos, hvor grænsen mødes ved den mægtige Mekongflod. På opiummuseet hører vi den spændende historie om området, der tidligere var kendt for opiumdyrkning, indtil kongen fik sat en stopper for det i 1988.

Gyldent Wat Phra That Doi Suthep tempel i Chiang Mai Thailand med traditionel buddhistisk arkitektur

Doi Sutheps gyldne pagode

Oplev den flotte gyldne pagode på bjerget Doi Suthep i udkanten af Chiang Mai. Herfra får vi en imponerende udsigt over hele Chiang Mai og den grønne dal omkring.

Det smukke hvide tempel Wat Rong Khun i Chiang Rai, Thailand, med detaljerede hvide udskæringer og ornamenter mod en klar blå himmel

Wat Rong Khun, Det Hvide Tempel i Chiang Rai

Vi besøger det prangende White Temple, verdens største private tempel, hvor vi oplever den fineste thailandske arkitektur og fascinerende buddhistisk kunst. Dette spektakulære tempel er et sted, hvor tradition og kunstnerisk vision mødes i betagende hvide former.

Dødsjernbanen slynger sig langs klippen over Kwai-floden i Kanchanaburi, Thailand, omgivet af frodig jungle og smukke bjerglandskaber

Hellfire Pass

Besøg Hellfire Pass og få indblik i historien bag byggeriet af Dødens Jernbane under 2. Verdenskrig. En audio-tur fortæller om det krævende arbejde gennem klipper og jungle, som blev udført under japansk besættelse.

Asiatisk elefant tager bad i mudret vand på naturreservat i Thailand

Elefanttraditioner og oksekæretur

Lær om Thailands traditioner med at anvende elefanter som trækdyr i jungler og langs floder. Turen byder på køretur i oksekærer gennem lokalområdet og sejlads med tømmerflåde ned ad floden gennem den grønne natur.

Krystalklart turkis vand og hvid sandstrand i tropiske Thailand

Paradisøen Koh Samet

Afslut rejsen med afslappende dage på den smukke bounty-ø Koh Samet. Lys sandstrand, krystalklart vand og et herligt luksusresort venter os efter en oplevelsesrig rundrejse.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
2 Forplejning på flyet
13 Morgenmad
9 Frokost
5 Middag
Dag 1
Udrejse
Forplejning på flyet

Vi begynder vores udrejse med en kort flyvetur til Amsterdam, hvor vi skifter fly og flyver videre mod Thailands hovedstad Bangkok. Undervejs bliver der serveret måltider og drikkevarer ombord på flyet, og det er muligt at benytte sædets underholdningssystem med film, spil og andet til at få timerne til at gå lidt hurtigere, mens vi nærmer os Smilets Land.

Dag 2
Første dag i Bangkok

Vi lander i Bangkok, hvor vi møder vores lokalguide i lufthavnen. Herfra sætter vi kursen mod centrum i dét, der er en af Østens mest spændende metropoler, hvor vi indlogerer os i det livlige Sukhumvit-område.

Vi har dagtimerne fri til at finde os til rette på værelserne, slappe af og eventuelt tage en dukkert i hotellets by-pool. Kan du ikke vente med at komme i gang med at udforske byen, kan du også gå en tur i området eller shoppe i et af de storslåede shoppingcentre tæt på hotellet.

Dagen kan afsluttes med en drinks på rooftop af hotellet.

Bangkok skyline med Det Store Palads og moderne skyskrabere ved solnedgang
Dag 3
På opdagelse i Bangkok
Morgenmad
Frokost

I dag skal vi se nærmere på Thailands sprudlende hovedstad. Vi begynder ved det gamle kongelige palads Grand Palace, der er Thailands vigtigste helligdom med de fleste af bygningerne belagt med 24 karat guld. Bemærk, at der er dresscode på Grand Palace.

Efterfølgende spiser vi frokost på en lokal restaurant, inden vi skal på en sejlads på Bangkoks små bifloder, også kendt som ’klonger’. Vi betragter det lokale liv på flodbredden og på vandet, mens vi får en fornemmelse for det gamle Bangkok. Vi slutter dagen i det livlige China Town med en rundvisning, inden der bliver tid til på egen hånd at snuse rundt i den skønne bydel og måske finde noget lækkert streetfood som aftensmad. Transport til hotellet er på egen hånd.

Traditionelt flydende marked i Thailand med sælgere i træbåde der sælger frisk frugt og grøntsager
Dag 4
Videre til Chiang Rai i Nordthailand
Morgenmad
Frokost
Middag

Det er blevet tid til at sige farvel til Bangkok. Tidligt om morgenen kører vi til lufthavnen, hvorfra vi flyver nordpå til Chiang Rai, der ligger i bjergene i det nordøstlige Thailand i grænseregionen til nabolandene Myanmar og Laos.

Vi begynder med et besøg i det prangende White Temple, der er verdens største private tempel og et sted, hvor vi kan opleve den fineste thailandske arkitektur samt spændende buddhistisk kunst. Vi spiser frokost på en lokal restaurant, inden vi besøger en af Long Neck-folkets landsbyer. Dette bjergfolk stammer fra Myanmar og er – som navnet på folket meget præcist indikerer – kendt for at sætte ringe på deres halse for at gøre dem længere.

Herefter tjekker vi ind på hotellet. Hvis der er interesse for det, kan vi om aftenen arrangere et besøg på natmarkedet, der ligger i kort gåafstand fra hotellet.

Det hvide tempel Wat Rong Khun i Chiang Rai Thailand med spejling i dam
Dag 5
Den Gyldne Trekant og Mekongfloden
Morgenmad
Frokost
Middag

I dag skal vi på udflugt til Den Gyldne Trekant, men inden vi ankommer til området, gør vi undervejs på køreturen holdt ved Det Blå Tempel. Dette fascinerende tempel er kendt for sin moderne arkitektur i intense blå farver. Man mener, at området engang var hjem for vilde tigere, og derfor går templet i Thailand også under navnet ’den dansende tigers tempel’.

Turen fortsætter til Den Gyldne Trekant, der er navnet på området, hvor den thailandske grænse møder Myanmar og Laos. Fra et udsigtspunkt kan vi se ind til begge nabolandene samt skue over den mægtige Mekongflod.
Tidligere var området kendt for opiumdyrkning, hvilket landets tidligere konge fik sat en stopper for i 1988, og den spændende historie hører vi mere om på House of Opium.

Dagen byder også på en afslappende bådtur på Mekongfloden efterfulgt af en frokost med en skøn udsigt over det klukkende vand. Bagefter kører vi retur til hotellet, hvor der er tid til en dukkert i swimmingpoolen inden aftenens middag.

Idyllisk udsigt over Song-floden med majestætiske kalkstensformationer i Vang Vieng, Laos - et perfekt rejsemål for naturelskere
Dag 6
Varme kilder og Chiang Mais gyldne pagode
Morgenmad
Frokost
Middag

Vi sætter kursen vestover på en køretur gennem de bjergrige omgivelser mod Chiang Mai med et stop undervejs ved de varme kilder i Mae Ka Chan, hvor nogle af badene er så varme, at der kan koges æg i vandet.

Vi spiser frokost i Chiang Mai. Herefter skal vi nu på Tuk Tuk tur gennem byen og opleve Chiang Mai marked, Blomstermarkedet, sølvgaden og Sølvtemplet.

Farverig tuk-tuk taxi på gade i Bangkok med thailandsk tempel i baggrunden
Dag 7
Elefanter, sommerfugle og smuk natur
Morgenmad
Frokost

I Thailand har elefanter i tusindvis af år været brugt som trækdyr i jungler og langs floder. Også af danskerne, da vi havde teaktræ-produktion i landet, dengang Thailand hed Siam.

I dag skal vi have et spændende indblik i traditionerne med de store snabeldyr. Turen går til floden uden for Chiang Mai, hvor vi får et interessant indblik i, hvordan dyrene arbejdede i fortiden. Vi kører i oksekærer igennem lokalområdet og skal herefter på en sejltur med tømmerflåde ned ad floden igennem den grønne natur.

Vi spiser frokost og besøger efterfølgende en sommerfuglefarm, hvor vi kan se et utal af farverige sommerfugle flakse rundt blandt blomster og planter. Herfra går turen tilbage til hotellet, hvor resten af eftermiddagen er til fri disposition.

Om aftenen er det muligt at deltage i en traditionel kantoke-middag med lækre lokale retter serveret på et traditionelt kantoke-bord. Middagen er inklusive thaishow (pris 300 kr. pr. pers. og skal bestilles sammen med rejsen).

Ung asiatisk elefant med græs på hovedet i tropisk naturreservat Thailand
Dag 8
Cykeltur langs Ping-floden
Morgenmad
Frokost

I dag skal vi ved hjælp af egne benkræfter komme helt tæt på det lokale hverdagsliv, når vi i stille og roligt tempo cykler langs Ping-floden og over broer med små stop undervejs ved et spændende monument og på en grønsagsplantage.

I løbet af dagen kører vi også til det gamle Lanna-kongedømme og ser en række af de flotte, gamle tempelruiner, inden det er tid til frokost. Resten af dagen er til fri disposition i Chiang Mai.

I dag har du mulighed for at deltage i en kokkeskole, hvor vi får undervisning i at tilberede lækre retter fra det pragtfulde thailandske køkken. Vi starter med indkøb på markedet, inden vi laver vores egen middag under kyndig vejledning fra vores kokke (pris 400 kr. pr. pers – skal bestilles sammen med rejsen).

Traditionelle træhuse på stylter over Ping-floden i det nordlige Thailand med smuk natur og blå himmel
Dag 9
Videre til River Kwai
Morgenmad
Frokost
Middag

Vi tager morgenflyet retur til Bangkok, hvorfra turen går mod jungleområdet ved Kanchanaburi ud til River Kwai. Vi spiser frokost undervejs.

Vi skal besøge JEATH Museet, der fortæller historien om Japanernes besættelse under 2. verdens krig. Herefter sejler vi på River Kwai, frem til den berømte Bro over Floden Kwai, hvor vi kan tage billeder og gå over broen.

Sidst på dagen tager vi videre til Royal River Kwai hvor vi skal bo i Deluxe værelser. Om aftenen spises der middag på restaurant på privat tømmerflåde.

Historiske River Kwai bro i Thailand med smuk afspejling i roligt vand ved solnedgang
Dag 10
På køretur med Dødens Jernbane
Morgenmad
Frokost
Middag

I dag kommer vi helt tæt på historien, når vi efter morgenmaden tager turen til Hellfire Pass, hvor nogle af de grummeste fortællinger om byggeriet af Dødens Jernbane stammer fra. Der blev hugget klipper, ryddet jungle og andet krævende arbejde med ren håndkraft, og arbejdede man ikke hurtigt nok, blev man likvideret af de japanske vagter.

Vi går en audio-tur og hører den dramatiske historie. Dernæst spiser vi frokost på lokal restaurant, inden vi selv skal ud at køre på jernbanen med det lokale tog, der tager os på en mindeværdig tur langs floden og bjergene.

Efter en tankevækkende rejse tilbage i tiden drager vi retur til hotellet, hvor vi har resten af eftermiddagen på egen hånd, og hvor der serveres middag om aftenen.

Historisk tog på Dødsbanens bro over River Kwai i Kanchanaburi Thailand med frodig tropisk natur
Dag 11
Videre mod Koh Samet
Morgenmad
Frokost

Efter en oplevelsesrig rundrejse i Smilets Land, skifter vi i dag scene, når vi sætter kursen sydvestover mod stranden, hvor vi skal tilbringe resten af ferien i laveste gear med solbadning, friske dukkerter og livsnydelse på vores skønne resort.

På vejen spiser vi frokost, og fremme ved båden går vi ombord og sejler til den smukke, lille bounty-ø Koh Samet. Sejlturen tager 20 minutter, og dernæst venter en kort køretur med lokal transport til vores dejlige resort, hvor der venter os et herligt ophold omgivet af lyse sandstrande og krystalklart vand.

Dag 12 - 14
Afslappende dage på Koh Samet
Morgenmad

Glæd dig til nogle afslappende dage under den thailandske sol på Koh samet. Du kan nyde livet ved resortets swimmingpool, få massage, gå en tur rundt på øen eller på strandene samt nyde god mad og drikke i restauranten og baren, mens solen sænker sig over havet. Om aftenen på dag 14 spiser vi inkluderet afskedsmiddag på resortet.

Har du lyst til flere oplevelser i løbent af dagene, har du mulighed for at tilkøbe følgende udflugter:

Sejl- og snorkletur til 5 øer:
Kom med på en ca. tre timers sejltur til fem små øer, hvor der undervejs bliver mulighed for at snorkle blandt farverige fisk og koraller eller nyde en pause på stranden. Vandet er klart, tempoet er roligt, og turen giver et ekstra kig ind i det smukke øhav omkring Koh Samet.
Pris: 200 kr. (Bestilles samtidig med rejsen)

Madlavningskursus:
Har du lyst til at smage lidt mere af Thailand, kan vi anbefale et madlavningskursus, hvor vi – under kyndig vejledning – lærer at lave autentisk thailandsk mad fra bunden. Vi arbejder med friske råvarer og klassiske thai-krydderier, og så slutter vi af med at spise vores egen hjemmelavede middag.
Pris: 500 kr. (Bestilles samtidig med rejsen)

Dag 15
Afrejse og hjemkomst
Morgenmad
Forplejning på flyet

Om morgenen sejler vi med speedbåd til fastlandet og kører til Bangkoks lufthavn, hvorfra vi flyver hjem til Danmark med en mellemlanding i Amsterdam.

Vejret på rejsen
Thailand
Bangkok
jan.
32°C
18 mm
feb.
33°C
18 mm
mar.
34°C
43 mm
apr.
35°C
75 mm
maj
35°C
148 mm
jun.
33°C
128 mm
jul.
32°C
151 mm
aug.
32°C
155 mm
sep.
32°C
288 mm
okt.
31°C
263 mm
nov.
32°C
79 mm
dec.
32°C
14 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur
Thailand
Koh Samet
jan.
29°C
29 mm
feb.
30°C
30 mm
mar.
30°C
64 mm
apr.
31°C
93 mm
maj
31°C
255 mm
jun.
30°C
328 mm
jul.
29°C
352 mm
aug.
29°C
321 mm
sep.
29°C
433 mm
okt.
29°C
301 mm
nov.
30°C
91 mm
dec.
30°C
18 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Fly - Bangkok t/r

  • Mad på fly t/r

  • Håndbagage og indtjekket bagage

  • 2 indenrigsfly i Thailand inkl. bagage

  • Transfer lufthavne – hoteller t/r

  • Alle bådture og andre transporter nævnt i programmet

  • 13 nætter på gode hoteller

  • Daglig morgenmad på hotellerne (morgenmadsboks ved tidlig start)

  • 9 x frokost

  • 6 x middag

  • Udflugter inkl. entréer

  • Engelsktalende lokalguide på fastlandet

  • Dansktalende rejseleder

  • Alle skatter og afgifter

Det er ikke inkluderet
  • Drikkepenge: Man skal påregne ca 450 kr. pr. pers. i drikkepenge til chauffører og lokalguider

Mulige tilkøb
  • Madlavningskursus, kr. 500 pr. pers. (bestilles samtidig med rejsen)

  • Sejl- og snorkletur til fem øer, kr. 200 pr. pers. (bestilles samtidig med rejsen)

  • Traditionel kantoke-middag inkl. Thaishow, kr. 300 pr. pers. (bestilles samtidig med rejsen)

  • Kokkeskole undervisning, kr. 400 pr. pers. (bestilles samtidig med rejsen)

  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Hoteller på rejsen

Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

Dag 2 - 4
Rembrandt Hotel Bangkok
Bangkok

Godt hotel beliggende i hjertet af Sukhumvit – et af Bangkoks mest livlige og centrale distrikter.

Rummelige værelser med fantastisk udsigt over byen, god plads og alle moderne bekvemmeligheder.

Slap af med faciliteter i topklasse, herunder en udendørs pool, et moderne fitnesscenter med en imponerende udsigt over Bangkok samt anerkendte restauranter som Mexicano Restaurante Autentico.

Faciliteter
  • Bar

  • Elevator

  • Fitnessrum

  • Vaskeservice

  • Udendørs pool

  • Restaurant

  • Lounge

  • WiFi

  • Afstand til indkøbsmuligheder 500 meter

  • Afstand til centrum 4 kilometer

  • Afstand til offentlig transport 500 meter

19 Sukhumvit Soi 18
10110, Bangkok
Dag 4 - 6
Sann Hotel
Chiang Rai

Dette pæne hotel ligger i Chiang Rai, bare 400 meter fra byens ikoniske guldklokketårn, der står midt i en rundkørsel på en af byens større veje. Hotellet har sin egen restaurant og en udendørs swimmingpool, mens værelserne alle er moderne indrettet med de klassiske moderne fornødenheder, egne badeværelser og faciliteter til selv at lave sig en kop kaffe eller te efter en oplevelsesrig dag.

Faciliteter
  • Aircondition

  • Café

  • WiFi

  • TV

  • Morgenmadsrestaurant

  • Udendørs pool

390 Thanon Baanpa Pragarn Road
57000, Chiang Rai
Dag 6 - 9
Furama Chiang Mai
Chiang Mai

Med bare fem minutters gang til Nimman-gadens enorme udbud af barer, butikker, restauranter og gadekøkkener fås Furama-hotellets placering ikke ret meget bedre i Chiang Mai. Hotellets ti etager høje hovedbygning huser to restauranter, et fitnessrum, en stor lobby og 295 værelser i forskellige kategorier, der dog alle er indrettet med sikkerhedsboks, aircondition, minibar samt eget bad og toilet.

Hotellet råder også over et stort terrasseområde med to swimmingpools, bar og god plads til at slappe af og nyde nogel afslappende timer under solen i den nordthailandske storby.

Faciliteter
  • Bar

  • Kaffebar

  • Minibar

  • Restaurant

  • TV

  • In-room safe

  • Aircondition

  • Café

  • Elevator

  • Lounge

  • Morgenmadsrestaurant

  • Telefon

  • Udendørs pool

  • WiFi

  • Afstand til centrum 500 meter

54 Huay Keaw Road
50300, Chiang Mai
Dag 9 - 11
Royal Riverkwai Resort & Spa
Kanchanaburi

Smukt beliggende hotel ved bredden af den berømte flod, Kwai. Hotellets to restauranter er placeret, så man næsten sidder med fødderne i floden og indtager sine måltider, og når man har nydt den fabelagtige udsigt, kan man eventuelt hygge sig ved hotellets pool. Hotellet tilbyder desuden diverse spabehandlinger, mens alle værelser er indrettet med store vinduer, aircondition og alle moderne fornødenheder.

Faciliteter
  • Afstand til strand 0 kilometer

  • Morgenmadsrestaurant

  • Restaurant

  • Minibar

  • Telefon

  • Udendørs pool

  • Aircondition

  • Bar

  • Lounge

  • TV

  • In-room safe

88 Moo 2
71000, Kanchanaburi
Dag 11 - 15
Sai Kaew Beach Resort
Rayong

Sai Kaew Beach Resort ligger direkte på den hvide sandstrand på Koh Samet med palmer og grønne områder omkring sig.

Resortet består af lave bygninger spredt i det tropiske landskab, og værelserne er komfortabelt indrettede med aircondition, eget badeværelse og terrasse eller balkon.

Her finder du en indbydende swimmingpool i skyggen af palmerne – og kun få skridt væk ligger stranden med lyst sand og klart vand. Langs vandkanten ligger små restauranter og spisesteder, hvor du kan nyde aftenerne med fødderne i sandet og havet som kulisse.

Faciliteter
  • Aircondition

  • Café

  • Fitnessrum

  • Kaffebar

  • Lounge

  • Morgenmadsrestaurant

  • Sauna

  • Telefon

  • Udendørs pool

  • Wellnessområde

  • Bar

  • Finsk sauna

  • Hårtørrer

  • Køleskab

  • Minibar

  • Restaurant

  • Spa-område

  • TV

  • In-room safe

  • WiFi

8/1 Moo 4
21160, Rayong

Kort

Få det geografiske overblik over rejsens forløb

Godt at vide til denne rejse