8 dages nytårsrejse med dansktalende rejseleder

Nytår på Algarvekysten

Nytår på Algarvekysten

Pris pr. pers. fra
12.995 DKK
8 dage
Transport: Fly

Rejsens højdepunkter

Albufeira byvandring

Oplev den charmerende gamle bydel med brostensbelagte gader og hvidkalkede huse.

Festlig nytårsmiddag

Fejr nytårsaften med en udsøgt middag og portugisiske traditioner på hotellets restaurant, ledsaget af vine og underholdning.

Silves og appelsiner

Besøg det mauriske fæstningsværk i Silves og smag på regionens berømte appelsiner.

Tavira og Olhão markedsbesøg

Udforsk Algarves største madmarked i Olhão og oplev Taviras historiske charme, også kendt som Portugals Venedig, hvor Floden Gilão strømmer gennem byen.

Vinsmagning i Algarve

Smag på de lokale vine og få en rundvisning og smagsprøver med hjem hos en vinproducent i det vestlige Algarve.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
Dag 1
Ankomst til Algarve og kørsel til hotellet
Aftensmad

Velkommen til Algarve, Portugals solrige sydkyst!

Vores rejseleder møder os i Faro lufthavn og sørger for, at vi kommer godt frem til hotellet i Albufeira. Køreturen tager ca. 45 minutter. Vi indlogeres på det 4* Hotel Vila Galé Cerro Alagoa (vores værelser er klar midt på eftermiddagen), der ligger ca. en km fra hhv. den gamle bydel og fra stranden. Om aftenen er der fælles middag på hotellet.

Dag 2
Byvandring i Albufeira
Morgenmad

I dag skal vi til fods rundt i charmerende Albufeira. Her er brostensbelagte gader, hvidkalkede huse og masser af lokalt liv blandet med turister i den gamle bydel. Sommerperiodens mange turister er rejst hjem, og i vinterperioden, der på disse breddegrader føles som vores forår, er her fredeligt og god plads. Albufeira var oprindeligt et lille fiskerleje og er i dag en kendt feriedestination året rundt.

Vi går på opdagelse i Albufeiras historiske centrum, hvor den arabiske indflydelse fra maurerne tydeligt ses i byggestilen, f.eks. den mauriske bue, moskeen og det arabiske klokketårn, som har en helt unik jernkrone. Ved siden af tårnet ligger det arkæologiske museum, som har en udstilling om Albufeiras historie og udvikling fra historisk til moderne tid, og som vi anbefaler at besøge under vores ophold.

Albufeiras gyldne by-strande med det ravgule sand og okkergule klipper nås via en smal gangtunnel fra den gamle bydel. Det er magisk at træde ud fra byen og ned til strandene Peneco og Pescasdores. Sidstnævnte betyder "Fiskernes strand", og man kan stadig se de farvestrålende fiskerbåde trukket op på land. Turen er en halvdagstur.

Dag 3
Udflugt til Silves med besøg hos appelsinproducent. Ekstraudflugt vinsmagning
Morgenmad

Dagens udflugt går til den gyldenrøde historiske by Silves, som ligger i en dal, hvor der dyrkes appelsiner og andre citrusfrugter. Højt oppe over byens tage troner katedralen ”Sé de Silves” og Algarvekystens bedst bevarede borg, Castelo de Silves. Begge har været magt- og kulturcentrum i området for hhv. kristne og maurerne, og den røde sandstensborg har været vidne til både historiske og dramatiske begivenheder. Vi går en tur i byen sammen og det bliver muligt at besøge borgen på egen hånd (entré til borgen på ca. 3 EUR pr. person er ikke inkluderet).

Vi besøger på dagen også en af de lokale appelsinbønder og ser, hvordan produktionen foregår og smager de saftige appelsiner, som netop på denne årstid er i sæson. Vi skal naturligvis også smage de solmodne appelsiner. Turen er en halvdagstur. Vi er retur på hotellet omkring frokost.

Om eftermiddagen kan du tilmelde dig et vingårdsbesøg med rundvisning på en af de lokale vingårde lidt udenfor Albufeira. Her får vi mere at vide om vinproduktionen, går en tur i vinmarkerne og produktionshallerne og afslutter rundvisningen med en smagning af 4 vine med tilhørende oste/charcuteri til.

Turen gennemføres ved min. 15 deltagere og skal bestilles sammen med rejsen.

Dag 4
Udflugt til Lagos, Cabo São Vicente og Ponta da Piedade
Morgenmad

I dag skal vi til den vestlige del af Algarve, der har en rig søfartshistorie med sin beliggenhed her på spidsen af Europa og tæt på Afrika.

Vi begynder helt mod vest ved ”verdens ende” ved Cabo São Vicente. Her på det sydvestlige Europas klippefyldte spids, troner fyrtårnet, som var og er et vigtigt navigationspunkt for søfolk og søfarende! Hele området er i dag en beskyttet naturpark, Parque Natural do Sudoeste Alentejano e Costa Vicentina. Vi nyder den dramatiske kystlinje med stejle klipper og en helt betagende havudsigt. Vil du ind i fyrtårnet, betales entré direkte, men man kan sagtens nyde det naturskønne landskab uden at komme til vejrs.

Vi fortsætter til Algarves sydlige kyst lidt udenfor Lagos ved Ponta da Piedade. Her oplever vi de gyldne røde kalkstensklippeformationer, der er formet af vind og vejr gennem tusinder af år, som har skabt buer, grotter og tårne, der står i kontrast til det blå hav. Vi går en lille tur på strandpromenaden og nyder det smukke kystlandskab.

Resten af dagen tilbringer vi i Lagos, som er en utrolig hyggelig havneby, der havde sin storhedstid under de portugisiske opdagelsesrejsende. Her gjorde Henrik Søfareren byen til et vigtigt flådecenter for de såkaldte karaveller, der sejlede ud i verden. Enorme rigdomme kom med tilbage til Lagos, og en del af disse rigdomme kom fra en brutal handel med mennesker. I Lagos etablerede man Europas første slavemarked.

I dag er Lagos en livlig og virkelig skøn by. Her er en tilbagelænet og afslappet surferstemning overalt – og en hyggelige bymidte, som har mange butikker og spisesteder. Du får god tid til at gå på opdagelse i byen og spise frokost, inden vi sætter kursen retur mod vores hotel sidst på eftermiddag.

Dag 5
Fridag til egne oplevelser og festlig nytårsmiddag
Morgenmad
Aftensmad

Dagen er fri til eget program. Måske er det tid til en tur i spaen, hvor du har mulighed for en svømmetur. Eller en gåtur i byen, afslapning med en god bog eller med en kop kaffe på en af Albufeiras mange hyggelige caféer.

Om aftenen mødes vi til vores festlige nytårsmiddag på hotellet. Der er inkluderet en festlig middag med tilhørende vine, og til midnat indvies vi i en helt særlig portugisisk tradition!

Bystyrets store fyrværkerishow til midnat er ved stranden Praia dos Pescadores, og en lille del af showet kan skimtes fra vores hotel.

Dag 6
Fridag til egne oplevelser eller udflugt til middelalderfestival
Morgenmad

Dagen er fri til eget program.

Mange steder i verden er det en tradition at tage en dukkert i bølgen blå nytårsdag – en sjov og forfriskende måde at begynde det nye år. Og ved Algarvekysten er det en markant lunere oplevelse, end det er på vores egne breddegrader. Så har du lyst til en sjov og mindeværdig måde at klare hovedet efter en festlig nytårsaften, er et dyp i Atlanterhavet fra morgenstunden den perfekte løsning.

Om eftermiddagen arrangerer rejselederen en tur til middelalderfestivalen i landsbyen Paderne ca. 15 km fra Albufeira. Det er en meget lokal festival med en god stemning, optræden, musik og lokale boder.

Turen koster ikke andet end den fælles transport i form af taxa frem og tilbage til festivalen for dem, der vil med. Rejselederen orienterer nærmere (ikke inkluderet).

Dag 7
Fridag til egne oplevelser eller udflugt til Tavira og Olhão
Morgenmad
Tilkøbsudflugt
Aftensmad

I dag har du dagen fri til oplevelser på egen hånd – alternativt kan du tage med på udflugt. Vi skal til det østlige Algarve og lægger vejen forbi et par hyggelige byer undervejs.

Byen Olhão er en charmerende lille kystby, der ligger ud til marsken i naturparken Ria Formosa. Det er et stort, fredet naturområde med sump og små øer, sandbanker og laguner ud til Atlanterhavet, og her er et rigt havfugleliv. Byen er hyggelig med gavlmalerier og kakkelfacader, og vi besøger markedshallerne, som er kendt over hele Algarve med boder, der bugner af sæsonens friske frugter og grøntsager, friskfanget fisk, charcuteri og lokalt producerede produkter.

Vi kører videre til pittoreske Tavira, der også kaldes Portugals Venedig. Floden Gilão strømmer gennem byen, der emmer af historisk charme. Taviras historie går 3000 år tilbage og fortæller om mægtig rigdom og kirkelig indflydelse (byen har ikke færre end 37 kirker!). Vi udforsker byen til fods, så vi kan se nærmere på de prægtige bygninger fra blandt andet renæssancen, opdage spor fra maurerne, finde en romersk bro og Santa Maria do Castelo-kirken med tårnet. Undervejs spiser vi en dejlig frokost inkl. drikkevarer.

*Frokost er inkluderet ved tilkøb af udflugten. Udflugten skal bestilles sammen med rejsen og gennemføres ved min. 15 tilmeldte.

Dag 8
Hjemrejse
Morgenmad

Vi siger tak for denne gang til Albufeira og Algarvekysten og flyver retur til Danmark. Morgenmadsboks udleveres, hvis hotellets restaurant ikke åbner, inden vi kører mod Faro lufthavn.

BONUS INFO:
*Ekstraudflugten skal forudbestilles og betales sammen med rejsen og gennemføres ved min. 15 tilmeldte.
Det er sandsynligt, at myndighederne indfører turist-/byskat på Algarvekysten.  Vi forventer beløbet bliver på omkring 2 EUR pr. person pr nat. Dette er ikke inkluderet, og såfremt det indføres, betales det direkte til hotellet.

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Fly København - Faro t/r

  • Bagage på flyrejse t/r

  • Transfer lufthavn – hotel t/r

  • 7 nætter på Hotel Vila Galé Cerro Alagoa 4* i delt dobbeltværelse med balkon/terrasse

  • Morgenmad, to middage på hotellet med et glas vin/vand, samt en nytårsmiddag på hotellet inkl. vin/vand/kaffe indtil midnat

  • Transport og udflugter ifølge program

  • Dansktalende rejseleder

Det er ikke inkluderet
  • Entréer på udflugter (f.eks. borgen i Silves, ca. 3 EUR og fyrtårnet ved Cabo São Vicente)

  • Lokal transport til middelalderfestivalen 

  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person

  • Mulig ny afgift på ca. 2 EUR pr. person/nat på Algarvekysten. Ikke inkluderet i prisen og betales direkte til hotellet, hvis den indføres

Mulige tilkøb
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

  • Dobbeltværelse med balkon/terrasse og udsigt til pool-området fra kr. 795 pr. person

  • Dobbeltværelse med balkon/terrasse til enebrug fra kr. 2.995

  • Dobbeltværelse med balkon/terrasse og udsigt til pool/hotelområde til enebrug fra kr. 4.295

  • Heldagsudflugt til Tavira og Olhão med markedsbesøg og frokost med drikkevarer, kr. 695 pr. person

  • Vingårdsbesøg med rundvisning og vinsmagning (4 vine inkl. ost og charcuteri), kr. 350 pr. person

  • Middelalderfestival kr. 0 (obs. transport til festivalen bus/taxa ikke inkluderet og betales lokalt) – gennemføres ved 5 tilmeldte

  • Ekstraudflugterne skal forudbestilles og betales sammen med rejsen og gennemføres ved min. 15 tilmeldte

Udflugterne inkluderer
  • Byvandring i Albufeira

  • Heldagsudflugt til Lagos, São Vicente og Ponta da Piedade i det vestlige Algarve  

  • Halvdagsudflugt til Silves og besøg hos appelsinproducent

Hoteller på rejsen

Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

Dag 1 - 8
Hotel Vila Galé Cerro Alagoa
Albufeira

Midt i det livlige Albufeira finder du Vila Galé Cerro Alagoa, perfekt placeret blot få minutters gang fra den charmerende Fishermen Beach med dens gyldne sand og azurblå vand. Her venter en oase af afslapning og underholdning for hele familien. Nyd en forfriskende dukkert i en af de to udendørs pools, eller lad hverdagens stress forsvinde i hotellets wellnessområde med indendørs pool, sauna og tyrkisk bad.

Når sulten melder sig, byder restauranten på en kulinarisk rejse gennem både lokale og internationale retter, mens den engelske pub-inspirerede bar inviterer til hyggelige stunder med en kølig drink efter en dag fyldt med oplevelser. Fra hotellet kan du nemt udforske Albufeiras charmerende gamle bydel med dens hyggelige gader, butikker og restauranter.

Algarvekysten byder på utallige muligheder for eventyr – fra de fristende strande Falésia og Galé til spændende udflugter til temaparker som Zoomarine, Aqualand og Aquashow. Hotellets centrale beliggenhed gør det til et perfekt udgangspunkt for at opdage alt, hvad denne solrige region har at tilbyde, hvad enten du søger afslapning, underholdning eller kulturelle oplevelser.

Faciliteter
  • Bar

  • Elevator

  • Fitness room

  • Indoor pool

  • Breakfeast restaurant

  • Kids pool

  • Laundry service

  • Minibar

  • Phone

  • Hair dryer

  • Outdoor pool

  • Restaurant

  • Sauna

  • Spa area

  • Handicap friendly

  • Turkish bath

  • Lounge

  • Jazuzzi

  • Wellness area

  • Wifi

  • Valuebox

  • TV

  • Fridge

  • Aircondition

  • Game Room

  • Distance to city center

  • Distance to beach

  • Distance to shopping options

  • Public transport

Rua do Munícipio
8200-916, Albufeira

Kort

Få det geografiske overblik over rejsens forløb