Essensen af Madeira
Portugals grønne paradis-ø venter på dig
Oplev Madeiras betagende skønhed på en rejse, hvor subtropisk frodighed møder dramatiske bjerglandskaber og Atlanterhavets blå horisont. Fra dit komfortable byhotel i livlige Funchal udforsker vi øens mange højdepunkter – fra farvestrålende blomstermarkeder og historiske kvarterer til betagende udsigtspunkter og den fornemme Madeiravin.
Rejsens højdepunkter

Funchals farverige marked
Træd ind i en verden af farver, dufte og smage på Mercado dos Lavradores. Her smager vi eksotiske frugter og nyder en traditionel poncha – Madeiras lokale "medicin" lavet på sukkerrørssnaps, citron og honning.

Afternoon tea på Reids Palace
Nyd en klassisk britisk tradition med madeiransk elegance på det ikoniske Reids Palace Hotel. Der serveres finger-sandwiches, scones og kager, akkompagneret af udvalgte teer – en oplevelse af fortidens koloniale storhed i nutidens luksuriøse rammer.

Cabo Girão Skywalk
Træd ud på glasgulvet 580 meter over havet ved Europas højeste kystklippe. Fra skywalken ved Cabo Girão får du en svimlende panoramaudsigt over Atlanterhavet og Madeiras sydkyst – en oplevelse der giver et sug i maven og et minde for livet.

Nonnernes Dal og Monte
Oplev kontrasten mellem det frodige bjerglandskab og den dramatiske udsigt over Curral das Freiras (Nonnernes Dal) fra udsigtspunktet Eira do Serrado. Besøg derefter den charmerende landsby Monte med sin berømte valfartkirke og fornemme villaer fra 1800-tallets kurophold.

Middag på Forte São Tiago
Nyd en tre-retters middag i historiske rammer på Restaurante do Forte, beliggende i den gule fæstning fra 1600-tallet.

Madeiravin og bananplantage
Besøg et traditionelt vinhus og lær om produktionen af den verdensberømte Madeiravin, fra drue til glas. Vandre gennem en frodig bananplantage og opdag, hvordan Madeiras små, søde bananer dyrkes på de stejle skråninger – en indsigt i øens vigtigste eksportvarer.

Levada-vandring
Følg Madeiras unikke vandingskanaler på en let vandring gennem frodige landskaber og små landbrug. Levadaerne, der blev bygget for århundreder siden, giver et fascinerende indblik i øens landbrugshistorie og byder på idylliske vandreruter gennem grønne dale og terrassemarker.

Pico do Arieiro
Stå på toppen af Madeiras tredjehøjeste bjerg (1.818 m) og nyd den betagende udsigt over øens dramatiske bjerglandskab. På klare dage kan du se helt til naboøen Porto Santo og opleve kontrasten mellem de barske bjergtinder og det azurblå Atlanterhav.

UNESCO's laurisilva-skov
Udforsk Madeiras ældgamle laurbærskov ved Ribeiro Frio, et levende fossil fra tertiærtiden og en af verdens sjældneste skovtyper. Denne UNESCO-beskyttede naturskat er hjemsted for unikke plante- og dyrearter, der ikke findes andre steder på jorden.

Porto da Cruz
Oplev Madeiras nordkyst, hvor dramatiske klipper møder Atlanterhavets brusende bølger. I den charmerende kystby Porto da Cruz kan du se Madeiras svar på "Cold Hawaii", hvor surfere udfordrer havets kræfter, og besøge den lokale rom-fabrik for en smagsprøve på øens spiritusproduktion.

Funchal by night
Oplev Funchals fortryllende aftenstemning, når byens historiske centrum lyses op. Slentrer gennem de stemningsfulde gader i den gamle bydel, hvor kunstnerisk udsmykkede døre skaber en unik atmosfære, og nyd et glas Madeiravin på en af de hyggelige pladser under stjernehimlen.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Fly København – Madeira t/r
Bagage på flyrejsen
Transfer lufthavn-hotel t/r
Syv nætter på Hotel Pestana Casino Park
Ophold i delt dobbeltværelse med balkon
Morgenmad
En frokost med drikkevarer på lokal restaurant
En middag på hotellet
En middag med drikkevarer på Restaurante do Forte São Tiago
En afternoon tea på Reids Palace
Dansktalende rejseleder
Transport og udflugter ifølge program
Entré på udflugter
Byskat € 2 pr. nat. Betales direkte til hotellet
Rejse- og afbestillingsforsikring
Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person
Mulighed for dobbeltværelse for én person mod tillæg
Mulighed for opgradering af værelse for to personer fra kr. 595 pr. person
Ekstraudflugt med Levada-vandring fra kr. 275 pr. person
Ekstraudflugt til det nordøstlige Madeira med frokost med drikkevarer fra kr. 520 pr. person
Byvandring i Funchal
Markedsbesøg i Funhcal inkl. poncha
Heldagsudflugt til Madeiras sydkyst med Madeiravinsmagning, vandring i bananplantage og skywalk ved Cabo Girão (entré inkl.) og frokost med drikkevarer
Halvdagsudflugt til Eira do Serrado ved Nonnernes dal og Monte
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri
























