Sommer ved Gardasøen
Sommervarme, slotte og smuk natur
Kom med på sommerferie ved Italiens største og smukkeste sø. Under hele rejsen bor vi oppe i nordenden af den bjergtagende alpesø i hyggelige Riva del Garda på et dejligt hotel med god plads til at slappe af og nyde solen bare et citronkast fra byens flotte søpromenade.
Rejsens højdepunkter

Charmerende Riva del Garda
Nyd opholdet i vores hyggelige værtsby, der byder på en smuk søpromenade tæt på hotellet samt en historisk, gammel bydel fyldt med historie og stemningsfulde piazzaer. Nyd en gelato på havnen, og besøg evt. det historiske Rocca di Riva-slot på sin egen lille ø med museet om områdets historie gennem århundreder.

Smagning af vin og olivenolie i Bardolino
På en tur til Bardolino, hvor vinmarkerne strækker sig på skråningerne ned mod Gardasøen, smager vi områdets berømte vine og prisbelønnede olivenolie. Prego!

Maleriske sejlture til Limone og Malcesine
Sejl med til to billedskønne middelalderbyer på Gardasøens bred. I Limone danser duften af citrus over brostenene i de snævre middelaldergader, mens Malcesine for foden af Monte Baldo-bjerget imponerer med sin majestætiske Scaligero-borg.

Den turkisblå Tenno-sø
Oplev denne skjulte perle, der ikke kan måle sig med Gardasøen på størrelse, men som er mindst lige så betagende. Her spejler bjergene sig i det krystalklare vand, som både lokale og turister bader i om sommeren.

Middelalderslotte med panoramaudsigter
Udforsk to imponerende middelalderborge, der har haft vigtig strategisk betydning for området gennem århundreder. I Drena-slottet rejser det kvadratiske udsigtstårn sig majestætisk fra borgruinen, mens det eventyrlige Arco-slot troner på en stejl klippe omgivet af cypresser og oliventræer.

Grappa-smagning på lokalt destilleri
Smag på den karakteristiske brændevin, der fremstilles af druerester fra produktionen af områdets populære vine.

Romantik ved Toblinos sø og slot
Oplev regionens mest romantiske sø, hvor det eventyrlige Toblino-slot ligger på en lille landtange i søen. Slottet er centrum for talrige kærlighedshistorier og legender - nogle mere sandfærdige end andre.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Direkte fly Danmark – Milan t/r
Transfers lufthavn – hotel t/r
7 nætter på hotel i Riva del Garda
7 x morgenmad
7 x 3-retters middag
Udflugter og transporter jf. program
Dansktalende rejseleder
Bagage på flyrejsen
Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person
Turistskat (2 euro per nat per person)
Rejse- og afbestillingsforsikring
Enkeltværelsestillæg for dobbeltværelse uden balkon til enebrug fra kr. 2.495 pr. person
Sejltur på Gardasøen og køretur over Ballino-passet
Besøg i byerne Limone, Malcesine og Bardolino
Idylliske omgivelser ved de mindre nabosøer Tenno og Toblino
Smagninger af grappa, olivenolie, vin og små lokale delikatesser
Besøg ved Drena-slottet samt slottene ved Toblino-søen og byen Arco
Hotel på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen






På dette skønne hotel bor du kun 150 meter fra Gardasøen i charmerende Riva del Garda helt oppe i nordenden af den smukke alpesø. Det er et familieejet hotel med vægt på den personlige forplejning. Her bød Mamma Fernanda første gang gæster velkommen tilbage i 1953, og i dag drives hotellet videre af familiens tredje generation.
Hotellet ligger små to kilometer fra Riva del Gardas middelalderlige bymidte, som du kan nå på en rask slentretur på søpromenaden eller ved at leje cykler på hotellet. Nær hotellet finder du også byens strande, hvor du kan slappe af og nyde den norditalienske sol, og det samme kan du gøre hjemme i hotellets dejlige have på en solstol ved den udendørs pool.
Hotellet har sin egen bar og restaurant med et udvalg af regionale, italienske retter og vine, der dyrkes på skråningerne omkring Gardasøen.
Hotellet rummer 75 værelser, der alle er enkelt indrettet med moderne komfort for øje med egne badeværelser og alle de klassiske hotelfaciliteter. Her kommer du enten til at bo i garden- eller standardværelser, der begge er på 18 kvadratmeter. Garden-værelserne har enten terrasse eller balkon med udsigt til haven, mens alle standardværelser har egen balkon med varierende udsigt.
Bar
Cykeludlejning
Elevator
Café
Morgenmadsrestaurant
Hårtørrer
Udendørs pool
Restaurant
Handicapvenligt
Bordtennis
Lounge
WiFi
In-room safe
TV
Kaffebar
Aircondition
Afstand til offentlig transport 500 meter
Afstand til centrum 0.8 kilometer
Afstand til strand 0.15 kilometer
Afstand til indkøbsmuligheder 0.8 kilometer
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri



















