Madrejse til Amalfikysten
Pasta, passion og smagen af la dolce vita
Tag med på en kulinarisk oplevelsesrejse, hvor vi rykker helt ind i hjertet af de syditalienske køkkener, hvor bedstemødre og dygtige kokke styrer gryderne med fast hånd, brede smil og ægte kærlighed til madlavningskunsten.
Vi kan prøve kræfter med at rulle frisk pasta, forme ravioli og gnocchi, ligesom vi stikker næsen helt ned i de dybe, langtidssimrende ragùer og undervejs får værternes bedste tips og madlavningsfiduser, som vi ikke lige finder i de smarte kogebøger hjemme på hylden. Det er Italien, som det mærkes, duftes og smages allerbedst.
Rejsens højdepunkter

Ravioli i en citronlund
Midt i en privat lund med områdets karakteristiske Sfusato-citroner kigger vi med, når værterne viser, hvordan man ruller ravioli al limone – og her kan du også selv hjælpe til, hvis du har lyst. Vi ser desuden, hvordan de laver luftige citronprofiteroles og lærer hemmeligheden bag en ægte, iskold limoncello. Et kulinarisk indblik omgivet af solgule citroner og udsigter over Middelhavet.

Sejltur langs Amalfikysten
Fra vandet ser Amalfikystens farverige huse og stejle klippevægge helt anderledes ud. Turen langs kysten til Cetara er en forrygende oplevelse i sig selv, og en oplagt mulighed for at forstå, hvorfor dette stykke kyst er et af Europas mest ikoniske.

Besøg på et osteria
Vi rykker ind bag kulisserne på en af Maioris hyggelige osteriaer, hvor kokkene viser, hvordan de arbejder, og hvordan man fremstiller den friske, lokale pasta scialatielli – og her kan du også selv give en hånd med, hvis du har lyst. Vi ser desuden, hvordan de laver en ægte napolitansk ragù, der simrer i timevis, og den sprødstegte mozzarella in carrozza med en smeltende, blød midte. Som prikken over i’et nyder vi også en klassisk italiensk dessert.

Charmerende Minori
Vi besøger Maioris naboby Minori, hvor der bliver god tid til at slentre rundt i de hyggelige gader, kigge i de små lokale butikker og finde en café med udsigt over havet. Maiori og Minori er kendt som ’tvillingebyerne’, og Minori, der bogstavelig talt betyder ’den lille’, charmerer med sin ro og autentiske stemning.

Agriturismo i bjergene
På en idyllisk agriturismo i Tramonti-bjergene henter vi solmodne grøntsager direkte fra køkkenhaven. Bagefter inviterer værterne indenfor for at demonstrere, hvordan man ruller bløde gnocchi, og her får du selv lov til at give en hånd med, hvis du har lyst. Vi ser desuden, hvordan de bager en klassisk parmigiana di melanzane, og besøget afsluttes med en hjemmelavet tiramisu.

Den autentiske fiskerby Cetara
Vi sejler til den lille, uspolerede fiskerby Cetara, som næsten ikke har forandret sig i generationer. Her besøger vi en lokal producent af den legendariske ansjossauce colatura di alici – fremstillet efter en tradition der er flere hundrede år gammel – og får lov at smage de ravgyldne, salte dråber, der smager af rent hav.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Direkte fly København-Napoli t/r
Bagage på flyrejsen
Lufthavnstransfer t/r
Syv overnatninger i Maiori
7 x morgenmad
3 køkkenbesøg
3 x frokost (i forbindelse med køkkenbesøg)
1 x smagning af ansjossaucen colatura di alici
Transport og udflugter ifølge program
Dansktalende rejseleder
Byskat i Maiori 4 Eur pr. nat. pr. person
Administrationsgebyr kr. 95
Enkeltværelsestillæg fra kr. 2.595
Heldagsudflugt til øen Capri kr. 845
Rejse- og afbestillingsforsikring
Mulighed for opgradering af værelse mod tillæg
Byvandring i Maiori
Vandring på Citronstien
Besøg i Minori
Køkkenbesøg i en citronlund
Køkkenbesøg på et osteria i Maiori
Køkkenbesøg på en agriturismo i bjergene
Sejltur langs kysten
Smagning af ansjossauce i fiskerbyen Cetara
Hotel på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen
















Det familieejede Hotel Sole Splendid er et af de bedst kendte hoteller i Amalfikyst-byen Maiori. Det ligger nede for enden af strandpromenaden og er det eneste hotel i byen, hvorfra du kan gå ned på stranden uden at skulle over hovedvejen.
De 42 værelser, der findes både med og uden balkon, er alle enkelt indrettet i klassisk italiensk stil og med alle almindelige bekvemmeligheder. Hos Smilrejser tilbyder vi værelser med balkon og begrænset havudsigt, mens du mod tillæg kan bestille et dobbeltværelse med balkon og direkte udsigt over havet.
Morgenbuffeten serveres i hotellet morgenmadssalon, der ligger på en etage under gadeniveau i forbindelse med receptionsområdet. I løbet af dagen kan du købe kaffe eller en kølig aperitif fra hotellets lille bar-hjørne, som du eventuelt kan tage med op på værelset og nyde på din balkon, mens du skuer ud over kysten. Drikkevarer kan købes ved henvendelse i receptionen.
Vaskeservice
Aircondition
TV
Telefon
Afstand til offentlig transport 200 meter
Bar
Lounge
Værdiboks
Minibar
Elevator
WiFi
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb















