8-dages haverejse til Italien med en dansktalende haveekspert

Haverejse til Syditalien

Pris pr. person fra
15.995 DKK
8 dage

Rejsens højdepunkter

Smukke middelalderruiner dækket af blåregn og frodig vegetation spejlet i det klare turkisblå vand i Garden of Ninfa, Lazio, Italien

Ruiner og planter i Giardino di Ninfa

Glæd dig til besøget i en af Italiens mest poetiske haver, der er anlagt omkring ruinerne af den middelalderlige bosættelse Ninfa. Her smelter vandløb, frodig beplantning og historie sammen i en have, der huser en helt særlig stemming.

Smuk botanisk have i München med blomstrende rhododendron i pink og hvide nuancer langs en fredfyldt gangsti omgivet af grønne træer om foråret

Besøg i Giardini della Landriana

En moderne og klassisk inspireret have, der er indrettet med en række haverum med hver deres udtryk. Vi bevæger os fra rum til rum og oplever, hvordan farver, former og beplantning skifter karakter undervejs.

Nærbillede af en fan aloe plante med lysegrønne blade og orangefarvede spidser, udstillet i en planteskole

Planteskolen Vivai Tor San Lorenzo

Vi besøger denne italienske planteskole, hvor vi ser, hvordan planter dyrkes og produceres til både private haver og større anlæg. Et fagligt indblik i håndværket og skalaen bag de grønne haver og parker, vi ellers kun ser, når de står færdige.

Panoramaudsigt over Castel Gandolfo ved Albano-søen med farverige italienske huse

Pavernes ferieby Castel Gandolfo

Denne lille by ligger smukt med udsigt over Albano-søen. Her skruer vi ned for tempoet og nyder udsigterne, atmosfæren og det vulkanske landskab, som giver området sin særlige karakter.

Smuk åkande-sø i Naples Botanical Garden med kæmpestore vandlilje-blade og tropiske palmer spejlet i det mørke vand

Napolis botaniske have

Orto Botanico di Napoli er en grøn oase midt i storbyen, knyttet til byens universitet. Her ser vi flotte plantesamlinger og mærker, hvordan både skønhed og videnskabsformidling er i fokus midt i den ellers livlige storby.

Luftfoto over Napoli med det Kongelige Palads, marina med sejlbåde og den smukke kystlinje ved Napoli-bugten i Italien

Terrassehaven på Palazzo Reale di Napoli

Ved Napolis kongelige palads oplever vi, hvordan arkitektur og grønne rum spiller sammen i en historisk magtramme. Terrasseområdet giver et fint blik på Napoli og er et lille åndehul i det pulserende bybillede.

De storslåede formelle haver ved Kongeslottet i Caserta (Reggia di Caserta) i Syditalien med springvand, klippede hække og en lang allé der fører op til det prægtige barokpalads

Reggia di Caserta – de kongelige haver og gemakker

Et af Syditaliens mest imponerende anlæg, hvor de kongelige haver er skabt i så stor en skala, at det giver associationer til Versailles i Frankrig. Vi oplever også den romantiske engelske have og de kongelige gemakker.

Smuk terrasse-have ved Villa Rufolo i Ravello med farverige bougainvillea-blomster og storslået udsigt over Amalfikysten i Campania, Italien

Villa Cimbrone og Villa Rufolo

Ravello er Amalfikystens elegante højborg, hvor havekunst og flotte udsigter går hånd i hånd. Her besøger vi både Villa Cimbrone og Villa Rufolo – to ikoniske villahaver med terrasser, haverum og spektakulære udsigter over kysten.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
3 Middag
7 Morgenmad
4 Frokost
Dag 1
Fly til Napoli og videre til Lazio
Middag

Vi ankommer til Napoli og kører videre til vores hotel, der ligger i byen Genzano di Roma i Lazio-regionen syd for Rom.

Allerede på denne første køretur kommer vi til at fornemme historien her i det kulturrige område. Lazio har i mange år fungeret som en vigtig korridor omkring Rom med veje og handelsruter mellem kysten, landet og hovedstaden, og omgivelserne rummer derfor både gamle bykerner og grønne landskaber med gode betingelser for landbrug og dyrkning af smukke haver.

Netop haverne skal vi se og høre meget mere om i løbet af rejsen, men denne dag er sat af til at komme på plads på hotellet, så vi er klar til oplevelserne de kommende dage.

Middagen spiser vi på hotellet.

Panoramaudsigt over Gaeta i Italien med farverige bygninger, historisk havn og statue af Sankt Francesco ved solnedgang
Dag 2
Ninfa- og Landriana-haverne samt planteskolebesøg
Morgenmad
Middag

Vi står op til vores første dag i den syditalienske havekunsts tegn, og vi begynder med et besøg i haven Giardino di Ninfa. Haven ligger omkring resterne af middelalderbosættelsen Ninfa, og netop dette møde mellem gamle ruiner og frodig beplantning gør stemningen i haven til noget ganske særligt. Her handler det således ikke kun om at studere de smukke planter og blomster fra hele verden, men også om at nyde oplevelsen af at begive sig rundt i et landskab, hvor natur og historie går hånd i hånd.

Ninfa-haven er af The New York Times blevet beskrevet som en af verdens smukkeste og mest romantiske, og navnet på både haven og den tidligere bosættelse kommer fra det endnu eksisterende romerske tempel, der blev opført til ære for vandnymfer – på italiensk ninfa. Her oplever vi et levende og skiftende landskab med tæt bevoksning, piblende vandløb, enge og tilgroede ruiner af årtusinder gamle mure, buer og broer.

Der bliver tid til at spise frokost på egen hånd, og dernæst fortsætter vi til Giardini della Landriana, som adskiller sig fra Ninfa ved at være strammere opdelt i 30 forskellige haverum. Haven blev skabt i midten af 1900-tallet, og her bevæger vi os gennem smukke haveafsnit med hver deres udtryk og karakter, hvilket giver en oplevelse af, at haven hele tiden skifter scene.

Dagens sidste stop er hos plantegartneriet Vivai Tor San Lorenzo, hvor vi får et spændende indblik i det botaniske arbejde i regionen. Området omkring Rom har nemlig i årtier været kendt for florovivaismo – planteskoledrift og produktion af planter – og her ser vi den faglighed og skala, som ligger bag alt fra offentlige anlæg til private haver.

Vi spiser middag på hotellet.

Den fortryllende Have i Ninfa med lyserøde blomstrende træer, gamle middelalderruiner og frodig grøn natur under en klar blå forårshimmel i Lazio, ItalienMiddelalderlig stenbro over dam med kirsebærblomster i italiensk have
Dag 3
Udflugt til Castel Gandolfo
Morgenmad
Middag

Efter en dag i haveæstetikkens tegn skal vi have en lidt anden oplevelse ikke så langt fra hotellet, når vi kører de få kilometer til den lille by Castel Gandolfo, der ligger smukt på kanten af vulkansøen Albano.

Her venter os en dag med et kig til byens fine arkitektur, stemningsfulde torve og talrige udsigtspunkter over søen. Der knytter sig en vis elegance til byen, da den i næsten 400 år har fungeret som Pavens sommerresidens, når der var behov for et afbræk fra Roms varme og travlhed i mere rolige rammer. Selve paladskomplekset ligger malerisk placeret højt i de grønklædte vulkanske landskaber. Alt i alt et dejligt sted med en afslappet atmosfære og autentisk italiensk stemning omgivet af betagende natur, som har været et yndet feriested helt tilbage til romertiden.

Der bliver tid til at udforske byen og spise frokost på egen hånd. Om aftenen spiser vi middag på hotellet.

Panoramaudsigt over Castel Gandolfo ved Albano-søen med farverige italienske huse
Dag 4
Botanisk og kongelig have i Napoli og videre til Amalfikysten
Morgenmad
Frokost

Vi tager i dag afsked med Lazio og kører mod Napoli, hvor vi besøger den botaniske have Orto Botanico di Napoli. Haven er knyttet til universitetet og blev grundlagt i begyndelsen af 1800-tallet på et tidspunkt hvor interessen for botanisk forskning, undervisning og indsamling af planter var i markant fremgang.

Her i den botaniske have får vi en ganske anderledes oplevelse end i private haveanlæg, hvor fokus mest er på æstetik og stemning. Her er planterne og blomsterne nemlig også genstand for viden, forskning og bevaring – samtidig med at haven naturligvis er en frodig, smuk og grøn oase midt i altid livlige Napoli.

Vi fortsætter med et besøg i taghaven i Palazzo Reale di Napoli (Det Kongelige Palads). Selve paladset blev opført i begyndelsen af 1600-tallet og har gennem tiden været knyttet til skiftende herskere og Napolis rolle som Syditaliens hovedstad. De grønne rum ved paladset har både fungeret som ceremonielle steder, hvor man kunne illustrere magt, status og gæstfrihed, men også som mere private åndehuller. Og oppe fra tagterrasseområdet fornemmer vi tydeligt, hvordan byen summer rundt om det kongelige bygningsværk.

I løbet af dagen nyder vi en pizzafrokost, før vi fortsætter mod Amalfikysten og ankommer til en af områdets smukkeste og mest ikoniske klippebyer, Ravello, hvor vi har base de næste dage.

Aftenen er til fri afbenyttelse, og ud over at være rig på strålende havudsigter er der i Ravello også flere hyggelige spisesteder, hvor du kan finde en god middag.

Smuk åkande-sø i Naples Botanical Garden med kæmpestore vandlilje-blade og tropiske palmer spejlet i det mørke vand
Dag 5
Terrassehave, havefrokost og citronhave med limoncello
Morgenmad
Frokost

Der venter os en spændende dag, hvor vi med hele tre stop undervejs får et godt indblik i den store spændvidde, der kendetegner havekulturen her på den smukke kyst.

Vi begynder i Giardino Esotico Beniamino Cimini, en terrasseret have med udsigt over Amalfikysten. Her er det især samlingen af kaktusser og sukkulenter, der skiller sig ud – planter med markante former og strukturer, som giver haven et helt særligt udtryk i det klare kystlys. Samtidig får vi et fint billede af, hvordan haver på kysten ofte må tænkes vertikalt: i terrasser, niveauer og små haverum, der passer til landskabet.

Herefter fortsætter vi op i bjergene til Tintore Garden, hvor vi også spiser frokost, inden vi besøger Zagara Lemon Garden, hvor citronhaverne fortæller historien om en dyrkningskultur, der er uløseligt knyttet til Amalfikysten. Her handler det ikke kun om duft og smag, men også om traditioner, håndværk og landskaberne, der er så nært forbundet med kulturen her i området. Og da vi her befinder os på citronernes hjemmebane, er det kun passende, at vi runder besøget af med en limoncello-smagning.

Tilbage i Ravello er resten af dagen på egen hånd.1583874253

Udsigt over Amalfikysten i Italien med kaktusser, cyprestræer og det blå Middelhav set fra en terrasseBetagende panoramaudsigt fra Citronstien der forbinder de idylliske landsbyer Maiori og Minori på Amalfikysten med farverige huse og frodige citronlunde
Dag 6
Caserta – kongelige haver, engelsk havekunst og de kongelige gemakker
Morgenmad
Frokost

I dag går turen til Caserta, hvor vi oplever et af Syditaliens mest imponerende historiske anlæg. Reggia di Caserta-paladset blev opført af Bourbon-kongerne i 1700-tallet og var tænkt som et magtsymbol i så stor en skala, at stedet også går under kælenavnet ’Italiens Versailles’. Her besøger vi de store kongelige haver, hvor de lange linjer og perspektiver giver et tydeligt indtryk af datidens kongers sans for storhed.

Herefter fortsætter vi til Giardino Inglese (den engelske have), som står i kontrast til de mere formelle dele. Den blev anlagt i slutningen af 1700-tallet og repræsenterer den romantiske engelske havestil, hvor naturen virker mere fri og landskabelig med bakker, vandløb og frodig beplantning.

Vi spiser frokost på en lokal restaurant, inden vi til sidst besøger Gli Appartamenti Reali (de kongelige gemakker), hvor vi får en fornemmelse af den historie, som knytter sig til de smukke haver.

Hjemme i Ravello er dagen til fri disposition.

Luftfoto af Reggia di Caserta – det kongelige palads i Caserta med smukke barokhaver og udsigt over byen nær Napoli, Italien
Dag 7
Besøg i Villa Cimbrone og Villa Rufolo
Morgenmad
Frokost

I dag bliver vi i Ravello, som i århundreder har været kendt for sin maleriske placering på Amalfikystens skråninger og som en af kystens kultiverede byer med et dragende miks af havekunst, pæn arkitektur og billedskønne omgivelser.

Her besøger vi først Villa Cimbrone, som kan spores tilbage til 1100-tallet, men som især fik sin nuværende udformning i begyndelsen af 1900-tallet, hvor villaen og haverne blev restaureret og videreudviklet. Haven er berømt for sine skiftende haverum og sin klassiske iscenesættelse af udsigterne, hvor højdepunktet er den ikoniske Terrazza dell’Infinito (uendelighedens terrasse) med sit stenrækværk og buster som rammerne om det spektakulære vue over kysten og havet.

Vi spiser frokost på en lokal restaurant og gør dernæst klar til endnu et villabesøg, denne gang hos Villa Rufolo, som blev opført i 1200-tallet af den velhavende Rufolo-familie. Villaen er kendt for sin historiske arkitektur og sine terrasserede haver, og stedet har i mange år været et symbol på Ravellos kulturhistorie. Villa Rufolo forbindes også med byens musiktradition, ikke mindst fordi Richard Wagner under et besøg i 1880 fandt inspiration i villaens atmosfære og haver.

Resten af dagen er på egen hånd.

Farverig og frodig have ved Villa Rufolo i Ravello på Amalfkysten i Italien med lyserød bougainvillea og udsigt over MiddelhavetMarmorbuster på den smukke terrasse i Villa Cimbrone i Ravello med udsigt over Amalfikysten og Middelhavet
Dag 8
Transfer til Napolis lufthavn og hjemrejse
Morgenmad

Ud på formiddagen siger vi farvel til Amalfikysten og kører mod Napolis lufthavn, hvor turen går hjemad efter nogle skønne dage i de syditalienske havers tegn.

Vejret på rejsen
Italien
Syditalien
jan.
10°C
95 mm
feb.
11°C
89 mm
mar.
14°C
91 mm
apr.
18°C
53 mm
maj
22°C
42 mm
jun.
28°C
21 mm
jul.
31°C
10 mm
aug.
31°C
18 mm
sep.
26°C
48 mm
okt.
20°C
87 mm
nov.
16°C
114 mm
dec.
12°C
62 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Direkte fly København-Napoli t/r

  • Bagage på flyrejsen

  • Lufthavnstransfer t/r

  • Tre nætter på hotel i Genzano di Roma

  • Fire nætter på hotel i Ravello

  • 7 x morgenmad

  • 4 x frokost

  • 3 x middag

  • Transport og udflugter ifølge program

  • Dansktalende rejseleder

Det er ikke inkluderet
  • Byskat i Ravello, ca. 4 EUR pr. person pr. nat (betales til hotellet)

  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person

  • Entréer, som ikke er nævnt i programmet

Mulige tilkøb
  • Dobbeltværelse til 1 person, fra kr. xxxx pr. person

  • Opgradér til andre værelsestyper mod tillæg afhængigt af tilgængelighed

  • Særlige pladser i flyet – kontakt os

  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Udflugterne inkluderer
  • Besøg i Ninfa-haven og Giardini della Landriana

  • Besøg på planteskolen Vivai Tor San Lorenzo

  • Udflugt til pavernes ferieby Castel Gandolfo ved Albano-søen

  • Napolis botaniske have og taghaven på Det Kongelige Palads

  • Amalfikysten: Terrassehave, bjerghave og citronhave med limoncellosmagning

  • De kongelige haver, engelske have og gemakker i Reggia di Caserta

  • Have- og villabesøg i Ravello: Villa Cimbrone og Villa Rufolo

Hoteller på rejsen

Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

Dag 1 - 4
Hotel Villa Robinia
Genzano di Roma RM

Hotel Villa Robinia har ligget i Genzano di Roma siden 1964. Byen er en del af Castelli Romani-området sydøst for Rom og er tilgængelig fra Rom med offentlig transport.

Hotellet råder over en restaurant og pizzeria, der serverer aftensmad fra mandag til lørdag. Morgenmaden serveres som buffet. I sommersæsonen er der mulighed for at spise udendørs. Der er desuden en bar på hotellet.

Alle værelser er udstyret med aircondition, gratis WiFi, TV, minibar og telefon. Badeværelserne er forsynet med hårtørrer og badeartikler. Afhængigt af værelset er der enten badekar eller bruserum.

Hotellet har elevator og en have.

Faciliteter
  • Bar

  • Elevator

  • Vaskeservice

  • Morgenmadsrestaurant

  • Minibar

  • Hårtørrer

  • Telefon

  • Restaurant

  • Handicapvenligt

  • Lounge

  • In-room safe

  • WiFi

  • TV

  • Aircondition

  • Afstand til centrum 0.5 kilometer

  • Afstand til indkøbsmuligheder 0.5 kilometer

  • Afstand til offentlig transport 0 undefined

Via Fratelli Rosselli 19
00045, Genzano di Roma RM
Dag 4 - 8
Hotel Bonadies, Ravello
Ravello

Hotel Bonadies er et af Ravellos ældste familieejede hoteller. Det åbnede allerede i år 1880 under navnet Locanda Bonadies, hvor det var et kombineret spisehus og udskænkningssted. Netop her malede den danske maler P.S. Krøyer "Vinstue i Ravello" på sin bryllupsrejse med Marie Krøyer i 1890, et billede som i dag kan ses på den Hirschprungske samling.

En del af hotellet var oprindeligt et af Ravellos mange klostre, indtil man begyndte at udleje værelser. Hotellet består af mange forskellige bygninger, der gennem årene er bygget sammen på forskellig vis, og en del af bygningen udgøres stadig af et lille kapel. Der er i alt syv etager, som forbindes med en fin, nymodens elevator, men ellers er hotellet en sand labyrint af snørklede gange og uensartede værelser, som har måttet indrettes under behørig hensyntagen til de gamle mure – men det er naturligvis også en del af charmen.

Hotellet ligger i centrum af Ravello på den lille Piazza Fontana i bydelen Lacco, ca. 10 minutters gang fra domkirkepladsen. Det er her i området, at de lokale ravellesere bor, og derfor er hverdagen fuld af lokalkolorit, ikke bare på hotellet hvor tre generationer regerer, men også på den herlige plads, som er centrum for mange af dagligdagens begivenheder i det lille samfund. Dette folkeliv har tiltrukket mange kunstnere gennem tiden, hvis værker præger gange og værelser.

Hotellet bliver løbende renoveret og har i dag officielt fire stjerner. Hos Smilrejser vurderer vi dog, at tre stjerner havde været en mere passende kategorisering. Hotellet har reception med gratis wi-fi, elevator, lobby, bar, restaurant, flere mindre opholdsstuer, swimmingpool (åben fra midt maj til slut september afhængig af vejret) og en stor tagterrasse med jacuzzi, hvorfra der er en enestående panoramaudsigt over Amalfikysten mod nabobyerne Scala, Torello, Minori og Maiori. Hotellet har ca. 35 værelser, som alle har forskellig størrelse og indretning. Værelserne er enkelt indrettet og har telefon, TV samt bad med hårtørrer.

Hotellet er ikke velegnet for gangbesværede, pga. de mange interne trapper og niveauforskelle. Lokal trafikstøj må påregnes.

Faciliteter
  • Bar

  • Elevator

  • Morgenmadsrestaurant

  • Vaskeservice

  • Minibar

  • Telefon

  • Hårtørrer

  • Udendørs pool

  • Restaurant

  • Lounge

  • WiFi

  • In-room safe

  • TV

  • Køleskab

  • Aircondition

  • Afstand til offentlig transport 400 meter

  • Afstand til indkøbsmuligheder 0.4 kilometer

  • Afstand til strand 2.1 kilometer

  • Afstand til centrum 0.4 kilometer

Piazza Fontana Moresca 5
Ravello

Kort

Få det geografiske overblik over rejsens forløb