
Inspiration
Inspiration

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær blandt de første til at høre om nye rejser og rejsemål, konkurrencer med gode præmier, eventuelle særtilbud, frisk rejseinspiration og meget mere. Nyhedsbrevet er vores mulighed for at henvende os direkte til dig og sikre os, at du altid er bekendt med det seneste nye i vores store rejseunivers. Her vil du fra tid til anden også få gode rejsetips direkte fra vores rejseledere, producenter og rejsekonsulenter.
Du kan naturligvis afmelde dig nyhedsbrevet til hver en tid.

Vil du gerne have den sidste bid inspiration, inden du booker din rejse? Og kunne du tænke dig at tilbringe nogle timer i hyggeligt selskab med andre rejselystne sjæle, der ligesom dig er på udkig efter deres næste eventyr? Så kan vi varmt anbefale dig at booke plads til et af vores spændende rejseforedrag, som for det meste afholdes på vores adresse på Folke Bernadottes Allé 7, 2100 København Ø.
Størstedelen af rejseforedragene er gratis, og vi byder velkommen med brede smil, lidt at spise og drikke samt et inspirerende foredrag, der afholdes af en af vores dygtige rejseledere eller -producenter. Vi glæder os til at se dig!

Gå på opdagelse i vores blogunivers, og glæd dig til at træde ind i en verden, hvor vi ikke holder os tilbage med at dele ud af vores årelange rejseerfaring, nørde igennem med vores favoritoplevelser og generelt fortælle alt det, som vi ikke har plads til at folde ud på selve rejserne. Du finder artikler, toplister, rejseguider, reportager, rejseledberetninger og meget andet.
Det er stedet, hvor vores opdagerglæde har fået frie tøjler, og hvor vi sigter mod at skabe inspiration til enhver type rejsende. Uanset om du er madører, kulturnørd, naturelsker, solbader eller storbyentusiast. Og uanset om du har årevis af rejseerfaring eller gerne vil klædes godt på inden din næste rejse. God læselyst!

Hvis du er en af dem, der inspireres bedst ved at have vores rejsekatalog i hånden, så du i ro og mag kan bladre din vej gennem vores store udvalg af rejser, anbefaler vi dig at tilmelde dig vores katalogservice. Vi udgiver hvert år ét til to fysiske kataloger, og vi tilbyder at sende dem direkte til din adresse, så snart de udkommer.
Hos Smilrejser er det altid en sjov, spændende og udfordrende proces at lave vores kataloger og præsentere vores store verden af oplevelser på mest inspirerende vis, og vi glæder os hvert år til at vise vores gæster, nye som gamle, vores færdige resultat. Det giver bare noget ekstra at have det mellem fingrene, men du har også mulighed for at læse kataloget online, hvis du foretrækker det.