8 dages flodkrydstogt med dansktalende rejseleder

Donaufloden på første klasse

Donaufloden på første klasse

Pris pr. pers. fra
13.495 DKK
8 dage
Transport: Fly

Rejsens højdepunkter

Wien - Musikkens hovedstad

Oplev Wiens historiske bygninger og den klassiske musik, der har inspireret generationer.

Stift Melk-klosteret

Besøg det imponerende benediktinerkloster Stift Melk, kendt for sin barokke arkitektur og status som UNESCO-verdensarv.

Dürnstein

Udforsk den maleriske landsby, kendt for sin borgruin, hvor Richard Løvehjerte engang blev holdt fange.

Esztergom

Oplev en af Ungarns ældste byer, der byder på en fantastisk udsigt over Donau og det omkringliggende landskab.

Budapest - to byer i én

Opdag Ungarns hovedstad, opdelt af Donau i Buda og Pest, med en rig kulturarv og ikoniske monumenter.

Bratislava - Den nye hovedstad

Gå en tur gennem den charmerende gamle bydel med brostensbelagte gader og historiske bygninger.

Donaus naturskønne landskaber

Fra skibets dæk kan du nyde de grønne vinmarker og historiske slotte, der glider forbi.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
Dag 1
Ankomst Wien, samt indkvartering på skib
Aftensmad

Efter ankomsten til Wien, kører vi direkte til skibet, der ligger til kaj lidt uden for Wien centrum (ca. 25 minutter). Vi kan slappe af på skibes fællesområder og lærer det bedre at kende, inden vi om eftermiddagen får tildelt vores kahytter. Om aftenen vil der være en obligatorisk sikkerhedsøvelse ombord, og senere er vi klar til at spise en dejlig velkomstmiddag i hinandens selskab.
Vi ligger til natten over, og aftenen kan nydes med en forfriskning i baren og livemusik ombord, eller måske melder lysten sig til en tur ind til centrum på egen hånd.

Dag 2
Wien, mulighed for byrundtur og klassisk koncert
Morgenmad
Frokost
Aftensmad

Afsejling kl. 23:00
Har du tilkøbt udflugtspakken, så er det i dag tid til at opleve Wien. Vi starter med at køre ved den velkendte Ring-Boulevard. Her betragter vi nogle af byens historiske bygninger som operahuset, parlamentsbygningen, universitetsbygningen og Burg-teatret. Efter køreturen er vi klar til at se lidt nærmere på byen til fods og går blandt andet forbi Stephansdom domkirken fra 1200-tallet, der i sin tid husede Mozarts bryllup - og siden begravelse. Domkirkens gotiske byggestil består, trods mange udbedringer fra tidens voldsomme brande og krige. Efter vores gå-tur kører vi til skibet, som skal danne rammen om vores sejlads de næste 7 dage.

Wien - også kaldes musikkens hovedstad - har i sin tid huset store kunstnere som Mozart og Beethoven, og byen er fortsat frontløber for store klassiske koncerter.
Om aftenen har du mulighed for at tilmelde dig en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige. Oplev stedet, hvor selveste Johann Strauss i sin tid dirigerede og hør essensen af Wiens klassiske musikstykker. Salonorkestret Alt Wien er et af Wiens velkendte fortolkere af klassisk musik, og du kan godt glæde dig til en fantastisk aften i musikkens tegn. Du skal tilmelde dig hjemmefra og prisen er 75 euro pr. person for kategori B, som betales lokalt. (OBS. Tilmelding er bindende. Der skal være minimum 10 personer fra hele skibet der tilmelder sig for at turen bliver gennemført). Vi stævner ud på vores færd ved midnatstid, hvor Dürnstein og Melk venter forude.

Dag 3
Melk og Dürnstein, mulighed for udflugt til Stift Melk-klosteret
Morgenmad
Frokost
Aftensmad

Vi ankommer i dag til byen Melk. Allerede ved indsejling er det svært ikke at lægge mærke til det kolossale og smukke benediktinerkloster, der troner op fra klippetoppen over byen og floden. Man drages næsten af nysgerrighed for at få lov til at se nærmere på det prægtige bygningsværk, der med sin velbevarede barokstil i dag fungerer som turistattraktion og skole. Har du tilkøbt udflugtspakken, så går vi mod klosteret, hvor der venter os en omvisning. Her ser vi det spændende middelalderbibliotek, marmorsalen og kirken - og så er der lidt tid til at gå en tur i den hyggelige klosterhave.

Efter frokosten ombord på skibet, er vi igen klar til at gå i land, og det er nu tid til at udforske den lille østrigske landsby Dürnstein. Byen, der kun har ca. 900 indbyggere, giver os et hyggeligt billede af det landlige og lokale byliv. Eftermiddagen er til egne oplevelser og trods byens beskedne størrelse på 16,81 km2, byder den på en bred vifte af oplevelser og historie. Byen er på UNESCO's liste over verdenskulturarv, og du kan med bruge tiden i de hyggelige gader eller ved udsigtspunktet, for at se byen fra oven. Herudover huser byen det gamle klosterkompleks fra år 1410 og den berømte borgruin, hvor Richard Løvehjerte i sin tid sad som fange.

Dag 4
Esztergom, tid på egen hånd
Morgenmad
Frokost
Aftensmad

Efter frokost ombord ankommer vi til en af ungarns ældste byer, Esztergom. Dagen er til egne oplevelser, og det er absolut værd at gå en tur i den smukt beliggende by. Du kan eventuelt gå en tur op til byens domkirke, der dateres tilbage til år 1869. På turen derop går du langs den gamle bymur, og når du når toppen, imponeres du med kirkens størrelse og placering på højen ved floden. Her får du udsigt ud over byen, floden og de grønne omgivelser.

Vi stiger ombord igen ved aftenstid, hvor vi sejler videre imens vi nyder en skøn middag ombord.

Dag 5 - 6
Budapest, mulighed for byrundtur
Morgenmad
Frokost
Aftensmad

Ungarns hovedstad Budapest, der er på UNESCO's liste over verdenskulturarv, er bogstaveligtalt opdelt, med Buda på den ene side af bredden og Pest på den anden side, og byen imponerer med et væld af historiske monumenter.

I dag har du, hvis du har tilkøbt udflugtspakken, mulighed for at stifte bekendtskab med byen, når vi stiger ombord på vores bus, og får et godt indblik i den spændende by, hvor vi undervejs også går lidt rundt til fods.

Tilbage på skibet, som er placeret uden for byen, serveres vores måltider, men der er også mulighed for at gå på egne eventyr i den fortryllende storby. Måske frister en tur på egen hånd til en af byens mange restauranter i land. Vi sejler videre mod Bratislava på dag 6, omkring middagstid.

Dag 7
Bratislava, mulighed for byvandring
Morgenmad
Frokost
Aftensmad

Vi ankommer tidligt om morgenen til den slovakiske parlamentsby Bratislava. Har du tilkøbt udflugtspakken, så skal vi i dag en tur ind til byen. Vi går fra skibet mod byens store seværdigheder og skal blandt andet forbi St. Martins katedralen og kan se frem til at slentre ad de hyggelige brostensbelagte gader, blandt kirker og palæer. Herefter kan du vælge at gå på opdagelse på egen hånd i den smukke og forholdsvis nye hovedstad, der blev til efter opløsningen af Tjekkoslovakiet i 1993. Rundt omkring dukker statuer op til minde om fortiden og blandt dem er statuen af H. C. Andersen, der besøgte byen på sin færd langs Donau-floden.

Dag 8
Ankomst til Wien og hjemrejse
Morgenmad

Efter morgenmaden er det tid til at tjekke ud fra skibet og køre i lufthavnen for at flyve hjem til Danmark efter en oplevelsesrig rejse.

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Fly København - Wien t/r

  • Bagage på flyet

  • Syv nt. på 4* skib i standard kahyt

  • Helpension ombord på skibet

  • Transport if. program

  • Dansktalende rejseleder

Det er ikke inkluderet
  • Kahytstillæg

  • Drikkevarer

  • Eventuelle ekstra arrangementer ud over programmet

  • Drikkepenge til personalet ombord på skibet, anbefalet €50 i alt

  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person

Mulige tilkøb
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

  • Mulighed for enekahyt mod tillæg

  • Opgradering af kahyt er muligt mod ekstra tillæg

  • Udflugtspakke med udflugter i Wien, Melk, Bratislava og Budapest, pris pr. person: 1.195 kr.

  • Klassisk koncert i Wien på dag €2,70 pr. person. Betales ombord. Tilmelding er bindende, og der kræves mindst 10 deltagere fra skibet for at turen gennemføres

Hoteller på rejsen

Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

Dag 1 - 7
Ms Swiss Splendor - Flodkrydstogt
Faciliteter

    Kort

    Få det geografiske overblik over rejsens forløb