Haverejse i det sydøstlige England

Vi flyver til London og stiger ombord i bussen, der kører os sydpå til vores første møde med den sydengelske slots- og haveidyl.

Turen går til Hever Castle & Gardens, der ligger smukt i Kent-grevskabets bølgende landskaber. Det er et historisk slot, hvor Boleyn-adelsfamilien boede, og især er det kendt som barndomshjemmet for Anne Boleyn, der i 1533 blev hustru for Henrik 8. – og blot tre år senere endte sine dage på skafottet på grund af anklager om utroskab og forræderi. I dag er der mulighed for at se det velbevarede 1200-talsslots åbne sale og rigtig fornemme historien i de stemningsfulde rum.

Slottet har været brugt som kulisse i adskillige film og tv-produktioner, og også haverne er oplevelser i sig selv – og ganske anderledes end slottets middelalderlige udtryk. I begyndelsen af 1900-tallet lod den amerikanske millionær William Waldorf Astor anlægge et stort, italiensk inspireret haveanlæg med en stor samling af hans skulpturer. I den muromkransede have finder vi stramme, retvinklede bede, pergolaer, søjlegange, bassiner og en nedsænket have, ligesom vi oplever, hvordan de smukke marmorskulpturer dukker op igen og igen, mens vi begiver os afsted på havestierne.

Glæd dig også til at opleve de smukke Tudor-skakbrikker, som dygtige gartnere med stor præcision har formklippet ud af buskene. Vi runder også rosenhaven med de tusindvis af roser, der giver farve og duft i sæsonen. Og som prikken over i’et findes her en stor kunstig sø, hvor stier og små skovområder indbyder til en gåtur i de grønne omgivelser.

Efter havebesøget fortsætter vi østpå til Canterbury, der er en af Englands mest stemningsfulde middelalderbyer med smalle gader, skæve bindingsværkshuse og et hyggeligt byliv langs floden Stour. Byens store vartegn er den imponerende katedral, som har sat sit præg på både byens historie og atmosfære gennem århundreder.

Vi indkvarteres på vores hotel, inden vi om aftenen samles til fælles middag som en dejlig afslutning på vores første dag i det sydengelske.

Dagens første besøg er ved Penshurst Place and Gardens, som er en velbevaret middelalderejendom, der stadig emmer af ægte engelsk atmosfære med sine historiske bygninger, fine haver og gamle stenmure.

Det er nemt at fornemme stedets historie, når vi går på opdagelse i haverne, der er anlagt i opdelte rum med forskellige udtryk i form af bl.a. rosenhaver, magnoliaer, æbletræer og et afsnit med forskellige nøddetræer. Også stierne mellem rummene er nogle herlige oplevelser med masser af smukke blomster- og plantebede, og alt i alt oplever vi en have, der er både varieret og harmonisk.

Dernæst fortsætter vi til Leonardslee Lakes & Gardens, som blev anlagt i 1800-tallet og er kendt for sine syv søer, der ligger som glinsende spejle i alt det grønne. Søerne opstod i tidligere malmgrave, og i dag fører parkens snoede stier os gennem skovområder, over åbne plæner og forbi masser af farverig vegetation. Ud over de smukke søer er haven også kendt for sin vilde karakter, hvor naturen har plads til at vokse og udfolde sig i det kuperede landskab.

Haven rummer også nogle store samlinger af rhododendron og azalea. Sir Edmund Loder og familien var passionerede plantesamlere og bragte gennem årtier frø og småplanter hjem fra blandt andet Himalaya. Efter en omfattende restaurering genåbnede Leonardslee i 2019, og haven fremstår i dag særdeles velholdt med genskabte haverum og smukke udsigter over det bølgende Sussex-landskab.

Sidst på eftermiddagen er vi retur i Canterbury, hvor aftenen er på egen hånd.

I dag skal vi besøge to spændende haver, som på papiret ligner hinanden, men alligevel er nogle temmelig forskellige oplevelser. Begge rummer de et stort, gammelt hus omgivet af mange små haverum, men netop i haverne er der stor forskel på både stil og stemning.

Først besøger vi Sissinghurst Castle Garden, som ligger i bløde, grønne landskaber og er en af Englands mest berømte haver. Her finder vi haverum med klatrende roser, stauder og blomstrende buske mellem enkelte store træer, og overalt mærker vi en særlig sans for proportioner. Rosenhaven og Den Hvide Have, hvor hvide blomster fremstår som lyse pletter midt i alt den grønne frugtbarhed, er blandt havens mest kendte afsnit. Men ofte føles Sissinghurst også snarere som en privat have, fordi vi hele tiden træder ind i et nyt, lille og hyggeligt rum, hvor lysten til at fordybe sig i bedenes nuancer og dufte indfinder sig med det samme.

Haven blev skabt af forfatteren Vita Sackville-West og hendes mand Harold Nicolson, som i 1930’erne forvandlede et forfaldent sted til en have, der siden har inspireret haveelskere verden over. Vita plantede omkring 200 forskellige roser, og Harold gav haven sin karakteristiske struktur ved at inddele den i tydelige haverum. I dag er Sissinghurst en del af National Trust.

Senere besøger vi Great Dixter House and Gardens, hvor historie, flot arkitektur og prægtig havekunst smelter sammen som få andre steder i England. Huset rummer ældre bygningsdele med rødder tilbage til 1400-tallet, og i begyndelsen af 1900-tallet blev hele ejendommen omhyggeligt gentænkt af arkitekten Edwin Lutyens, som lagde den haveplan, der stadig præger stedet. I haven møder vi de berømte lange blomsterbede samt den tætte og frodige beplantning, hvor stauder og sommerblomster står side om side, ofte vævet ind mellem frugttræer og afgrænset af takshække som delere mellem haverummene. Rundt om ser vi skulpturelle taksbuske, der giver haven både humor og elegance, ligesom vi i The Wall Garden ser en fin detalje: en mosaik i rullesten, der forestiller Lloyds to hunde, Dahlia og Canna.

Selvom Lutyens idéer stadig præger haven, forbindes Great Dixter-ejendommen uløseligt med haveeksperten Christopher Lloyd, som blev født her i 1921 og boede på stedet næsten hele sit liv. Han satte et markant aftryk på engelsk havekunst i anden halvdel af det 20. århundrede og var kendt for sin kompromisløse nysgerrighed og sin eksperimenterende tilgang, hvorfor bedene kan virke næsten vilde, selvom alt i virkeligheden er gennemtænkt ned til mindste detalje. I dag lever idéerne videre under chefgartner Fergus Garrett, der gør en dyd ud af, at udtrykket hele tiden skifter i takt med årstiden.

Igen venter en spændende dag, hvor vi skal opleve to meget forskellige – og meget engelske – haver, som hver især viser, hvordan landskab, planter og idéer kan formes til harmoniske helheder, der nærmest er som at træde direkte ind i et maleri.

Vi begynder i Sheffield Park and Gardens, en klassisk engelsk landskabshave, som i dag ejes og drives af National Trust. Haven er opkaldt efter baron Sheffield, og her står den tætte beplantning med sjældne træer og buske fra hele verden og spejler sig i de blanke søer. Netop samspillet mellem vand, flora og farver giver stedet en særlig ro, og haven er et godt eksempel på, hvordan man i England er eksperter i at lade naturen virke fri, selvom alt er nøje gennemtænkt.

Vi fortsætter til Royal Botanic Gardens Wakehurst, hvor en enorm park udfolder sig på mere end 200 hektar omkring et historisk palæ fra omkring år 1600. Wakehurst hører i virkeligheden under den berømte Kew Gardens i London og er kendt for sin særlige måde at arbejde med skala og proportioner på: Tættest på huset oplever vi den muromkransede have, hvor stauderne står i velordnede harmoniske bede, og jo længere vi bevæger os ud i parken, desto større og mere vild bliver haven, indtil den ender som områder med skove, enge og søer. Det hele er tænkt, så man fra palæets vinduer kan nyde landskabet som én sammenhængende helhed.

Wakehurst blev i begyndelsen af 1900-tallet skabt af plantesamleren Gerald Loder – Lord Wakehurst – som især var optaget af planter syd for ækvator, og her kommer vi på en rejse gennem forskellige planteverdener. Et af de store højdepunkter er den lange og dybe slugt med inspiration fra Himalaya, hvor rododendroner og azaleaer skaber en frodig, næsten dramatisk grøn kulisse. Wakehurst rummer også søer, en Wild Garden, en asiatisk have og store områder med historiske, fredede træer.

Samtidig er Wakehurst ikke kun en have – det er også et sted, hvor botanisk viden bliver omsat til noget, man kan se og forstå i den berømte frøbank, Millennium Seed Bank, som indsamler og opbevarer frø fra truede plantearter fra hele verden. Det er altså ikke bare en smuk have, men også et sted, der er med til at sikre plantelivets fremtid.

Vores haverejse slutter, som alle haverejser i det sydlige England bør slutte – med et besøg i RHS Wisley Garden, som er signaturhaven for Storbritanniens førende haveforening, The Royal Horticultural Society.

Wisley, som den kaldes i daglig tale, er det såkaldte Kongelige Engelske Haveselskabs præsentationshave og et sandt paradis for haveentusiaster med sine mange haverum, buegange, farverige blomsterbede, pergolaer, køkkenhaver, imponerende væksthuse, skovhave og meget mere.

Vi får en kort introduktion til haven, og herefter bliver der tid til at gå rundt på egen hånd og lade haven folde sig ud i dit eget tempo. Her er masser af inspiration at hente i de omhyggeligt plantede afsnit, hvor træer, buske, stauder, roser, frugttræer og sæsonens blomster står i frodige sammensætninger. I de store væksthuse møder du også tropiske og eksotiske planter, som giver et helt andet blik på havekunst og plantedyrkning.

Wisteria (blåregn) er en af forårets store stjerner, og netop i maj viser den sig ofte fra sin mest generøse side, når blomsterklaser i hvide, lilla og lyserøde nuancer hænger tungt ned og danner blomsterbilleder, du sent vil glemme. Når blåregnen står i fuldt flor, er det svært ikke lige at standse op et øjeblik og tage nogle gode billeder.

Wisley er ikke bare en smuk have, men også et sted, hvor der hele tiden arbejdes med ny viden og nye idéer. Haven fungerer som et levende udstillingsvindue for britisk havekunst og plantedyrkning, og her kan du opleve, hvordan farver, former og højde spiller sammen, ligesom der findes masser af flotte, små detaljer i de mindre og mere intime haverum.

Der bliver også tid til et kig i havens butik, hvor du finder masser af haveinspiration og sjove souvenirs, inden vi sætter kurs mod lufthavnen og flyver hjem til Danmark.